Der er flere nye Polestar-modeller på vej. En afløser til mærkets første serieproducerede bil, 2'eren, og en nye kompakt-SUV med tallet 7 som navn.
De to modeller bliver de første med inspiration fra den helt nye konceptbil, Formula 2030. Og at dømme ud fra Formula 2030, så ser i hvert fald den designmæssige fremtid for det kinesiske mærke lys ud.
Formula 2030-konceptbilen er en mellemstor bil, hatchback eller shooting brake, som Polestar kalder en firedørs sportsvogn. Konceptbilen er kun 135 centimeter høj, som ikke kan give ret meget plads til et stort batteri i bunden af bilen, hvis man også skal kunne sidde ordentligt i sæderne.
Polestars nye designretning er ingen revolution, men en stilfærdig, velovervejet evolution af et design, der har fulgt mærket siden 2'eren blev præsenteret i 2021.

















