16_skoda_scala_5d840447
Nyheder
14. februar 2024

Stor bil for småpenge hos Skoda

Morten B. Bek

Morten Bek

Skoda Scala (og Kamiq) har fået et facelift, og den undervurderede og meget rummelige familiebil i Golf-klassen giver rigtig meget bil for pengene. Priserne starter ved kun 214.995 kr.

TEKST Morten Bek FOTO PR

Skoda Scala er den “hemmelige” model i Golf-klassen. En hatchback, som ligger lunt i svinget mellem Fabia og Octavia, men også en model, som ikke har fået den opmærksomhed, den fortjener.

Scala er meget rummelig for sin størrelse, og Scala er neutral, komfortabel og på alle måder snorlige. Priserne på den faceliftede Scala er lige kommet på plads, og det er næsten ikke til at tro, at prisen på den billigste er rigtig: 214.995 kr.

Til den slags småpenge skal du selv skifte gear i den 436 cm lange hatchback (VW Golf er otte cm kortere), og 1-liters turbomotoren rykker nok ikke rattet fra dig med dens 95 hk. Men det man får er en grundsolid, rummelig og sikker familiebil, der har lige præcis så meget standardudstyr, at man ikke behøver at bruge penge på ekstraudstyr.

18_skoda_scala_23e525b2
21_skoda_scala_1bac9dca
20_skoda_scala_6dc26b8f
19_skoda_scala_ecc4bfa6
48_skoda_scala_interior_8d0be1c7
50_skoda_scala_interior_64e030f7
48_skoda_scala_interior_8d0be1c7 (1)

150 hk, automatgear og meget udstyr for 299.995 kr.

Faceliftet, som Skoda har givet Scala, pynter både ude og inde. En ny grill, nye forlygter og større skærmareal i kabinen. Motorprogrammet er simpelt. En 1-liters benzinmotor med tre cylindre og enten 95 eller 115 hk, og hvor 95 hk altid kommer med manuel gearkasse, fås den stærkere variant med manuel gearkasse eller automatisk DSG-dobbeltkobling.

Topmodellen med en 1,5-liters firecylindret turbomotor med 150 hk har DSG-gearkassen som standard, og denne motor har også automatisk det højeste af de to udstyrsniveauer. Alligevel kommer den med 299.995 kr. ikke op på 300.000 kr.

Scala fås i den fornyede form som Essence og som Selection. Essence har det, man skal bruge: LED-lygter, aircondition, varme i forsæderne, fartpilot, infotainmentsystem med 8,25″ touchscreen, digital instrumentering med 8″ skærm, fire el-ruder, p-sensorer bagtil og multifunktionslæderrat.

Selection-udstyrsniveauet bygger på med alufælge, bagklap hvor glasset er forlænget ned mod nummerpladen, aut. klimaanlæg, nøglefri betjening, adaptiv fartpilot, bakkamera, el-foldbare sidespejle og meget mere. Selection-udgaven kan bl.a. udstyres, mod merpris, med matrix-LED-forlygter.

Priserne på den faceliftede Scala:

Scala 1,0 TSI 95 hk 6-trins manuel Essence – 214.995 kr. Scala 1,0 TSI 95 hk 6-trins manuel Selection – 249.995 kr.

Scala 1,0 TSI 115 hk 6-trins manuel Selection – 259.995 kr. Scala 1,0 TSI 115 hk 7-trins DSG Essence – 239.995 kr. Scala 1,0 TSI 115 hk 7-trins DSG Selection – 274.995 kr.

Scala 1,0 TSI 115 hk 7-trins DSG Selection – 299.995 kr.

37_skoda_kamiq_64733070
38_skoda_kamiq_198d5af5
51_skoda_kamiq_interior_0b8cbc96
31_skoda_kamiq_8a784fa4

Faceliftet Kamiq starter på 224.995 kr.

Sammen med den fornuftige hatchback Scala lander også den faceliftede Kamiq i Danmark. Den lille crossover er mindre end Scala – i længden – men en meget praktisk og rummelig bil i forhold til sin klasse.

Den har fået et facelift med en ny grill og med forlygter, som nu er delt op i tre fraktioner. Kamiq fås med de samme motorer og samme udstyrsniveauer som Scala, og den kan nu, for første gang, også fås med matrix-LED-forlygter. De er dog forbeholdt Selection-modellen og koster i 12.994 kr.

Kamiq-udstyrsniveauerne er stort set helt identiske med Scala-udstyrsniveauerne, så også her gælder det, at basismodellen fint kan gøre det.

Priserne på den faceliftede Kamiq:

Kamiq 1,0 TSI 95 hk 6-trins manuel Essence – 224.995 kr. Kamiq 1,0 TSI 95 hk 6-trins manuel Selection – 274.995 kr.

Scala 1,0 TSI 115 hk 6-trins manuel Selection – 284.995 kr. Scala 1,0 TSI 115 hk 7-trins DSG Essence – 254.995 kr. Scala 1,0 TSI 115 hk 7-trins DSG Selection – 304.995 kr.

Scala 1,0 TSI 115 hk 7-trins DSG Selection – 324.995 kr.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om: