Første tur: Opdateret Skoda Enyaq er ikke mindre elskværdig
Nyt fjæs til favoritten: Den eftertragtede Skoda Enyaq får et facelift, der ikke gør så meget – men alligevel gør det helt rigtige. Vi kører første tur i den nye Skoda Enyaq.
TEKST Morten B. Bek FOTO PR
Artiklen er opdateret med nye billeder, som viser den faceliftede EV6 i sin fulde form. Artiklen udkom med to billeder, som viste udsnit af bilen.
Kia EV6 blev introduceret i 2021, og elbilen fra Sydkorea viste sig meget hurtigt at være en af de bedste elbiler på markedet. I 2024 er glansen slet ikke gået af EV6, og den er stadig blandt de bedste, men opmærksomheden på markedet omkring bilen virker til at være stilnet af.
I de første fire måneder af 2024 har Kia indregistreret 281 fabriksnye EV6’ere i Danmark. Det er uden tvivl langt færre, end importøren havde ønsket, og set i forhold til antallet af Niro EV og konkurrenten Skoda Enyaq i samme periode ser det ikke rigtig godt ud: 371 styk Niro EV og 804 styk Enyaq.
LÆS OGSÅ | Kompakte Kia EV3 har premiere den 23. april
Kia har noget på vej, som kan give EV6 fornyet opmærksomhed: et stort facelift med masser af nyheder. Der ikke kun nyt i vente omkring designet, men også omkring batteri, rækkevidde, udstyr og sikkerhed.
EV6 har fået en helt ny snude med nye forlygter, som med nye vinkler og LED-kørelys uden opdelte punkter ser meget anderledes ud end de gamle.
Toppen af forlygterne, som rumme øverste del af LED-kørelyset, er splittet af en vinge, som danner yderpunktet af åbningen ved frontklappen. Hovedlygterne sidder tilsyneladende, selv om det er svært at se, i V’et, som udgør bunden af LED-kørelyset.
Mindre dramatisk er udviklingen i den anden ende af EV6. De grundlæggende former er der ikke gjort noget ved. Umiddelbart virker den største ændring til at være lygtebåndets udbrudte LED-bjælke. På originalen er LED-båndet tyndere, og det er lodrette, enkeltstående LED-streger, der fylder mest i lygterne.
Interiøret er præget af opdateringer, som til dels stammer fra den større EV9. Mens det kurvede display med digital instrumentering og infotainment med to skærme på hver 12,3″ tommer på overfladen vil være som før, så er infotainmentsystemet helt nyt.
Kia giver den faceliftede EV6 infotainmentsystemet fra EV9, som er mere lækkert, når det kommer til grafik og farver – og mere betjeningsvenligt, når det kommer til funktionerne. EV6 har dog ikke arvet det lille display på 5″ til klimabetjening, som i EV9 sidder mellem de to store skærme til infotainment og instrumentering; klimaanlægget med videre styres fortsat fra et panel i midterkonsollen.
Sikkert er det, at EV6 fås endnu mere veludstyret end før med bl.a. el-betjent justering af rattet, automatisk låsning af bilen når man går fra den, 12″ head-up-display og – ENDELIG – trådløs opkobling til Apple CarPlay og Android Auto.
LÆS OGSÅ | Den nye Kia Ceed?
Batteriet i Long Range-udgaverne af EV6 har indtil nu været på 77,4 kWh, og rækkevidden har været op til 528 km i udgaven med baghjulstræk. I den faceliftede EV6 er der et helt nyt batteri med en kapacitet på 84 kWh, og med højere energitæthed giver det både mere rækkevidde og endnu hurtigere opladning end før.
Rækkevidden oplyses indtil videre kun efter koreansk standard, hvor den stiger fra 475 til 494 kilometer. En nogenlunde tilsvarende stigning efter WLTP-standarden kan sandsynligvis få rækkevidden i den europæiske version op omkring 550 kilometer.
Vi vender tilbage med mere information om den faceliftede EV6, så der kommer information om den europæiske model.
Nyt fjæs til favoritten: Den eftertragtede Skoda Enyaq får et facelift, der ikke gør så meget – men alligevel gør det helt rigtige. Vi kører første tur i den nye Skoda Enyaq.
Mini Aceman kunne være den gyldne middelvej mellem elbilerne Cooper og Countryman. I stedet falder den ned mellem to stole. Test af Aceman SE med 218 hk og JCW-styling.
Der gemmer sig to elmotorer med i alt 340 hestekræfter i GTX-udgaven af VW ID. Buzz. Det gør den hurtigere, end man skulle tro, men nok også hurtigere, end det er nødvendigt.
Bigster er den største Dacia nogensinde. Den lander i maj som hybrid og mild-hybrid med firehjulstræk til fornuftige priser fra 339.990 kr.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.