juni 29, 2022

Hyundai Ioniq 6 er en vild og vovet elbil

Ioniq 6 er en elektrisk sedan på samme platform som Ioniq 5, men designet stikker i en helt anden retning. Sedanen bliver konkurrent til bl.a. den nye Volkswagen ID.7.

TEKST Morten B. Bek FOTO PR

For kun to dage siden var premiere på den første fuldelektriske sedan fra Volkswagen. ID.7, som vi forventer sedanen skal kaldes, kommer dog først på markedet i efteråret 2023, og den vil derfor med meget stor sandsynlighed bliver overhalet af en anden elektrisk sedan – Hyundai Ioniq 6.

Ioniq 6 har længe været på trapperne, og den har været længere undervejs, end det oprindeligt var planen; designet har været tilbage på tegnebrættet for at genskabe mere af det specielle formsprog, Hyundai præsenterede med konceptbilen Prophecy.

LÆS OGSÅ | ID.7 – den første elektriske sedan fra VW

Og speciel er den, den elektriske sedan. Ioniq 6 er en direkte modsætning til den kantede Ioniq 5, men på samme måde er den helt sin egen. Hvis vi skal sige, den minder om en anden bil, så bliver det Bugatti EB112.

700 pixels fordelt på bilen

Det eneste designmæssige holdepunkt, som går igen på både Ioniq 5 og den nye Ioniq 6 er de mange LED-pixels. Enkeltstående LED-firkanter, som giver flashback til Atari og de første digitalinstrumenteringer fra 80’erne.

De såkaldte Parametric Pixels findes overalt på den elektriske sedan. I forlygterne, omkring udvendige sensorer, i bagspoileren, i den tværgående lysbjælke bag på bilen og flere steder i kabinen.

LÆS OGSÅ | Polestar 5 bliver et elektrisk bæst med 884 hk

Hyundai afslører indtil videre ikke meget om det, der får Ioniq 6 til at bevæge sig. Altså elmotor og batteri. Men fordi Ioniq 6 kører på samme platform som Ioniq 5 (og Kia EV6), E-GMP, kan vi være sikre på, at den som minimum kommer med et batteri med en kapacitet på 77,4 kWh, baghjulstræk eller firehjulstræk og op til 325 hk. Om der senere kommer en N-version med langt flere kræfter, fortæller koreanerne heller intet om.

Med sit lave, vindglatte karrosseri er det oplagt, at Ioniq 6 kører længere på en opladning end den højere og mere kantede Ioniq 5. Med baghjulstræk og 77,4 kWh-batteri kører Ioniq 5 op til 507 kilometer på en opladning.

Tekniske informationer om alt fra ydelse til rækkevidde afsløres i juli.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Morten Bek

Som uddannet journalist og med biler som en af de helt store interesser er Morten opvokset på flere af de helt store bilmedier — Bilmagasinet, Berlingske og Auto Bild.

Morten har også tidligere investeret sin tid i sit eget projekt, Biler.nu.

Morten elsker “almindelige” biler. Han vil meget gerne sidde bag rattet af en ny AMG, men han brænder lige så meget for at teste den seneste nye Seat Leon eller Peugeot 208.

Hos Bilbasen bruger han sin viden, analyseevner og sunde fornuft som nyhedsskribent, videojournalist og biltester.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS