Langtidstest: Renault Scenic E-Tech – Introduktion
En af årets mest interessante elbiler er Renault Scenic E-Tech. Nu har vi fået den til test i nogle måneder for at finde ud af, om den er et godt køb.
TEKST OG FOTO Morten B. Bek
BMW M GmbH har aldrig stået overfor en større, sværere og mere overdimensioneret opgave. Den legendariske afdeling hos BMW for fede, hurtige, præcise biler er nødt til at følge strømmen. Det er ikke grebet ud af den blå luft, og det er ikke for sjov. Hos M skal de elektrificere, som de er nødt til det alle andre steder.
LÆS OGSÅ | Test: Endelig en ægte Tesla-killer? BMW i4 eDrive40 knækker koden!
Når man er en legendarisk afdeling hos et bilmærke, hvor motorfabrik indgår i navnet, er opgaven desto større. BMW M er blevet til det, BMW M er i dag for sine fabelagtige motorer og sine dynamisk, præcisionsprægede biler.
Den første elektriske model med M i navnet viser, at opgaven er alt andet end nem. Test af i4 M50 med 544 hk og firehjulstræk viser, at elektrificeringen af M GmbH fører gode ting med sig, men at der også er lang vej igen.
Det er umuligt at komme uden om Tesla i den her sammenhæng. Den originale producent af svimlende hurtige elbiler. BMW M er ude efter mere end bare at lave svimlende hurtige elbiler. De har jo de der andre ting med køredynamik og sjæl, de gerne vil bage ind i brødet også.
Det er meget godt, M-folkene har flere ting, de skal sætte flueben ved. For en Tesla Model 3 Performance er godt nok usandsynligt hurtig (du skal holde godt fast, for 0-100 km/t sker på 3,3 sekunder), men affjedringen får med tiden dine tænder til at rasle løs og styretøjet er overfølsomt og for direkte. Model 3 står skarpt på kræfter, teknologi og rækkevidde, men den har for mange mangler til at være et komplet forbillede.
LÆS OGSÅ | Lyntransport: BMW M3 for første gang som stationcar
I4 M50 er langsommere end Model 3 Performance. Men det er det samme som at sige, at Rolls-Royce Ghost er en lille Rolls-Royce. Det er jo ikke rigtigt. I4 M50 bevæger sig ikke langsomt fra 0-100 km/t. Den gør det på 3,9 sekunder, og din hjerne og krop har alligevel svært ved at registrere det tempo, så du egentlig bare følger med som blind passager.
Model 3 kan så klare 262 km/t på toppen, hvor i4 M50 lukker og slukker allerede ved 225 km/t. Det er for tidligt. Hvis du vil have lov at køre 250 km/t i din i4 på Autobahn, synes jeg, du skal have lov at svine med strømmen.
Målet for M-folkene har været en hurtig, lækker, teknologisk tung og dynamisk bil. Især det sidste punkt skal i4 M50 så adskille sig fra den amerikanske bil i Performance-udgaven. Men det er faktisk andre steder, i4 træder frem som den bedre bil.
Ingredienserne til den hurtige bil kommer fra de to stærke elmotorer, som i Sport Boost-funktionen, som du selv skal huske at slå til, sender 795 Nm til de fire hjul. Kræfterne kommer fra to elmotorer, og batteriet på cirka 84 kWh er nok til en rigtig udmærket rækkevidde på over 500 kilometer. I virkeligheden nok omkring 400 kilometer, men det er fint niveau for en elbil med 544 hk.
LÆS OGSÅ | Elektrisk BMW i7 kan blive din for 1.548.000 kr.
I4, som kun i små udvendige detaljer og et nyt skærm-setup i kabinen fra iX, adskiller sig fra 4-serie Gran Coupé, er en lav bil, så ikke nok med at batteriernes vægt ligger lavt – det gør hele bilen. Vægt. Det er her, de mange ingredienser begynder at modarbejde M-folkene. M50’eren har en køreklar vægt på 2.290 kilo. Den klassisk motoriserede M4 med firehjulstræk er heller ikke let med sine 1.850 kilo, men 440 kilo er mere end M-folkene bare sådan kan trylle væk.
