Video: Vi tester Citroën Ë-C3 – Danmarks billigste elbil
179.990 kr. koster den nye elektriske Ë-C3. Det betyder, at der lige nu ikke findes en billigere nye elbil. Men får man også en god elbil til den lave pris?
TEKST OG FOTO Morten Bek
Hver gang det ser ud til, at der er faldet lidt ro på den bugnende klasse af elektriske crossovers i mellemstørrelsen, så sker der igen noget. Denne uge har der igen været en drejning, som kan sætte spor i markedet. Tesla annoncerede pludselig en Model Y med baghjulstræk og forlænget rækkevidde, og den nye variant med 600 km rækkevidde er allerede dukket op i Danmark.
600 kilometer er ingen forunderlig milepæl, når Renault Scenic E-Tech Electric lige om er på markedet med 625 kilometer, og Peugeot E-3008 hæver loftet til 700 kilometer. Men Tesla-prisen på 384.990 kr. ligger godt, og 600 kilometer kan overbevise nogle tvivlere om Y-modellens evner.
Tesla har løftet rækkevidden, hvor Audi til gengæld har givet sin kombattant i klassen en langt stærkere elmotor end før. 286 hk i Q4 E-Tron imponerer sikkert ingen, der har et godt øje til Tesla, men efter en uges test kan jeg sige, endda med stor overbevisning, at det løfter en god elbil til et endnu højere niveau.
Den nye elmotor er ikke alene om at gøre opgraderingen af Q4 E-Tron meget vellykket. Ting som tidligere kostede ekstra er nu standard, og det er sket uden massive prisstigninger.
Var Audi, Nissan, Skoda, VW og markedet for elbiler i hele sin bredde og dybde overhovedet nået til det punkt, hvor det er i dag, hvis ikke Tesla havde hevet tæppen væk under dem alle sammen i starten af 2023? Det tror jeg ikke. Hvorfor skulle de?
Uden Tesla var prispresseren ikke kommet i gang, før kinesiske mærker på et tidspunkt virkelig ramte plet på priser og produkter. Konkurrence er det bedste, der kunne ske for markedet (ikke for producenterne), og man kan få meget mere elbil for pengene i dag, end man kunne i 2022.
Den nye elmotor i Q4 E-Tron er ikke et direkte produkt af Tesla-presset, for den har været undervejs i længere tid. Audi ville nok ønske, den havde været klar for halvandet år siden, men det er livet, som man siger. Og nu er den her for at gøre indtryk, den nye motor.
Før trissede Q4 E-Tron af sted med 204 hk i den 40-variant, der nu er erstattet af 45-varianten med 286 hk. Krævende bilister er ikke urimelige, hvis det ønsker sig lidt noget mere eller bare lidt mere af den gamle Q4 E-Tron-motor. Lidt mere styrke, lidt mere til overhalingen, lidt mere til det irriterende t-kryds.
Det er en fornemmelse, men måske der er noget om, at vi taler mindre om hestekræfter i elbiler, end vi gjorde tidligere. Det må godt gå hurtigt, men med mindre der står Porsche eller AMG på bilen, så er et eller to sekunder fra eller til, når man skal op i fart, 100 procent ligegyldigt.
Med sit plus på 82 hk, og nok så vigtigt et drejningsmoment der er svulmet fra 310 til 545 Nm, er Q4 E-Tron 45 en bedre elbil end den gamle Q4 E-Tron 40. 40’eren var fin, så bilen går ikke fra hurtig til vanvittigt hurtig. Det går mærkbart hurtigere, og landevejens af og til nødvendige overhalinger har 45-varianten i sin hule hånd. Man bliver trykket tilbage – ikke smækket ind i sædet.
LÆS OGSÅ | Nu kan du "bygge" og bestille Audi Q6 E-Tron
Jeg ser Q4 E-Tron som en af de biler i klassen, der har den højeste grad af komfort og de bedste køreegenskaber. Affjedringen er bemærkelsesværdigt stabil og komfortabel, og den gør det ikke bare bedre end Skoda Enyaq og Nissan Ariya – den smadrer Tesla Model Y i denne vigtige disciplin.
Fremragende kørestilling, et styretøj der ikke er hektisk eller uligevægtigt, meget lavt støjniveau og en venderadius som en Toyota Aygo. Den kører godt, Q4 E-Tron.
Batteriet er som før, så der er ikke flere kilowatt-timer i Q4 E-Tron, end der har været. Den samlede størrelse på 82 kWh giver alligevel lidt mere rækkevidde end før, for motoren er mere end bare stærk. Den er også mere effektiv end den gamle. Rækkevidden er steget fra 508 kilometer til 530 kilometer, og forbruget er faldet med 1 kWh for hver 100 kilometer.
