Første tur: MG ZS Hybrid+ er den folkelige familie-hybrid
MG ZS Hybrid+ er en 194 hk stærk hybridbil med plads til fire voksne til kun 249.999 kr. Vi kører de første kilometer for at se, om andet og mere end prisen gør den attraktiv.
Den kinesiske elbil JAC E-JS4 tilbyder masser af plads og udstyr til en lav pris på 280.000 kr., men sikkerhed og køreegenskaber er på et utidssvarende niveau.
TEKST OG FOTO Morten Bek
Hvis du synes, det er svært at finde rundt i de mange nye kinesiske biler, som ruller ind over Danmark, så kan jeg desværre ikke sige, at det bliver lettere. Der kommer flere mærker, som ingen har hørt om, og det er min og andre motorjournalisters opgave at give overblikket.
Det er også vores opgave at finde ud af, hvilke biler kommer med et potentiale. Passer bilerne til danskernes lyster og behov, og er der overhovedet tale om gode biler. Gode biler kan være forskellige ting for forskellige mennesker, men der skal være et minimum af sikkerhed – sikkerhed i købet, sikkerhed i bilen og sikkerhed efter bilen er købt.
Et af de friske kinesiske mærker, som uendeligt få personer i Danmark har et forhold til, er JAC. JAC producerer flere biler, men kun en af dem er lige nu til salg i Danmark, og andre er ikke planlagt. Jeg tjekker og tester elbilen JAC E-JS4, som først og fremmest skiller sig ud med en lav pris.
Der er et alvorligt emne, jeg er nødt til at tage fat på med det samme. Jeg skrev i starten, af nye biler skal have et minimum af sikkerhed, og når vi snakker om sikkerhed, er det mere end nogensinde de aktive systemer som automatisk nødbremse, aktivt blind vinkel-system og adaptiv fartpilot, vi kigger på.
Automatisk nødbremse er faktisk slet ikke et krav i en ny bil lige nu, hvis den ikke er virkelig ny. Da E-JS4 er en ældre konstruktion, der har kørt længe i Kina under forskellige navne, kan JAC slippe for at udstyre den med det liv- og materielredende bremsessystem. Elbilen har ikke automatisk nødbremse. Den har heller ikke adaptiv fartpilot, blind vinkel-system eller andre nutidige sikkerhedssystemer.
Som en repræsentant for den danske Lada-importør sagde til en middag for presse og bilimportører for mange år siden: “Hvad skal vi med airbags? Dem har jeg aldrig haft brug for!” Tjah, selv om seler i sig selv har reddet mange, mange liv, så har airbags også en meget stor betydning for sikkerheden i biler.
Sikke en gang bullshit. Vi stod et meget værre sted uden airbags, og jeg kender heldigvis selv kun få, som har haft brug for en airbag. Jeg har ikke selv, men jeg sætter pris på, at den er der. Jeg sætter meget stor pris på den automatiske nødbremse. Den forkvaklede holdning til systemet er “jeg kan godt bremse selv”. Godt for dig. Du kan bare ikke altid nå at bremse, hvis du eller andre kigger væk et øjeblik.
Hvad kan man forlange i en elektrisk crossover, der er lige så stor som en Kia Niro EV, men mere rummelig, og som er udstyret med panoramasoltag, batteri nok til 433 kilometer og 5 års garanti, når den koster 279.995 kr.? Meget. Man kan forvente mere sikkerhed, for alle ved, at det er billigt at producere biler i Kina, så naturligvis skal E-JS4 ikke koste så meget som en Niro EV, der starter ved 345.000 kr.
Men ret skal være ret. Der er grundlæggende nogle gode ting ved E-JS4, som jeg kan se nogle danske familier falde for. Designet er ikke en af dem, for E-JS4 er smal og høj, og der er forvirring alle steder i designet. Men bag designet har JAC udhulet karrosseriet, så bagsædepladsen virkelig er fin til voksne, og bagagerummet er også meget fornuftigt. Der er ingen plads noget sted til et kabel, og hvorfor der i det gabende tomme motorrum (bilen er originalt en benzinbil) ikke er lavet et rum, viser, at der sparet.
Der er ikke sparet på udstyret. E-JS4 har meget af det. Panoramaglastaget, alufælge, LED-lygter, varmepumpe, sæder med kunstlæderbetræk, nøglefri betjening, 360 graders kamera. En god portion luksus. Man skal bare ikke studere udstyrslisten for grundigt, for så begynder man at undre sig. Den manglende sikkerhed er en ting, men små ting irriterer. Rattet kan kun indstilles i højden, ikke dybden, og jeg kan ikke se, E-JS4 har regnsensor, Der er el-justering af forsædet, men kun af sædehynden, mens ryglænet stilles manuelt i store hak. Sæderne er i sig selv udmærkede.
Infotainmentsystemet er lang tid om at reagere i forhold til den standard, jeg møder andre steder. Det er også bygget op med menuer, som ikke er tænkt i gennem. For slet ikke at tale om funktioner, der ikke giver mening. Under køreindstillinger finder jeg punktet “comfortable braking”, komfortabel bremsning, som man kan slå til og fra. Hvis det er slået fra, får jeg så ukomfortabel nedbremsning?
