Danskerne holder fast i de gamle biler
Vi holder længere fast i vores biler, og det får gennemsnitsalderen på biler i Danmark til at stige. Det er mere end 30 år siden, bilerne har været så gamle.
Kinesiske MG sender MG4 XPower på markedet med 435 hk og 600 Nm før europæiske bilmærker overhovedet er begyndt at tale om kompakte elektriske superbiler.
TEKST Morten Bek FOTO PR
Vi har vidst i lang tid, at den var på vej. Og pludselig er den her så. En elektrisk bil i VW ID.3-klassen med umanerligt mange kræfter – 435 hk, 600 Nm og firehjulstræk. Nej, den kommer ikke fra Volkswagen, men fra kinesiske MG.
MG4 med over 400 hk har været omtalt stort set siden elbilen blev præsenteret, og nu hvor den er her, som MG4 XPower, står den kinesiske elbil alene som en elektrisk super-hatchback. Cupra, Renault og VW har bilmodeller i klassen, og Opel og Peugeot snart også, men ingen af dem har mere end 231 hk, som vi finder i Cupra Born E-Boost.
De skal nok komme, de elektriske afløsere for biler som Golf R og Cupra Leon, og ID.3 er da også på vej med op til 335-340 hk, selv om det virker til at tage sin tid at få den færdig. At et kinesisk mærke på den måde overhaler dem, og så med 435 hk, er pinligt for et mærke som VW, som har haft sportslige hatchbacks på programmet siden 1976.
For en bil med 435 hk er MG4 XPower forbløffende tilbageholdende i designet. De vilde spoilere og falske indsugninger er udeblevet, og på den måde er MG gået efter den europæiske smag, hvor mindre er mere.
Alufælgene er med 18″ også overraskende små, og MG4 XPower skal kendes på sølvfarvede detaljer på plastpanelerne på siden og underlæben på kofangeren. Et fif er også at kigge nærmere på bilens bremsekalibre, som er malet i orange.
MG4 er ikke vores klassefavorit her på Bilbasen, men i køreegenskaberne er der bestemt elementer, som kan gøre XPower-udgaven underholdende. Ingeniørerne har opgraderet undervogn og affjedring med 25 procent stivere undervogn, ændringer af fjedre og dæmpere og stivere krængningsstabilisator. Styretøjet er gjort skarpere, og der er ventilerede bremseskiver i størrelsen 345 mm både for og bag.
At den skulle blive lidt af en fest at kaste rundt, den nye MG4 XPower, skyldes det nye Dynamic Cornering Control System med elektronisk differentialespærre og Intelligent Motor Control, som kan fordele motorernes drejningsmoment variabelt mellem alle fire hjul.
Firehjulstrækket dannes i kraft af en elmotor foran og en elmotor bagtil. De øvrige MG4-modeller – der skulle også være en ny variant med større batteri og længere rækkevidde på vej – har elmotor bagtil, så det er nyt, at der også ligger en elmotor ude foran. Frontmotoren yder 204 hk, mens motoren ved bagakslen yder cirka 231 hk.
Med 435 hk og to elmotorer kører XPower-versionen af MG4 med samme batteri som den baghjulstrukne med 204 hk. Det vil presse rækkevidden i MG4 XPower, som uden tvivl vil ligge et godt stykke under de 435 kilometer, standardudgaven er oplyst til at kunne levere.
MG lover, at MG4 XPower kan sprinte fra 0-100 km/t på 3,8 sekunder. For at gøre det klart, hvor stærk en sprinter vi har med at gøre, så kører MG4 XPower lige op med Audi RS 3 Sportback fra 0-100 km/t.
De er lige hurtige fra 0-100 km/t, men det er helt sikkert, at MG4 XPower ikke kommer til at koste det samme i Danmark som Audi RS 3 Sportback. Den 400 hk stærke Audi med femcylindret benzinmotor koster lige nu 998.990 kr., og MG har en filosofi, der hedder Get More – Få Mere, og MG4 XPower skal ses som en “højtydende elbil med vilde hestekræfter og dynamik, som fås til en ekstremt konkurrencedygtig pris.”
I England, hvor MG4 XPower allerede kan bestilles, koster bilen 36.995 pund, som svarer til 322.000 kr. En standardudgave med 204 hk og udstyrs svarende til det danske Luxury-niveau sælges for 282.000 kr. i England – og i Danmark koster den model lige nu 274.999 kr.
Vi gør os ingen illusioner, når det kommer til den danske pris, som næppe lander før efter sommerferien eller i efteråret. Men en pris bare i nærheden af den engelske ville være et statement for MG, som er større end at være først med en kompakt elektrisk super-hatchback.
Brugte MG4 til salg på Bilbasen
Se flere brugte MG4 til salg på Bilbasen lige her
Vi holder længere fast i vores biler, og det får gennemsnitsalderen på biler i Danmark til at stige. Det er mere end 30 år siden, bilerne har været så gamle.
Nyt fjæs til favoritten: Den eftertragtede Skoda Enyaq får et facelift, der ikke gør så meget – men alligevel gør det helt rigtige. Vi kører første tur i den nye Skoda Enyaq.
Mini Aceman kunne være den gyldne middelvej mellem elbilerne Cooper og Countryman. I stedet falder den ned mellem to stole. Test af Aceman SE med 218 hk og JCW-styling.
Der gemmer sig to elmotorer med i alt 340 hestekræfter i GTX-udgaven af VW ID. Buzz. Det gør den hurtigere, end man skulle tro, men nok også hurtigere, end det er nødvendigt.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.