003 skoda epiq sportline 5a771276
Nyheder
14. oktober 2026

Sådan skal Skoda Epiq se ud: Sportline fra 249.995 kr.

Den nye Sportline-version af Epiq er befriet for det underlige tandsæt i kofangeren, som den almindelige har. Til priser fra 249.995 kr. er Sportline 30.000 kr. dyrere end Selection-udgaverne.

Morten B. Bek

Morten Bek

Skoda Epiq er født med en front, hvor otte store rektangler på højkant får den lille crossover til at se ud som om, den viser hullede fortænder. Idéen er, at Epiq på den måde ser mere rå og robust ud, men den egentlige effekt er, at elbilen ser underlig ud.

Med den nye Sportline-version kan man undgå det spøjse tandsæt. Epiq Sportline er født med de langt mere elegante luftindtag, som pryder den større Peaq. De forskelligrettede streger i Sportline-fronten gør Epiq mere elegant og harmonisk.

Den er meget dyrere - til gengæld er den også meget pænere. Det er essencen af Epiq Sportline, som snart kan bestilles (produktionen starter først i februar), som fås fra 249.995 kr.

Epiq er fra starten introduceret i basisversionerne Essence med et magert standardudstyr og Selection med mere appetitligt udstyrsniveau. Dertil kommer Intro Edition-modeller, som er introduktionsmodeller, der udgår med introduktionen af det komplette almindelige modelprogram.

006 skoda epiq sportline 464ef4cd
FOTO: Skoda
002 skoda epiq sportline 220dfa84
FOTO: Skoda
005 skoda epiq sportline 28ea6e3a
FOTO: Skoda
004 skoda epiq sportline 91b8c097
FOTO: Skoda
001 skoda epiq sportline a92ae3ff
FOTO: Skoda
009 skoda epiq sportline b7c26f88
FOTO: Skoda
008 skoda epiq sportline 515d9e8e
FOTO: Skoda
010 skoda epiq sportline 60bd0c54
FOTO: Skoda
011 skoda epiq sportline b64be866
FOTO: Skoda
013 skoda epiq sportline 214be58a
FOTO: Skoda
012 skoda epiq sportline 60953d9a
FOTO: Skoda
014 skoda epiq sportline 7eb23a66
FOTO: Skoda
015 skoda epiq sportline 2d75bf24
FOTO: Skoda

55.000 kr. mere end basisudgaven

Skodas nye mini-crossover starter på 189.995 kr. som Epiq 35 med 116 hestekræfter med 325 kilometer rækkevidde, på 194.995 kr. som Epiq 40 med 135 hestekræfter og 327 kilometer rækkevidde og på 219.995 kr. som Epiq 55 med 211 hestekræfter og 441 kilometer rækkevidde.

Sportline-versionen fås enten som Epiq 40 (318 kilometer rækkevidde) eller Epiq 55 (430 kilometer rækkevidde), og til priser fra 249.995 kr. er de hele 55.000 kr. dyrere end basisversionerne Essence - og 30.000 kr. dyrere end Selection-udgaverne, som starter på 219.995 kr.

Hvad får man så for de mange ekstra kroner, der skal betales til Skoda-forhandlerne? Det pænere design har vi allerede været inde på, og det er på Sportline yderligere løftet ved hjælp af lys i grillen - Light Band kalder Skoda det. Sportline-specifikke 19" alufælge (20" mod merpris) og tagræling, Skoda-skrift og sidespejle i sort er også med til at gøre en forskel.

Matrix-LED-forlygter følger med i prisen, el-justerbare sportssæder med Suedia-indtræk (kunst-ruskind), som går igen på flere af bilens indvendige paneler, treeget sportsrat med varme og skiftekontakter på rattet til at justere niveauet for regenerering er standard.

Hvis man vil have 360 graders kamera, frunk og Canton-lydanlæg med 10 højttalere, så koster de ekstra og fås i Premium-pakken. Navigation og Travel Assist 3.0, et system med ekstra førerassistenter, koster også ekstra. Med de pakker - og metallak - vil en Epiq 55 Sportline ligge omkring 300.000 kr.

Ladeboks til stærk pris

Læs mere om:

Andre fandt dette interessant