Jeg kan ikke mærke forskel, for at være ærlig, om jeg vælger komfortabel bremsning eller ej. Bremsepedalen er blød, let og elastisk, og den giver sig som en blød gummibold. Det går okay med selve det at bremse, men opsætningen får det til at føles mere usikkert.
Elmotoren trækker forhjulene i den 441 cm lange crossover, og den er stærk. 193 hk og 340 Nm er lig med godt tryk i en elbil, der er lettere end en VW ID.3. Den vil fremad, den her elbil. Hvis altså man går ind i samme menu, som huser de ukomfortable nedbremsninger. ECO-mode slår nemlig altid til som standard, og i den indstilling er E-JS4 ukomfortabelt lang tid om at frigive mere end svage kræfter. Det er ikke fedt at trille ud fra et t-kryds eller en sidevej, fordi elmotoren har fået kappet de ædlere dele. I Normal-indstilling er problemet helt væk.
Jeg har målt forbruget ved blandet kørsel over tre dage og 150 kilometer, og det er ikke noget af prale af, når Danmark byder på 18-20 grader. 19-20 kWh er for højt et forbrug, og jeg kan se, at JAC regner med lynladning fra 30-80 procent på omkring 40 minutter, og det tyder på meget lavt kW-optag ved opladning.
Der er intet overraskende over køreegenskaberne i E-JS4. Den har en undervogn afstemt i retning af komfort, og derfor er den ret blød i affjedringen. Men bilens struktur virker ikke udpræget stiv, så karrosseriet giver sig, når man møder bump og huller. E-JS4 er nem at køre, men den har slet ikke det raffinerede, man møder i styretøj og undervognskontrol i mange andre elbiler.
De gode pladsforhold, masser af udstyr (med graverende mangler), en stærk elmotor og 5 års garanti er nemme at bygge ind i en bil. Det er gode argumenter for at få interesserede til at kigge nærmere på en bil, og hvis man ikke kører andre elbiler i samme størrelse, kan E-JS4 såmænd gøre det udmærket.
Der er ikke meget at finde på markedet, hvis den nye elbil skal være lige så rummelig og stærk som E-JS4, og den skal koste under 300.000 kr. Men den pris man køber til, er ikke alt. En dyrere bil fra et etableret mærke vil have et velfungerende forhandlernetværk, der har arbejdet årtier med mærket. Der er også gensalgsværdien at tage hensyn til, og et mærke folk ikke kender, kan gøre værditabet stort.
LÆS OGSÅ | De 10 mest populære brugte biler på Bilbasen
E-JS4 er en familiebil, der er billigere end mindre rummelige biler. Kia Niro EV koster 65.000 kr. mere, og den faceliftede Peugeot E-2008 med længere rækkevidde end før koster i GT-trim 320.000 kr. – 40.000 kr. mere end E-JS4.
E-JS4, Niro EV og E-2008 er familiebiler, og familiebiler skal opfylde strenge krav til sikkerhed og sikkerhedsudstyr. Mange transporterer deres børn i biler som dem. Derfor kan jeg ikke anbefale nogen, hverken familier eller andre, at købe en JAC E-JS4. Den næste bil fra JAC skal være mere end bare billig og rummelig. Lav pris gør ikke, at man skal give køb på helt grundlæggende ting.
SPECIFIKATIONER
JAC E-JS4
Motor: Elmotor (fortil)
Ydelse: 193 hk/340 Nm
0-100 km/t: Ikke oplyst*
Tophastighed: Ikke oplyst
Forbrug: 14,2 kWh/100 kilometer
Batteristørrelse: 65,7 kWh
Ladekapacitet: Ikke oplyst (sandsynligvis under 80 kW)
Rækkevidde: 433 kilometer
Mål (L/B/H): 441/180/161 cm
Køreklar vægt: 1.765 kilo
Trækvægt: 0 kilo
Bagagerumsvolumen: 520 liter
Pris: 279.995 kr. (E-JS4 fås fra denne pris)
Privatleasing (engangsydelse/mnd. ydelse): 0/4.295 kr. (E-JS4 fås denne pris)**
Beskatningsgrundlag, firmabil: Ikke oplyst.
*0-50 km/t: 4 sekunder
**Privatleasing med 15.000 kilometer årligt. Med 10.000 kilometer årligt er den månedlige ydelse 3.895 kr.
MG ZS Hybrid+ er en 194 hk stærk hybridbil med plads til fire voksne til kun 249.999 kr. Vi kører de første kilometer for at se, om andet og mere end prisen gør den attraktiv.
229.990 kr. for en 476 centimeter lang SUV med plug-in-teknologi og syv sæder er en vild pris. Det er prisen på den kinesiske Navor 5, som allerede i februar kommer til salg i Danmark.
Dongfeng Box er den mest nuttede af de kinesiske elbiler, og nu er det officielt, at minibilen i år kommer til Danmark. Box kører med 95 hestekræfter og batteri på 42,3 kWh.
2024 blev det første år, hvor elbilerne stod for mere end halvdelen af de nye personbiler. Modeller som Skoda Enyaq og VW ID.4 solgte som varmt brød, men andre elbiler gik det mindre godt for.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.