Subaru Trailseeker 04
Nyheder
22. april 2025

Subaru klar med sin anden elbil

Morten B. Bek

Morten Bek

Subaru Trailseeker er andet forsøg på en elbil fra den japanske producent. Trailseeker er baseret på Solterra, men den er større og har sit eget design.

Det er en fortærsket fortælling: Subaru er lille og ubetydelig spiller i Europa, men et stort og succesrigt bilmærke i USA. Men når det kommer til japanernes første elbil, Solterra, er forholdene i Europa og USA ikke så forskellige - hverken amerikanere eller europæere har taget Solterra til sig.

Nu får i første omgang amerikanerne en ny mulighed for at købe en elektrisk Subaru. Trailseeker er en elbil, der snuser til en større klasse end Solterra. Den elektriske nyhed er cirka 15 centimeter længere end Solterra, og med dens 484 centimeter er Trailseeker en forholdsvis stor crossover.

Hele idéen med Trailseeker er, at kunderne skal få mere af det hele i forhold til Solterra: mere plads, flere hestekræfter og mere (robust) design.

Subaru Trailseeker 01
Subaru PR
Subaru Trailseeker 02
Subaru PR
Subaru Trailseeker 03
Subaru PR
Subaru Trailseeker 04
Subaru PR

375 hestekræfter - og firehjulstræk er selvfølgelig standard

Subaru har sammen med Trailseeker præsenteret en fornyet udgave af Solterra, og hvor Solterra nu har lagt alt SUV- og off-road-agtigt i designet fra sig, har Trailseeker taget det til sig.

Med ekstra længde og mere opretstående bagklap ligner Trailseeker en afløser til den stationcarlignende Outback (det er den ikke, for Subaru har også haft premiere på en helt ny Outback). Hele undersiden af karosseriet er pakket ind i sort plast for ekstra beskyttelse, og under forreste kofanger er der antydningen af et beskyttelsesskjold. Mere end for syns skyld er det næppe, men Trailseeker har faktisk mere end 21 centimeters frihøjde.

Firehjulstræk er da også standard i Trailseeker. Ingen variant med forhjulstræk. Der er også heftige kræfter i forhold til det, vi normalt ser hos Subaru: 375 hestekræfter og 0-100 km/t på cirka 4,5 sekunder.

Batteriet i Trailseeker rummer 74,7 kWh, og oversat til amerikansk standard for rækkevidde - som er mere realistisk end den europæiske WLTP - bliver det til 416 kilometer. I forhold til Trailseekers entre i Europa er der endnu ingen tegn, men at udvikle en elbil kun til USA ville være et stort selvmål.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om:

Andre fandt dette interessant