VW T-Roc 2025 1033 large
Nyheder
27. august 2025

Ny og større VW T-Roc er klar til livet som udlejningsbil

Volkswagen T-Roc er en danskerfavorit. Men den nye og større generation, der fås som hybrid, får en stille tilværelse i Danmark - den er nemlig ikke elektrisk.

Morten B. Bek

Morten Bek

T-Roc har været en af de bedste beslutninger fra Volkswagens side i nyere tid. Den kompakte crossover kom ikke som erstatning for nogen model, men som en tilføjelse - og ordet succes dækker ikke helt, hvor godt det er gået med T-Roc.

På det danske marked har T-Roc siden 2017 været med til at slå den legendariske Golf ihjel. Den har simpelthen været mere tiltalende for pensionister og mindre familier. Men T-Roc er selv ved at være fortid her i landet, for den er ikke elektrisk - og det skal en bil være nu for at være relevant.

Desværre er den helt nye T-Roc heller ikke en elbil. Det kunne være fedt, men den anden generation T-Roc er i bedste fald delvist elektrificereret. Derfor er den nye udgave henvist til et liv som udlejningsbil og, måske, en mulighed på privatleasing.

VW T-Roc 2025 0925 large
FOTO: Volkswagen
VW T-Roc 2025 0927 large
FOTO: Volkswagen
VW T-Roc 2025 0989 large
FOTO: Volkswagen
VW T-Roc 2025 0923 large
FOTO: Volkswagen
VW T-Roc 2025 0922 large
FOTO: Volkswagen
VW T-Roc 2025 1032 large
FOTO: Volkswagen
VW T-Roc 2025 1031 large
FOTO: Volkswagen
VW T-Roc 2025 0999 large
FOTO: Volkswagen
VW T-Roc 2025 1014 large
FOTO: Volkswagen

Mere lækker og med mere plads

Privatleasing til en virkelig god pris har været med til at holde den udgående T-Roc kørende i Danmark, men folk med leasing som "ejerform" vil også gerne køre el. Det efterlader Volkswagen med muligheden for at sælge til udlejningsselskaber, som har kunder fra udlandet, som ikke vil prøve en elbil.

De forbrændingsmotor-glade turister kan se frem til bedre pladsforhold, en betydeligt mere lækker kabine og mere udstyr. T-Roc er vokset med hele 12 centimeter i længden til 436 centimeter, og det giver ikke kun et større bagagerum (plus 30 liter til 475 liter) og mere bagsædeplads - men også en crossover, der ser bedre ud.

Et mere strukket karosseri får T-Roc til i mindre grad at se lille og lidt kluntet ud. Det er sket helt uden at ændre grundformen, som er genkendelig fra den første T-Roc - blandt andet med den tydelige streg, et buk i karosseripladerne, som går fra midt i bagdørene til baglygterne.

Indretningen har helt tydeligt fået et løft med bedre materialer, og som Volkswagen har opdaget, så er rigtige knapper i rattet den eneste vej frem. Et head-up display med visning i forruden er en nyhed, og det samme gælder en parkeringsassistent med hukommelse, som kan lave fuldautomatisk parkering (også via smartphone) på afstande op til 50 meter.

Den fritstående digitale instrumentering er et nyt tiltag fra Volkswagen i en bil med forbrændingsmotor, og heldigvis er displayet større end det lille på 5" i mærkets elbiler. Den eneste umiddelbare ting, vi gerne vil klage over, er klimabetjening gennem infotainmentsystemet og via den berøringsfølsomme liste foran skærmen; rigtige knapper til temperatur og sædevarme, tak.

VW T-Roc 2025 1049 large
FOTO: Volkswagen
VW T-Roc 2025 0932 large
FOTO: Volkswagen
VW T-Roc 2025 0928 large
FOTO: Volkswagen
VW T-Roc 2025 0930 large
FOTO: Volkswagen
VW T-Roc 2025 0931 large
FOTO: Volkswagen
VW T-Roc 2025 1021 large
FOTO: Volkswagen
VW T-Roc 2025 0935 large
FOTO: Volkswagen

Volkswagen laver rigtige hybrider

I den nye T-Roc gemmer sig en væsentlig Volkswagen-nyhed: tyskerne kommer til at tilbyde bilen i to helt nye hybridudgaver. Ikke bare mild-hybrider, men på den helt rigtige Toyota-laver-hybrider-måde. Intet er endnu tilgængeligt om de to hybrider, så vi ved ikke, om de kører med CVT-gear og med turbo - men på europæisk plan er det en stor og bemærkelsesværdig nyhed for Volkswagen (og en god måde at skære i CO2-udledningen på).

I Danmark er det for sent virkelig at glæde sig over en ny hybriddrivlinje, og det får heller ikke den store betydning, at de øvrige benzinmotorer (1,5 og 2 liter) har fortrinsvis mild-hybrid-system med 48 volt batteri og en lille strømgenerator.

Volkswagen oplyser, at T-Roc også i den nye generation kommer som heftig R-model, og vi kan afsløre, at man også kan forvente en ny udgave af den åbne T-Roc Cabriolet.

Der er nyheder fra Volkswagen, vi har set mere frem til end den nye T-Roc. Det er den endelige udgave af den elektriske mini ID.2 (der måske skal hedde ID. Polo) og den større, men stadig kompakte elektriske crossover ID.2 X. Måske navnet på den bliver ID. T-Roc?

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om:

Andre fandt dette interessant