Højt til vejrs i ny Volvo EX30 Cross Country
Volvo EX30 Cross Country er den første elbil fra Volvo med skovmandsskjorte og hævet undervogn. Den kommer udelukkende som Twin Motor med 428 hestekræfter og firehjulstræk.
Af: Ebbe Sommerlund / d. 28. august 2018
Du kender argumenterne mod elbiler. Måske siger du dem selv. Jeg forstår dem. Jeg elsker selv motorer. Jo, større desto bedre. Jo flere cylindre desto bedre – eller næsten, for jeg har især et godt øje til en rækkesekser, men det er en helt anden historie.
LÆS OGSÅ: Tesla har ødelagt min bagdel
Nu handler det om elbiler og elmotorer. Men først et par ord om knallerter.
Da jeg var 16 og 17 kørte jeg knallert. Yamaha FS1 fra 1978 – de skulle være fra 1978 eller tidligere, da de nyere var mere spinkle på grund af vægtkrav. Ydelsen var også lavere på de nye, men det var ikke så væsentligt for jeg havde alligevel boret plomben, monteret 16 mm karburator, monteret større cylinder og ændret på gearingen. Og så var der naturligvis en 5,3 udstødning på – omforkromet, så den ikke blev misfarvet eller rusten.
LÆS OGSÅ: Elektrisk roadtrip: Sådan er det at køre på skiferie i en Tesla
Den kørte hæderligt – de var jo en lille motorcykel med store hjul og skivebremse. Og jeg syntes den var okay hurtig – 80 km/t var ikke noget problem. Jeg husker det som 25 km/t i første, 50 km/t i andet, 75 i tredje og 90 km/t på toppen – altså indtil Henning med overskægget på den hvide motorcykel bad om at få udleveret karburatoren, udstødningen og det forreste gearhjul.
Hvad har det elbiler at gøre? Jo, da jeg kørte knallert – altså rigtig knallert med fire gear – kom der pludselig en ny type knallert på markedet. Det var også en Yamaha, men så ophørte al sammenligning.
Den havde latterligt små hjul, den havde slyngkobling og CVT-gear, den havde grimme plastickåber. Det var en Yamaha Jog, og jeg hadede den. Dels fordi den kørte som en pose lopper på de små hjul, men mest fordi den kunne køre fra MIN knallert. Faktisk så let som ingenting, når den var bare let tunet.
Så kunne jeg halse efter, mens jeg tænkte “Det er min knallert, der er en RIGTIG knallert”. Men det gjorde ondt alligevel. For jeg tabte jo.
TIL SALG: Søg efter elbiler på Bilbasen
Og der har du sammenligningen. Benzin-biler, dieselbiler og de fleste hybridbiler kommer til at få den ondeste gang baghjul af elbiler. Se bare den danskbyggede el-dragster TCX, som kører fra 0-274 km/t (402 m) på 7,89 sekunder. Du kan sagtens grine af elbilen – den er allerede så langt foran, at den ikke kan høre dig. Tesla har allerede bevist, at en familiesedan kommer over krydset før en dyr sportsvogn.
“Jamen, den kan ikke køre med bundgas i mere end fem minutter!”. Næh, men den kom først over lyskrydset, så rønnebærrene er bare så sure, og det bliver kun værre.
Ud over accelerationen kan jeg stadig ikke finde på meget pænt at sige om en Yamaha Jog, men jeg er heller ikke tvunget til at køre knallert. Biler er en anden historie.
LÆS OGSÅ: Her er den smukkeste Porsche nogensinde
Men elbiler og elmotorer HAR altså nogle fordele, som er svære at komme udenom – selv som benzinelsker. Her er min liste over ting en bilentusiast kan glæde sig over ved en elbil:
Kender du det? Man holder ved lyskrydset i sin hurtige bil. Man vil først over krydset og kan se at ham ved siden af vil det samme.
Men du har kun kørt en kilometer – motorolien er stadig kold. Det vil være motortortur at kysse det røde felt, så du kører pænt over krydset og må flette pænt ind bag den anden bil længere fremme.
I en elbil kan du give fuld gas fra første meter.
En elmotor yder fuldt moment fra start, og den yder fuld effekt ved ca. 3.000 o/min og op til over 10.000 o/min. Det betyder dels, at den kan klare sig med ét gear og lige så vigtigt at den er lynhurtig ud af starthullerne.
Du bliver heller aldrig fanget i det forkerte gear. Det er instant-power, og tilmed taber du ikke moment ved gearskift.
