Test: Hjertet vil have Porsche 911 Carrera S

Problemet med sportsvogne er, at jeg er nået til et punkt, hvor jeg er ligeglad med dem. Det er kommet med tiden, selv om jeg altid har haft tendenser til almindelige biler og langt mindre hang til de dyre sportsvogne. Jeg var ung og for 20 år siden motorjournalist på det dengang førende bilmagasin i Danmark, da sportsvogne var det vigtigste. Alle mennesker, måtte jeg forstå, drømte om sportsvogne - og alle måtte af samme årsag have som vigtigste mål i livet at eje en sportsvogn.

Jeg er nødt til at være 100 procent ærlig. Jeg er for længe siden holdt op med at følge udviklingen af Porsche 911. Når der sker noget stort, som en helt ny udgave eller en hybrid, så følger jeg med. Men ikke som når der kommer en ny BMW 3-serie eller en opdatering til en bil, der er mange købere til i Danmark.

Jeg prøver, så godt jeg kan, men jeg kan ikke få min bilentusiasme oversat til interesse for noget så smalt som dyre sportsvogne. Intet giver mig en professionel fornemmelse af, at folk, i rigtig bred forstand, har det anderledes end mig. De vil hellere videre noget om den elektriske X, Y eller Z, som de på et tidspunkt kan få råd til.

På den måde er drømmen kommet tættere på - selv om drømmen så ikke er så “eksklusiv” eller dyr, som den engang var. Jeg er helt på bølgelængde med at drømme om en bil, der ikke er uopnåelig.

Seks flade cylindre

Men jeg er ikke kold indeni. Så når Porsche en sjælden gang stiller en ny 911 til rådighed, så glæder jeg mig til at komme på tur. For min egen skyld, for selv om min interesse for hele konceptet sportsvogn er meget lille, så er det umuligt ikke at blive påvirket af finesserne ved en ægte sportsvogn med benzinmotor.

Den mørkegrå 911 Carrera S er gennemført klassisk som Porsche-model. Motoren ligger stadig på en bizar plads helt ude i bagenden, og den er stadig med seks cylindre og flad som en amerikansk pandekage. Ellers ville den ikke kunne være der.

Den har ikke været luftkølet i mange år, boxermotoren, og dens uligevægtige placering prøver heller ikke længere at slå føreren ihjel, når køreturen bliver lidt for livlig. Jeg føler mig usvigeligt godt taget af i 911 Carrera S, og jeg skal kun føle dens greb på de to bagerste hjul an i en halv times tid, før hastigheden i svingene får et kraftigt nøk opad.

Let som en minibil

Carrera S er hverken den svageste eller den kraftigste 911’er. Den er mere sådan en anerkendelse af, at tingene både kan gå værre og bedre. Men bedre, alligevel? Det er svært at fantasere om noget bedre end det her, når motoren tvinges op i omdrejninger i takt med stigende turbotryk. Elbiler med 480 hestekræfter har næsten altid firehjulstræk. Ellers er alle de mange skønne kræfter spildt på at finde vejgreb, og så dør al acceleration i ESC-systemet. 911 Carrera S, derimod, har brede valser på fælgene og oversætter sine 480 hestekræfter uden at skulle bruge elektroniske overvejelser. Det er helt sandsynligt, at 3,8-liters motoren er en af de bedste i verden. Jeg ved det ikke, for antallet af benzinbiler blandt testbiler til pressen er ved at være ekstremt lille (ikke så underligt) men jeg vil godt stemme på den, hvis jeg får muligheden.

At en benzinmotor med 480 hestekræfter, som jo slet ikke når op på siden af kræfterne i en BYD Sealion 7 til 355.000 kr., er så betagende hurtig, at de første 100 km/t er i hus på 3,5 sekunder, er jo bare lækkert.

