Video: Kæmpe prisfald på elbiler i luksusklassen
1.000.000 kroner. Så meget har du sparet, hvis du ventede med at købe en særlig udgave af elbilen Mercedes EQS.
TEKST Morten Bek FOTO PR
Mulighederne for at vælge en elbil med syv sæder er stærkt begrænsede, og hvor der er mulighed, er der typisk også en høj pris. Peugeot har netop præsenteret sin nye E-5008, og mens der vil gå nogen tid, før vi kender prisen, indikerer priserne på den nye E-3008, at E-5008 kan introduceres i Danmark til priser i omegnen af 350.000 kr.
E-5008 er naturligvis større end E-3008, så der er plads til de to ekstra siddepladser. Med en længde på 479 cm er den mellemstor i størrelsen, hvor E-3008 er 454 cm lang. De ekstra 25 cm er også brugt til at “strække” designet på E-5008, som er mere klassisk SUV end E-3008, der har et coupé-snit. E-5008 er også bygget ud i højden, hvor den med 169 cm er fem cm højere end E-3008.
LÆS OGSÅ | Ny Peugeot E-3008 starter på 329.990 kr.
Møder man en af de nye SUV’er fra Peugeot og ser den forfra, vil kun tallet lige under frontklappen vise, om det er E-3008 eller E-5008. Hvor den gamle udgaver, 3008 og 5008, var lidt forskellige i frontdesignet, er der ikke umiddelbart noget, der adskiller de to.
Det store trækplaster ved E-5008 er muligheden for at være syv i bilen. Der er ingen direkte konkurrent, der kan tilbyde det, Peugeot kan med sin nye elbil. I kraft af længden på bilen og en platform udviklet primært til elbiler, lover Peugeot rigtig gode pladsforhold på alle pladser.
Række to byder på “enestående pladsforhold”, og de tre sæder består af en bænk, der kan justeres i længden. Den er opdelt i to dele i forholdene 60/40 procent, mens ryglænene kan fældes ned i 40/20/40-inddeling. Ryglænene kan justeres i fem hældninger.
Adgang til de to sæder på række tre sker nemt med Easy Access-systemet, der gør, at sæderne på række to kan fældes ned og fremad, så åbningen bliver stor. Peugeot lover fuldvoksne, komfortable sæder, men nævner ikke, hvor høj man maksimalt må være, hvis man slår sig ned på række tre.
Bagagerummet stiller med 259 liter, hvis alle syv sæder er i brug. Med fem sæder i brug er der hele 748 liter, og er alle bagsæder fældet ned, stiger tallet til 1.815 liter.
I den anden ende af kabinen er der forskel på opbygningen af skærme og selve skærmarealet – infotainment og instrumentering – alt efter udstyrsvariant. Allure-varianten kommer med to skærme på hver 10″, som står under et fælles bredt panel. GT-udstyrsvarianten har et stort panel med et skærmareal på i alt 21″.
En tredje touchskærm sidder til højre for rattet og giver adgang til i-Toggles, som er virtuelle, knapper, som kan indstilles til at fungere som genveje for brugerens favoritfunktioner. Det kan være ting som at blive navigeret til en hyppigt brugt destination eller opkald til kæresten.
E-5008 kommer med de samme muligheder for at vælge batteristørrelse og motorydelse som den nye E-3008. E-5008 kan fås med forhjulstræk i to versioner og med firehjulstræk i en version. Basismodellen med forhjulstræk og 210 hk har batteri med en kapacitet på 73 kWh, og det driver også firehjulstrækkeren med 320 hk.
Rækkevidden i alle versioner er indtil videre ikke WLTP-certificeret, men Peugeot regner med, at basismodellen med 73 kWh, forhjulstræk og 210 hk vil kunne køre cirka 500 km på en opladning. Den maksimale rækkevidde får man i Long Range-versionen med forhjulstræk, 98 kWh og 230 hk, som klarer op til 660 kilometer.
Fuld elektrificering bliver ikke den eneste mulighed med den nye syvsæders model fra Peugeot. Franskmændene sætter også en 5008 som hybrid med benzinmotor med i alt 136 hestekræfter og en plug-in hybrid med 195 hk i produktion. Plug-in hybriden har en benzinmotor med 150 hk og en elmotor med 125 hk, og batteristørrelsen – som ikke er oplyst – giver en elektrisk rækkevidde på over 80 kilometer.
På nuværende tidspunkt har den danske importør ikke indikeret, om det alene bliver den elektriske E-5008, der lanceres i Danmark, eller om man også vil kunne købe hybriden og plug-in hybriden.
1.000.000 kroner. Så meget har du sparet, hvis du ventede med at købe en særlig udgave af elbilen Mercedes EQS.
Leder du efter firehjulstræk til vinterens sne og slud? Med ugens fund her får selv nybagte lotto-vindere brug for en ekstra tænkepause, før de hiver tegnebogen frem.
Den kompakte Cupra Born VZ har 326 hestekræfter, baghjulstræk og elektronisk styret undervogn – og lang rækkevidde. Er den bare hurtig eller også sjov?
Den store Kia EV9 bliver nu hurtigere og sjovere. Med cirka 509 hestekræfter, adaptiv undervogn og kunstige gearskift kan den blive den sjoveste store elbil.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.