Svensk Tesla-strejke strækker sig nu til Danmark
Selvom det skandinaviske salg brager derudaf for Tesla, er det et marked, der giver Elon Musk flere grå hår end glade smil. Nu melder danske 3F sig nemlig ind i den svenske Tesla-strejke.
TEKST Morten B. Bek FOTO PR
Hos rigtig mange bilproducenter giver overgangen til fuld elektrificering af modelprogrammet smalkost for folk, som gerne vil have en bil med forbrændingsmotor. Mange dieselmotorer er gået på førtidspension, og antallet af benzinmotorer justeres ned. Udvalget bliver mindre og mindre.
Hos Skoda er det også elektrificeringen, der fylder. Men hos Skoda betyder det ikke, at udvalget af forbrændingsmotorer lider – tværtimod. Den nye og fjerde generation Superb kommer med et bredt udvalg af motorer, og især den nye plug-in hybrid ser spændende ud med en elektrisk rækkevidde på over 100 kilometer.
Det ligger i kortene, at den nye Superb bliver den sidste Superb, før den udfases til fordel for elektriske modeller. Alligevel har Skoda givet den hele armen med nye teknologier og to karrosserivarianter, hatchback og stationcar med navnet Combi.
Det er tre måneder siden, Volkswagen præsenterede sin nye Passat Variant, og en stor del af historien om den nye model er, at meget af udviklingsarbejdet har ligget hos Skoda, og at produktionen også ligger hos Skoda. Det ses meget tydeligt, at Passat Variant og den nye Superb Combi er to sider af næsten samme sag; følg linket til nyheden om Passat Variant herunder og se, hvor meget den nye Volkswagen minder om den nye Skoda.
Skoda har valgt at holde Superb, hvad enten det er modellen som hatchback eller stationcar, helt klassisk og meget elegant. Der er på ingen måde tænkt ud af boksen, så hvis man kan lide den gamle Superb, kan man nok også lide den nye.
Som Passat Variant er Superb og Superb Combi vokset. Men hvor VW’en er vokset med hele 14 cm i længden, er det kun omkring 4 cm for Skoda’en. Det skyldes, at Superb allerede i den udgående udgave var noget større end Passat Variant.
Med cirka 491 cm i længden er Superb-modellerne store biler, og de er endnu mere rummelige end før. Bagsædepladsen vil være overdådig, og bagagerummet er større end før: 645 liter i Superb hatchback, 690 liter i Superb Combi. I bedste Skoda-stil er der selvfølgelig en masse Simply Clever-detaljer – praktiske detaljer som kroge, justerbare adskillelser og meget andet.
LÆS OGSÅ | Skodas køreplan for de kommende år afsløret
Det stærkt opgraderede interiørdesign viser gode toner i forhold til materialer og funktionalitet. En stor del af tekstilerne er lavet af genanvendt polyester, og paraplyen i døren er også lavet af genanvendte materialer. Man kan vælge mellem syv forskellige interiørtemaer, hvor farver og materialer varierer. 10″ digital instrumentering er standard, og infotainmentsystemet har en touchscreen på enten 10″ eller 13″. De nye Smart Dials – drejeknapperne i midterkonsollen – kan programmeres til forskellige ting som klimafunktioner eller køreindstillinger.
Modelprogrammet med to karrosserivarianter, syv interiørtemaer og adskillige udstyrsniveauer sættes sammen med en varieret motorportefølje, så der er noget for enhver smag. Basisudgaven er en kendt 1,5-liters TSI-benzinmotor med 150 hk, som nu har dobbeltkoblingsautomatgear som standard – og den er udstyret med mild-hybrid-system for at sænke forbruget.
Der er endnu to klassiske benzinmotorer til Superb. En 2-liters TSI-motor i to styrker. Med forhjulstræk yder motoren 204 hk, mens en udgave med firehjulstræk yder 265 hk. Den stærkeste af de to 2-liters TDI-dieselmotorer kommer også med firehjulstræk; den yder 193 hk, mens den anden udgave af motoren yder 150 hk.
Med en stor opgradering bliver Superb iV og Superb Combi iV med plug-in hybrid-drivlinje langt mere interessante. 1,4’eren er skrottet til fordel for den nyere 1,5-liters benzinmotor, og mens den såkaldte systemydelse (samlet brugbar effekt for benzin- og el-motor) falder fra forgængerens 218 hk til 204 hk, så er batteriet meget større end før. En kapacitet på 25,7 kWh giver en WLTP-rækkevidde på forventet over 100 kilometer. Noget usædvanligt ved Superb som plug-in hybrid er, at den kan lade med 11 kW ved en almindelig lader og lynlade med 50 kW – en PHEV lader typisk med kun 3,7-7 kW.
Som den nye Passat Variant kommer også Superb-modellerne med mulighed for en videreudviklet adaptiv undervogn med justerbare støddæmpere. Spredningen mellem dæmpernes stivhed og respons er langt større, og hurtigere responstid skulle øge både præcision og komfort.
Hvornår den nye generation Superb kommer til Danmark, har den danske importør endnu ikke meldt ud, ligesom vi endnu heller ikke kender det danske modelprogram.
Selvom det skandinaviske salg brager derudaf for Tesla, er det et marked, der giver Elon Musk flere grå hår end glade smil. Nu melder danske 3F sig nemlig ind i den svenske Tesla-strejke.
Alle nye bilmodeller skal være udstyret med advarsel mod overskridelse af hastighedsgrænserne. Ingen dum idé – hvis så bare systemerne virkede.
Inden længe kan livet for de danske Ford-ejere blive lige en tand bedre.
Salget af nye biler i Danmark går over al forventning, og i november blev der indregistreret 25 procent flere nye biler. 44 procent valgte en bil på el – og mange af dem, igen, en Tesla.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive, og det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark. Vi har lavet en samlet liste med alle elbiler i Danmark i 2023 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller. TEKST Bilbasen FOTO PR (4. marts 2021 – opdateret 5. december 2023) Elbiler i Danmark i […]