530 kilometer på en opladning blegner i forhold til forholdene hos Renault, Peugeot og nu også Tesla. Men det er svært at se, at andre end firmabilister, som aldrig holder pause, når de er på motorvejen, ikke kan leve med den rækkevidde.
Det er mere opladningen, man skal tage hensyn til. På de store lynladere, som jo typisk bruges på langturen på motorvejen, kan Q4 E-Tron 45 trække 135 kW. Der ligger Audi desværre slet ikke på niveau med Hyundai, Kia og Tesla i klassen, hvor vi er over 200 kW som maksimal kapacitet.
Det irriterer mig, at der er Q4 E-Tron-versioner, som kan lade med mere kraft. Q4 E-Tron 45 Quattro med firehjulstræk og samme 286 hk har to elmotorer, og det samme har Q4 E-Tron 55 Quattro med 340 hk, og de kan lade med 175 kW. Audi er først klar med priser på de to modeller i slutningen af april.
Der er to priser på Q4 E-Tron-modelsiden lige nu, og det er to udstyrsvarianter over den testede 45-versionen. Progress til 419.990 kr. og Ultra til 493.990 kr. Ultra-modellen har masser af udstyr, eksempelvis 20” alufælge og head-up-display, men man betaler mere end 70.000 kr. ekstra i forhold til en variant, der i forvejen er godt med.
Jeg anbefaler den testede Progress, som ikke har noget skrabet over sig. I konkurrencens tegn har Audi oppet sig på udstyr. 19” alufælge, el-betjent bagklap, nøglefri betjening, 360 graders kamera, adaptiv fartpilot, trådløs mobilopladning er en god grundpakke, selv om jeg mangler ratvarme på listen. Men stik mod min forventning er der prisbilligt ekstraudstyr. Metallak til 6.250 kr., rigtig godt lydanlæg fra Sonos til 5.680 kr. og sportssæder foran med el-lændestøtte til 4.500 kr. får den samlede pris for testbilen op på 436.420 kr.
LÆS OGSÅ | Den sidste Audi RS6
På privatleasing har Q4 E-Tron en lavere pris end Model Y RWD med 433 km rækkevidde, som koster 5.895 kr. om måneden, og Skoda Enyaq 85 Premium, der koster 5.040 kr. om måneden. Q4 E-Tron 45 koster 4.995 kr., og af de tre ville den være mit klare valg.
Der er enkelte steder i kabinen, hvor Audi har brugt lidt for meget af den hårde plast, men der er mange andre steder, hvor indtrykket er direkte omvendt. Til prisen har jeg ikke noget at brokke mig over, ligesom infotainmentsystemet er lækkert og nemt, den digitale instrumentering perfekt (tag ved lære, BMW og Tesla) og pladsen rigelig til fire voksne.
Q4 E-Tron ser ud, som den har gjort, siden den kom frem, men den er nu meget tættere på at være komplet. Den er klassens mest komfortable, og mens den ikke er hverken hurtigst, billigst eller den med længst rækkevidde, er den en af klassens bedste.
Audi Q4 E-Tron 45 Progress
Motor: Elmotor (bag)
Ydelse: 286 hk/300 Nm
0-100 km/t: 6,6 sekunder
Tophastighed: 180 km/t
Forbrug: 16,7 kWh/100 km
Rækkevidde: 530 kilometer
Batteristørrelse: 82 kWh
Ladekapacitet: 135 kW
Mål: 459/186/160 cm
Køreklar vægt: 2.235 kilo
Trækvægt: 1.200 kilo
Bagagerumsvolumen: 520-1.490 liter
Pris: 419.990 kr. (Q4 E-Tron fås fra denne pris)
Privatleasing (engangsydelse/mnd. ydelse): 20.000/4.995 kr. (Q4 E-Tron fås fra denne pris)
Beskatningsgrundlag, firmabil: 390.000 kr. (Q4 E-Tron fås fra denne pris)
179.990 kr. koster den nye elektriske Ë-C3. Det betyder, at der lige nu ikke findes en billigere nye elbil. Men får man også en god elbil til den lave pris?
Alle biler har fede detaljer. Men Renault Scenic E-Tech Electric har flere end de fleste biler, og her viser vi nogle af de bedste.
Priserne på brugte elbiler bliver konstant sat ned, og fordi forhandlerne vil af med lageret inden 2025, er der vilde tilbud på biler, som stort set er som nye. Spar blandt andet 130.000 kr. på BMW i5.
Elektrisk Ford Puma Gen-E kommer med en rækkevidde op til 376 kilometer fra et lille batteri, og den har 168 hestekræfter. En frisk lille elbil, der ikke må koste meget mere end 200.000 kr.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.