De kinesiske bilproducenter stormer mod Europa med topmoderne elbiler, og det gør både EU og europæiske producenter nervøse. Der skal patriotiske midler til.

TEKST Morten B. Bek FOTO PR

Det er ikke for sjov, når EU-præsident Ursula von der Leyen blander sig. Det er tunge emner som krigen i Ukraine og klimaforandringer, præsidenten ofte forholder sig til i taler, men i en tale den 13. september til os alle i unionen fik bilindustrien en overraskende stærk omtale.

Von der Leyen startede neutralt med at sige, at (el-)bilindustrien er en væsentlig industri for en “ren” økonomi med et enormt potentiale for Europa. Men neutraliteten blev afløst af en krigserklæring:

“De globale markeder bliver oversvømmet af billige elbiler fra Kina. Prisen på elbilerne bliver holdt kunstigt nede af enorme statstilskud (fra Kina). Det forvrænger vores marked. Og denne forvrængning accepterer vi ikke, hverken fra vores egen industri eller dem, der kommer udefra. Derfor kan jeg offentliggøre, at vi iværksætter en anti-tilskuds-undersøgelse mod elektriske biler fra Kina. Europa er åben for konkurrence. Ikke for et kapløb om at ligge i bunden.”

Så er den ged barberet. EU har taget sagen i egen hånd mod en stor og meget stærk industri, så bilindustrien i EU kan blive beskyttet som en skrøbelig størrelse, som ikke kan klare sig selv. Problemet er bare, at det er der mange problemer i – problemer som bør føre til løsninger i den europæiske bilindustri.

De første billige kinesere kommer først nu

Uanset hvad man mener om kinesisk politik og kinesisk forretningskultur og -struktur, så er det meget aggressiv tale. Aggressiv tale på baggrund af usikkerhed i EU, hvor produktionsomkostningerne typisk er meget højere end i Kina. Europæiske ansatte i Tyskland, Spanien, Frankrig og andre bilproducerende lande får mere i løn end deres kinesiske kolleger – og det gør selvfølgelig konkurrencesituationen hårdere for europæiske bilmærker.

Men det er besynderligt at tale om, at den kinesiske stat giver tilskud til de lokale bilproducenter, når EU er en union kendt for støtte og tilskud til medlemslandene. I 2021, da Tesla skulle opføre sin Gigafabrik i Brandenburg i Tyskland, havde EU godkendt at støtte opførelsen af fabrikken – for at styrke europæisk bilproduktion mod det magtfulde Kina. Ved at støtte en amerikansk producent. Tesla endte med at afvise støtten, men regional økonomisk støtte fra Tyskland blev der ikke sagt nej til.

Hvis man kigger på flere af de europæiske bilproducenters ejerskab, er der også ugler i mosen. Den franske stat ejer en stor andel i Renault, og den tyske delstat Niedersachsen en pæn del af Volkswagen. Volkswagen har for øvrigt dumpet prisen på ID.3 i Kina i en periode, så kinesiske kunder kunne købe den for cirka 123.000 kr. De tyske mærker er bange for især BYD i Kina, som stormer fremad. Det lyder som forvrængning, hvis der er noget, der gør.

Måske et mærke som Volkswagen, hvis de har råd til at sænke prisen i Kina med over 20 procent i en periode, skulle give europæiske kunder en lige så velsmagende bid af kagen?

Det er svært som europæer at se, hvor de billige kinesiske elbiler er kastet ned i EU. Bilerne fra Nio, Voyah, Maxus, Hongqi og Polestar, som kun er svensk af navn, er dyre biler. MG sælger sine biler forholdsvis billigt, men ikke dumping-billigt, og vi kan godt gennemskue, at bilerne fra MG ikke ligefrem føles som luksusbiler.

Det bedste bud på en kinesisk bil lige nu, som har en overraskende lav pris, er den nye BYD Dolphin. Hvis nogen sælger elbiler til lav pris, så er det Tesla, men dem er der ingen i EU, der virker til at have lyst til at undersøge, for de producerer biler i EU (men også i Kina til Europa).

Lokalpatriotismen skal bygges op

Amerikanere i Europa lyder bedre for mange europæere – og for EU – end kinesere i Europa. Vi har holdt sammen med amerikanerne i tykt og tyndt siden 2. Verdenskrig, også selv om Trump prøvede at udelukke EU i videst mulig grad. Kina er et sikkerhedsmæssigt problem, hedder det, fordi de vil stjæle vores teknologi og overvåge os.

Hvis det er rigtigt, er det 100 procent et problem. Det er meget nærliggende at tro, det ikke kun er de lave priser på kinesiske biler, von der Leyen er bange for. Men de er en god undskyldning i forhold til sikkerhedspolitikken.

I USA har staten – ikke under Trump, men under Biden – indført enorme subsidier og statslig støtte på elbiler. Men kun elbiler med teknologi og materialer fra USA, som er produceret i Nordamerika. Hvis man er Audi, BYD eller et andet ikke-amerikansk mærke, som ikke har elbilsproduktion i USA, er det bare ærgerligt. Så her er en statsstøtte, som direkte og helt synligt går ud over europæisk bilindustri.

Europæiske bilproducenter har i stort set samlet flok været ubeskriveligt langsomme til at starte omstillingen til elbiler. De har troet, at forbrændingsmotorer ville dominere længe endnu. Men der er rigtig gode tegn at finde, og en række europæiske producenter har allerede mange gode elbiler kørende.

Der burde være billigere europæiske elbiler her og nu med god rækkevidde. En lille VW som ID.2, der først kommer om flere år. I mellemtiden skal de europæiske bilmærker begynde at slå på deres forankring i EU. Her snakker jeg ikke udelukkende om de fleste mærkers lange historie og mærkegenkendelse, men produktion i Europa og størst mulig bæredygtighed.

I den nye Renault Scenic E-Tech er der en forholdsvis høj andel af genbrugsmaterialer og “grønne” materialer. Det er noget, en bilproducent virkelig skal fremhæve. Men endnu vigtigere kan det være at fremhæve, at bilen er produceret i Europa af europæiske medarbejdere. Som køber støtter man unionens økonomi – og samtidig kan man se sig selv som bare lidt grønnere end kollegaen, der kører kinesisk elbil: en elbil produceret i EU har en meget, meget kortere transport, som sparer CO2 og meget andet, end en elbil fra Kina.