Audi Q9 05 large
Nyheder
12. maj 2026

Ny kæmpe Audi Q9 er ikke for danskerne

Den store Q9 tager over som Audi-flagskib efter A8. Den nye SUV er lavet til især amerikanske kunder - desværre for danskerne er den udstyret med en forbrændingsmotor.

Morten B. Bek

Morten Bek

Audi har på flere vigtige modeller været forsigtige i forhold til BMW og Mercedes-Benz. Først i 2005 tog mærket med ringene sig sammen om at lave en stor SUV, den første Q7. Mercedes-Benz startede i 1997 med ML (i dag GLE), og BMW i 1999 med den første X5.

Mercedes-Benz var igen i 2006 først med den helt store SUV GL (i dag GLS), og BMW fulgte efter i 2018 med X7 - og nu er det endelig Audis tur til at træde ind i topklassen blandt SUV'erne med den nye Q9.

Q9, som afsløres i sin fulde form i juli, skal fungere som nyt flagskib hos Audi. Den store sedan A8 udgår i år efter 32 år på markedet, og den får ingen direkte afløser til at konkurrere mod BMW 7-serie og Mercedes-Benz S-Klasse. Så mens Audi kommer meget sent til den ene fest, så er de først til at forlade en anden fest.

Audi Q9 07 large
FOTO: Audi
Audi Q9 09 large
FOTO: Audi
Audi Q9 15 large
FOTO: Audi
Audi Q9 10 large
FOTO: Audi
Audi Q9 16 large
FOTO: Audi
Audi Q9 13 large
FOTO: Audi
Audi Q9 12 large
FOTO: Audi
Audi Q9 2775 large
FOTO: Audi
Audi Q9 14 large
FOTO: Audi

Lavet til Big Gulps og brede amerikanere

Men der bliver ikke meget fest over Q9 for danskerne, for, som man måske bemærker ved at se på bilens navn, den nye topmodel er ingen E-Tron. Q9 er en topmodel med forbrændingsmotor, V6 eller V8, så den er slet ikke tiltænkt et marked som det danske.

Audi er i økonomisk og afsætningsmæssig krise og skal både fyre en masse medarbejdere i de kommende år og lukke en fabrik i Belgien, og derfor er en stor SUV med benzinmotor en vigtig pengemaskine. På markeder som det amerikanske er der stor interesse for store luksus-SUV'er (med benzinmotor), og det er der, Q9 får sit vigtigste marked.

Der er plads til seks eller syv personer i Q9, som må forventes at være omkring 525 centimeter lang, og der er kopholdere til Big Gulps - meget store sodavand på mellem en og to liter fra 7-Eleven. De to separate sæder på række to, hvis man bestiller bilen med seks sæder, kommer selvfølgelig med køling.

Q9 er den første Audi med elektriske døre, som vi kender fra BMW i7, Rolls-Royce og Zeekr 7X. De åbner og lukker automatisk, så man kan stige ind og ud helt uden at bruge dørene.

Med Q9 har Audi et problem i forhold til det amerikanske marked, som hverken BMW eller Mercedes-Benz har. Konkurrenterne har i årtier haft fabrikker i USA til produktion af bl.a. X7 og GLS, hvorfor de i dag ikke er udsat for straftold i USA på europæisk producerede biler. Audi har aldrig åbnet produktion i USA, og planer for amerikansk produktion er lagt på is, så Audi starter som ny i klassen med en økonomisk ulempe.

Ladeboks til stærk pris

Læs mere om:

Andre fandt dette interessant