Den nye MGS5 EV er langt større og mere moderne end MG ZS EV, som den afløser. Men med store opgraderinger kommer også meget højere priser. ZS EV findes stadig på MG-hjemmesiden til 169.999 kr., som gør den til den billigste elbil, man lige nu kan køre fra ny i Danmark.
Når MGS5 EV kommer på markedet i starten af juni, og den kinesiske elbil får man fra 229.999 kr. 60.000 kr. mere end ZS EV, og om den nye model er så meget bedre end den gamle, kan du allerede nu finde ud af her hos Bilbasen - du skal bare følge linket lige herunder.
MG finder nu sig selv med en helt ny model, baseret på samme platform som MG4 Electric, hvor kunderne er den samme meget store gruppe mennesker, som overvejer Ford Explorer, Renault Scenic E-Tech og Skoda Elroq.
MG-forhandlerne (såkaldte MG brand stores) tilbyder den rummelige og 448 centimeter lange MGS5 EV med to batteristørrelser - 49 kWh og 64 kWh. Det lille batteri giver op til 340 kilometer på en opladning og kommer med en elmotor med 170 hestekræfter.
Batteriet på 64 kWh er koblet til en kraftigere elmotor med 231 hestekræfter. Den officielle rækkevidde her er umiddelbart mere tiltalende, især hvis man tit kører mere ture i lokalmiljøet.




Meget stor forskel på opladningshastigheden
Der er nogle helt grundlæggende forskelle, man skal kende til, før man beslutter sig for batteristørrelse - og faktisk også for udstyrsniveau - til den nye el-crossover fra MG.
Med 49 kWh fortsætter MG en tradition med at tilbyde elbiler med et-faset opladning (som i basisudgaven af ZS EV). Hvis det med faser lyder som volapyk, så kig i stedet på tallet 3,6 kW, for det er maksimal ladekapacitet ved en helt almindelig AC-lader.
Læs også: MG smider MG4 ud til fordel for en ny
Har man sådan en hjemme, så tilbyder den typisk 11 kW, som stort set alle andre nye elbiler med tre-faset opladning kan udnytte. Det vil tage 13 timer at lade MGS5 EV 49 kWh Comfort op med 3,6 kW.
Varmepumpe får man ikke, og heller ikke på laveste udstyrsniveau (Comfort) med batteriet på 64 kWh; først i den dyreste variant, 64 kWh Luxury er der varmepumpe. Begge udgaver med batteri på 64 kWh kan AC-lade med 11 kW.




Luxury til 269.999 kr. med varmepumpe, el-bagklap og trådløs mobilopladning
To batteristørrelser og to udstyrsniveauer. Men man kan ikke vælge frit og kombinere, som man har lyst, for batteriet på 49 kWh kan kun fås sammen med basisudstyrsniveauet Comfort. Batteriet på 64 kWh kan, derimod, vælges med enten Comfort eller det mere omfattende Luxury-niveau.
Hvis man vil have varmepumpe i MGS5 EV, skal man hoste op med 269.999 kr. til Luxury-versionen med 64 kWh. Det er en merpris på 20.000 kr. i forhold til Comfort-versionen, og da man får rigtig meget andet udstyr med i Luxury-pakken, er det et oplagt valg.
Comfort-udgaver har: LED-lygter, 17" alufælge, tagræling, bakkamera, varme i forsæderne, varme i rattet, adaptiv fartpilot, blind vinkel-system, indtræk i stof, infotainment med 10,25" touchscreen, trådløs opkobling til Apple CarPlay/Android Auto, digital instrumentering og navigation.




Luxury-udstyrsniveauet har derudover: 18" alufælge, regnsensor, 360 graders kamera, el-betjent bagklap, trådløs opladning af smartphones, indtræk delvist i kunstlæder, el-justerbart førersæde, infotainment med 12,8" touchscreen, justerbar lændestøtte i førersædet, armlæn ved bagsædet og V2L (Vehicle-to-Load, mulighed for strømforsyning af eksterne enheder som kaffemaskine eller TV).
Overblik: MGS5 EV-modelprogrammet (motorydelse - rækkevidde - AC-ladekapacitet)
MGS5 EV 49 kWh Comfort: 170 hk - 340 km - 3,6 kW (ingen varmepumpe) MGS5 EV 64 kWh Comfort: 231 hk - 480 km - 11 kW (ingen varmepumpe) MGS5 EV 64 kWh Luxury: 231 hk - 480 km - 11 kW (med varmepumpe)