Den svinger med sprød stemme op i mange omdrejninger, og selv uden at trykke på stemmeforstærkeren, altså knappen der åbner spjældene i udstødningen, er oplevelsen af mekanikken og motoren fortryllende for krop og sjæl.

Jeg skal ikke tvære så meget mere ud i hovedet på BYD og elbiler. Men se engang hvor stort skellet mellem en toptrimmet sportsvogn som 911 Carrera S og den kluntede Sealion 7 er: 911 Carrera S vejer 1.615 kilo. Sealion 7 Excellence vejer 2.435 kilo.

820 kilo. Ingen sammenligning i øvrigt, men hvis man bare forestiller sig, at 911 ville tage 400 kilo på, hvis den skulle konverteres til en elbil, så ville det hele ramle. Jeg har den største respekt for, at Porsche ikke har kastet sig hovedkuls ud i en elektrisk 911.

Kun 3,7 millioner med ekstraudstyr, der burde være gratis

Det ville være spildt på mig med en dyrere 911. En GTS, en GT3 eller en Turbo. Euforien, der opbygger sig ved at køre Carrera S er så stor, og mængden af spontane hestekræfter fra motoren så fin, at jeg har det rigtig godt med 480 hestekræfter og 3,5 sekunder.

Den mandag morgen, jeg skal aflevere bilen tilbage, skinner solen, og jeg er kørt tidligt ud for at tage de sidste billeder og for at finde de sidste fine sving med gode oversigtsforhold. Jeg havde næsten glemt, hvad et helt perfekt og lavt tyngdepunkt kan gøre i en meget lav og meget let sportsvogn. Elbilernes vej er lang og snørklet for at nå til det her punkt.

Det er en forelskelse på ny for sportsvognen, en ny forbindelse til 911 og til de mange års forbedringer, der har ført til det, bilen er i dag.

Jeg er heller ikke smittet så meget med 911-sygen, at jeg ikke kan finde mindst tre problemer. Problem et er støj. Jeg har ikke kørt i en bil med så meget dæk- og vejstøj, siden jeg kørte den gamle Land Rover Defender som cabriolet, hvor kalechen var en blanding mellem en teltdug og en presenning. Det er øredøvende på motorvejen, og 911 skal være en multikunstner, der også er god på motorvejen.

Problem to er, at kabinen ikke er særlig lækker. Der er mange typer plast, og nogle af dem er uanstændige og spinkle.

Det går ikke. En 911 skal være lækker, for den skal være ekstremt speciel - for man betaler summer, de fleste ikke vil tro på. I dette tilfælde 3.687.406 kr. Ekstraudstyret udgør omkring 700.000 kr. af den pris, og jeg har ikke engang rigtig opdaget det meste af det. Soltag til 45.000 kr., Club-læder til 131.000 kr. Matrix-LED til 60.000 kr. Og nøglefri betjening til 13.000 kr. Porsche laver biler, som allerede er meget dyre, inden de bliver læsset til med ekstraudstyr, som desværre er en nødvendighed. Undskyld mig, men det er ikke en stor ære at få lov at drømme om ekstraudstyr, der er alt for dyrt. Mit hjerte elsker 911, men min hjerne forstår ikke, hvorfor Porsche vil vride mig som en karklud for at få den sidste skilling ud af mig.

DEN ENDELIGE DOM

Det kan være en blanding af nostalgi, benovethed og eufori, der sætter Porsche 911 Carrera S op på en piedestal. Det er en anden verden at køre en sportsvogn som den her, når man er vant til at køre elbil langt det meste af tiden.

911 Carrera S er let, flydende og elegant. Her spiller lav vægt, lavt tyngdepunkt og årtiers forfinelse sammen. Jeg elsker at køre 911.

Men med udstyr koster 911 Carrera S tæt på 4 millioner kr., og det er svært at køre langt i den, fordi den støjer som om Porsche har glemt at sætte døre i. Hjernen har svært ved at følge hjertets begejstring.