Vil du skifte selv? Tjah, selv en Porsche er hurtigere med PDK-gearkasse, så automatgear er normen selv i sportsvogne i dag, så udviklingen mod automatgear sker selv uden elmotorens hjælp.
En ting er accelerationen ud af lige vej, hvor en elmotor har store fordele, da den har fuldt moment fra nul og ikke taber moment ved gearskift. Noget andet og lige så vigtigt er svingegenskaberne. Mange bilproducenter har elektronisk styrede differentialer, så kraften kan flyttes til de hjul, der har mest greb i sving.
Det gælder for eksempel Nissan GT-R og flere af modellerne fra McLaren. Selv standardbiler som den nye Ford Focus bruger en forsimplet version der bremser de inderste hjul i tætte sving.
LÆS OGSÅ: Her er eksperternes dom over dieselbilerne
Men forestil dig at have fire elmotorer, så du kan styre kraften individuelt til hvert hjul i alle sving. Det bliver vildt. Måske er det lidt snyd, men jeg glæder mig til at prøve det. Mercedes-Benz har det allerede på sin prototype Mercedes-Benz SLS AMG Coupé Electric Drive – den har jeg desværre ikke prøvet.
Noget jeg værdsætter ved biler, er når de reagerer på mine input. Jeg skal være chaufføren, og bilen skal følge mine instrukser, selvom de ikke altid giver mening for elektronikken, der oftest ikke er afstemt til sjov.
For eksempel kan jeg næsten ikke klare at køre i dieselbiler, der er langsomme til at tage gassen – og langsomme til at slippe den igen. Lettet svinghjul og en sugemotor med knivskarp respons er lykken.
Hvis jeg slipper gassen i et sving, så vil jeg have forenden til at dreje skarpere ind og bagenden til at søge udad. I sjove biler sker det automatisk, men flere biler i dag har ikke nok motorbremse, fordi de kører en slags friløb – så du får ikke vægtforskydning nok til sjov kørsel. Den vægtforskydning er nem at lave på elbiler, der har motor foran, da motorbremsen kan styres elektronisk.
Samtidig har elbiler med batterier i bunden næsten altid et meget lavt tyngdepunkt og en stiv struktur, hvilket gør det nemt at forhindre overdreven krængning.
Nogle former for udvikling er svær at stoppe, og elmotoren har så mange fordele, at du formentlig godt kan vende sig til det. Ja, den lyder ikke specielt fedt, men det gjorde Tom Kristensens diesel-racer eddermame heller ikke – men de vandt Le Mans. Lyd er godt, men det er vigtigere at vinde.
Skal jeg være helt ærlig, så kommer jeg også til at savne forbrændingsmotoren, men ikke de som 99 pct. af os kører i. Firecylindrede dieselmotorer og trecylindrede benzinmotorer er der alligevel ikke meget sjov efter min mening.
Rækkeseksere, V8 og V10 er fantastiske, men de er ved at uddø i forvejen. Til hverdag vil jeg under alle omstændigheder hellere have en elmotor end en firecylindret diesel – kun en Fiat Twinair lyder mere træls og har dårligere gangkultur.
Der er naturligvis lidt udfordringer med vægten fra batterierne og noget varmeudvikling, når vi taler sportslig kørsel.
Men jeg er sikker på at spørgsmålet en dag bliver om du vil være den larmende langsomme taber eller om du vil drives frem af en elmotor. Personligt har jeg ikke helt besluttet mig endnu – har du?
LÆS OGSÅ: Hårde hug til hæderlig Honda
Kunne jeg selv vælge ville jeg have en Tesla Model S til hverdag, en Land Rover Discovery, en BMW M3 E46, en KTM X-Bow og og og så fik klimaet vist ikke meget ud af den elbil alligevel.
Volvo EX30 Cross Country er den første elbil fra Volvo med skovmandsskjorte og hævet undervogn. Den kommer udelukkende som Twin Motor med 428 hestekræfter og firehjulstræk.
Lexus RZ 300e er allerede meget bil for pengene, når man ser på kontantprisen. Nu fås den luksuriøse søster til Toyota BZ4X også til en pæn privatleasingpris.
Den nye MG HS Plug-in Hybrid er fiks og markant federe end forgængeren, EHS Plug-in Hybrid – men dens neutrale natur gør den sårbar.
Det er ikke dig, der er hverken sippet eller småtbegavet – livet med elbil kræver tilvænning! Heldigvis er der apps, der gør livet lettere som ny elbilejer.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.