Ubeskriveligt hurtig, usædvanligt lydløs. På et lige stræk er i4 M50 voldelig og bestialsk, men gå ind i den første skarpe kurve, og der sker det, der ikke må ske. Der sker intet. Bilen følger kurven, men den liver slet ikke op og har slet ikke charmen.
Styretøjet er ingen M-model værdig, og det er det på flere måder heller ikke i flere af de nyeste M-modeller med benzinmotor, men her er styretøjet som befriet for dramatik og hurtig respons.
Det er måske ikke fedt for M-afdelingen at få at vide, at deres første 100 procent elektriske model er tung at danse med. At den på nogle tidspunkter føles livløs. De vil sikkert ikke rigtig åbne en bayersk øl for at fejre, hvis nogen ringer for at fortælle dem, at de har lavet en virkelig komfortorienteret hurtig elbil.
Sådan opfatter jeg i4 M50. Jeg har ikke brug for mange kilometer og mange sving for at indse, at Sport Boost-funktionen, hvor elmotorerne spænder musklerne ekstra meget, og den adaptive undervogn stives af, kun er til overhalinger. I Comfort bugner musklerne også, og affjedringen er bedre end i nogen anden BMW i samme størrelse. 440 kilo dødvægt kan gøre rigtig meget fint for affjedringskomforten.
LÆS OGSÅ | Video: Den bedste elbil – Tesla eller Polestar?
Den elektriske hatchback føler sig bedst hjemme på landevejen, og mens den er støjsvag og meget komfortabel på motorvejen, så følger testbilens dæk på 19” hjul (beskedne 18” er standard) riller og ujævnheder i vejen, og styretøjet bliver lidt for nemt distraheret og følger med.
Jeg er ikke sikker på, at nogen M-model har været så billig som i4 M50 er det. 600.000 kr. for en BMW M med 544 hk. Men fordi den i mine hænder ikke føles som nogen ægte M, og fordi Tesla Model 3 Performance er lidt billigere, vil jeg ikke kaste om mig med udtryk som knaldtilbud og prisbasker.
Men man behøver ikke Supercharged-pakken til næsten 180.000 kr., som testbilen har, fordi i4 M50 har adaptiv undervogn, de store skærme med det nye iDrive 8-system, sportssæder og en masse M-pynt som standard. Supercharged er lækre ting som soltag, el-sæder, udvidet digital instrumentering, læder på instrumentpanelet og Harman Kardon-lydanlæg, men ikke noget, der påvirker, hvor komfortabel i4 M50 er.
I4 M50 er en god samlet pakke for hvad den er, ikke hvad den burde være. Den er hurtig, lydløs, lækker, komfortabel og kommer med udmærket rækkevidde. Så længe man er klar over, at den er for tung og uskarp til at være en ægte M-model, som vi har kendt dem, så har den meget at byde på.
SPECIFIKATIONER
BMW i4 M50
Motor: To elmotorer
Ydelse: 544 hk/795 Nm
0-100 km/t: 3,9 sekunder
Tophastighed: 225 km/t
Batteristørrelse: 83,9 kWh
Forbrug: 18-22,5 kWh/100 km
Rækkevidde: 513 kilometer
Ladehastighed: 205 kW
Mål (L/B/H): 478/185/145 cm
Køreklar vægt: 2.290 kilo
Bagagerumsvolumen: 470-1.290 liter
Pris: 600.608 kr. (i4 fås fra 502.828 kr.)
Privatleasing (engangsydelse/mnd. ydelse): 50.000/8.495 kr. (i4 fås fra 40.000/7.495 kr.)
Beskatningsgrundlag, firmabil: 584.408 kr. (i4 fås fra 486.428 kr.)
En af årets mest interessante elbiler er Renault Scenic E-Tech. Nu har vi fået den til test i nogle måneder for at finde ud af, om den er et godt køb.
Hyundai Ioniq 9 er både stor i størrelsen og stor på rækkevidde. Den nye syvsæders elbil fra Hyundai er over fem meter lang og har en rækkevidde op til 620 kilometer.
En god gammeldags shitstorm har ramt det britiske bilmærke Jaguar, der i en moderne og nærmest woke genfødsel af brandet har fået det forenede internet på nakken.
BMW har brug for en ny iX3 her og nu, men produktionen af den nye elektriske SUV starter først i slutningen af 2025 på fabrikken i Ungarn – og den eksisterende iX3 udgår nu af produktion i Kina.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.