Første billeder af elektrisk Mercedes CLA
Mercedes er tydeligvis ikke ude på at skjule ret meget med en let kamufleret udgave af den nye CLA. Den kommer i 2025 som elbil med lav vægt og rækkevidde langt over 700 kilometer.
TEKST Morten Bek FOTO PR
En cabriolet bliver aldrig hvermandseje, og vi kan sige med sikkerhed, at den nye Mercedes-Benz CLE Cabriolet heller ikke vil være med til at ændre på tingene. Den tyske cabriolet er nu prissat, så interesserede kan begynde at gøre både bankkontoen og solcremen klar, og CLE Cabriolet bliver for et begrænset publikum i Danmark.
Priserne starter ved 944.900 kr., og fordi det er Mercedes-Benz vi har med at gøre, er billigste variant en diesel. Ja, den findes stadig, den åbne bil med dieselmotor, men det er tvivlsomt, om nogen har lyst til at købe en CLE Cabriolet med dieselmotor. På leasing, måske, men for private købere er benzinudgaverne mere relevante, og her er startprisen over 1 million kr.
CLE Cabriolet afløser både C-Klasse Cabriolet og E-Klasse Cabriolet, og den er større end begge modeller, så argumentet er der for, at priserne er høje. Standardudstyret er mere omfattende, end det var i C- og E-Klasse, så der er endnu et argument for de høje priser.
Modelprogrammet for CLE Cabriolet er stykket sammen af en dieselmotor og to benzinmotorer. Dieseludgaven med baghjulstræk, CLE Cabriolet 220 d, har 197 hk (og mild-hybrid-system med 23 ekstra hk), og den firecylindrede benzinversion CLE Cabriolet 300 4Matic har firehjulstræk og 258 hk (plus 23 hk fra mild-hybrid-systemet).
Den sekscylindrede fornøjelse findes også i den nye CLE Cabriolet. Topmodellen CLE Cabriolet 450 4Matic har en 3-liters motor med 381 hk (plus 23 hk) og 500 Nm. Firehjulstræk leder alle kræfterne i asfalten, og 4,7 sekunder fra 0-100 km/t giver mulighed for ny frisure på meget kort tid.
Standardudstyret er, som sagt, et argument for, at CLE Cabriolet ikke er en billig bil. Den ville måske være billigere uden så meget standardudstyr, men meget af de ville kunderne alligevel vælge at tilføje. Mercedes-Benz har valgt, at dieseludgaven har et udstyrsniveau, mens benzinudgaverne har et andet. Meget af udstyr går dog igen i begge varianter.
Dieselmodellen har Avantgarde Advance-udstyr såkaldt Avantgarde-interiør og -eksteriør. Den har 18″ alufælge, akustisk kaleche, Airscarf (varm luft ved nakken), Aircap (en spoiler hæver sig over forruden for at fjerne vind fra kabinen), nøglefri betjening, indtræk i kunstlæder, el-justerbare forsæder trådløs opladning af smartphones, bakkamera, stemningsbelysning, digital instrumentering og navigation.
Benzinmodellerne har AMG Advance-udstyr som standard, og det er med hele AMG-eksteriør og -interiørprogrammet, som adskiller sig markant fra dieselbilen med AMG-styling, 19″ alufælge, sportsbremser, rat med flad bund, sort taghimmel (i stedet for grå), indtræk i kunstlæder/mikrofiber og meget andet. Ellers er udstyret som i dieselmodellen.
En ting som adaptiv fartpilot koster stadig ekstra, og det er i en Plus-pakke til hele 52.938 kr., som derudover indeholder lidt ekstra sikkerhedssystemer. Kalechen er som standard sort, men for 3.485 kr. kan den vælges i rød eller grå.
Det er en øvelse i mådehold at sammensætte en CLE Cabriolet på hjemmesiden – eller hos forhandleren. Der kan tilføjes ekstraudstyr for langt over en halv million kr. Mat lakering, nappalæder, adaptiv undervogn, adaptive forlygter og meget, meget mere.
Holder man sig til de helt “skrabede”, er der CLE Cabriolet 220 d til 944.900 kr., CLE Cabriolet 300 4Matic til 1.024.901 kr. og CLE Cabriolet 450 4Matic til 1.256.901 kr.
Den sekscylindrede topmodel har en pris, der ligger ret godt på linje med konkurrenterne fra Audi og BMW. Audi S5 Cabriolet med V6-motor med 354 hk koster 1.362.990 kr., og BMW M440i xDrive Cabriolet med 374 hk koster 1.199.968 kr.
Men hvis det handler mest om at køre åben bil, og hestekræfter og det nyeste design kommer i anden række, så er den billigste CLE Cabriolet i en helt anden prisklasse end Audi A5 Cabriolet. A5 Cabriolet 40 TFSI fås med 2-liters benzinmotor med 204 hk til 682.990 kr. Fordi den har været på markedet i en årrække, sælger Audi den kun i veludstyrede udgaver – Prestige Plus og S Line Plus. De kan ikke helt matche CLE Cabriolet på standardudstyr, men A5 Cabriolet-prisniveauet er bare stærkt.
Den billigste BMW 4-serie Cabriolet er 420i M Sport Cabriolet med 184 hk til 871.475 kr.
Mercedes er tydeligvis ikke ude på at skjule ret meget med en let kamufleret udgave af den nye CLA. Den kommer i 2025 som elbil med lav vægt og rækkevidde langt over 700 kilometer.
Efter fire lange år får vi endelig, hvad Tesla har lovet fra begyndelsen: En Tesla Model Y med plads til syv personer.
De japanske bilproducenter har altid haft en særlig evne til at skabe ikoniske modeller, som ikke bare præsterer, men også får en helt speciel plads i bilentusiastens hjerte.
Citroën får endelig lov at vise en konceptbil, der fører til den første model på Stellantis’ STLA-platform. Konceptbilen bliver snart til en fuldelektrisk C5 Aircross. Der er også premiere på en fornyet C4.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.