NIO-EC7-StaticPhotoshoot2_09
Elbiler
26. december 2022

NIO viser EC7 og ES8 – to helt nye 2023-modeller

NIO-modellerne ET5 og EL7 er de næste, der kommer til Danmark, men kineserne er også på vej med to helt nye: EC7 og ES8. En coupé-crossover og en stor crossover til 6 personer.

TEKST Morten Bek FOTO PR

Mens danskerne var ved at gøre sig klar til at invadere det helt store julebord, gik det elbilsmærket NIO i gang med NIO Day 2022 i den kinesiske by Hefei. NIO Day 2022 svarer til de årlige se-mig-begivenheder hos blandt andre Apple og Samsung, hvor store teknologiske fremskridt og nye produkter har premiere.

NIO Day 2022 havde både forbedret teknologi og nye produkter: Videreudvikling af batteribyttestationer (tredje generation, som rummer 30 procent flere batterier og selv tilkalder bilen, mens kunden venter udenfor) og to nye bilmodeller, som allerede i maj-juni leveres til de første kinesiske kunder.

Med de nye modeller EC7 og ES8 lancerer NIO sin første coupé-crossover og en ny udgave af mærkets største crossover.

NIO-EC7-StaticPhotoshoot2_10
NIO-EC7-StaticPhotoshoot1_05
NIO-EC7-StaticPhotoshoot1_09
NIO-EC7-StaticPhotoshoot3_07
NIO-EC7-StaticPhotoshoot1_11

EC7 er SUV’en med lavest vindmodstand i verden

EC7 er en stor bil, der strækker sig 497 cm. Som coupé-crossover passer den direkte som konkurrent til den faceliftede Audi Q8 E-Tron, men set med de teknologisk fokuserede briller kan EC7 mere end Q8 E-Tron.

EC7 er den mest aerodynamiske SUV i verden, hvis vi skal tage kinesernes værdi på 0,23 Cd for pålydende, og det betyder optimale forhold for batteriet. EC7 går i første omgang i produktion med batteripakker på 75 og 100 kWh, men som i de øvrige modeller vil en enorm batteripakke på 150 kWh senere blive en mulighed. En rækkevidde et sted mellem 800-900 kilometer bliver dermed en mulighed.

På hestekræfter slår EC7 også selv den stærkeste Q8 E-Tron, SQ8 E-Tron, som har 503 hk. EC7 har som standard cirka 653 hk, og fra 0-100 km/t går der bare 3,8 sekunder. I Audi’en må man vente 4,5 sekunder.

The-All-New-NIO-ES8-StaticPhotoshoot2_08
The-All-New-NIO-ES8-StaticPhotoshoot2_07
The-All-New-NIO-ES8-StaticPhotoshoot2_01
The-All-New-NIO-ES8-StaticPhotoshoot2_10
The-All-New-NIO-ES8-StaticPhotoshoot1_07

ES8 er afløseren for en eksisterende NIO-model

ES8 er flagskibet hos NIO, og mens navnet er nyt for danskere, kender kinesere og nordmænd det allerede. NIO har siden 2018 produceret en stor crossover med ES8-navnet, og det er den model, der nu erstattes.

Den udgående ES8 var allerede en stor crossover med plads til seks eller syv personer. Den nye ES8 er større endnu – som en Audi Q7 – og tilbyder seks pladser fordelt på tre rækker. Foran og i midten er der kaptajnstole, mens tredje række kommer med en bænk til to.

ES8 er rykket til en anden og nyere platform, NT 2.0, som også de andre nye NIO-modeller er udviklet med. Derfor har den nye ES8 samme ydelse på 653 hk som EC7 og ET7 (den gamle ES8 har 534 hk), og den fås med samme batteripakker: 75, 100 og, inden længe, med 150 kWh.

NIO-EC7-StaticPhotoshoot3_02

EC7 og ES8 afviger ikke fra det, der tydeligvis slået fast med alle øvrige nye modeller: Strømlinet og elegant design. Der er meget få forskelle fra den ene model til den anden, som man kan tage som mangel på kreativitet – eller som opbygningen af et stærkt og genkendeligt designsprog.

Et synligt kendetegn for alle modeller er de meget synlige lidar-sensorer ved blandt andet forruden, som er en del af et sikkerheds- og overvågningssystem med 33 sensorer.

Både EC7 og ES8 har såkaldte adaptive ADB-forlygter, som kan projicere advarsler og animationer i vejen foran bilen. I kabinen er der en 12,8″ touchscreen til infotainmentsystemet, surround-lydanlæg med Dolby Atmos.

Hvornår de nye NIO-modeller kommer til Danmark, har det kinesiske bilmærke endnu ikke afsløret.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen