Der var engang, hvor herregårdsvognen var synonym for en fornem familiebil. I dag handler alt om SUV’erne, og alligevel bygger Mercedes sine stationcars, som folk forventede dem i fordums tid.

TEKST & FOTO Simon Hallenslev

Der er bare noget ved en stationcar. Noget, der gør en stor luksusbil mere medgørlig og tilforladelig samt mindre prætentiøs. Tag biler som Audi A6 og Volvo S90: Som sedaner er de ministerbilsagtige og fisefornemme, mens de som stationcars ‘bare’ er fede familiebiler.

Det samme gør sig gældende med den nye Mercedes E-Klasse. Som den holder her til test i underspillet sort metallak, er der ingen wow-faktor. Der er blot en familiebil i den eksklusive ende, der dog gerne skal give wow-faktor, når først man rigtigt får fingrene i den.

Så gør den det? Jeg tester E-Klassen som strømført stationcar, Mercedes-Benz E300 e, og ser, hvad den har at byde på.

Stadig en (E-)klasse for sig

E-Klassen blev en institution hos Mercedes længe før, den hed E-Klasse, og modellen tager sit udspring allerede i 30’erne. Det er dog først i 1977 med den udødelige Mercedes-Benz W123, at bilbyggerne fra Stuttgart udvider modelprogrammet med en stationcar.

I dag bruges bogstavet E også i det elektriske svar på en E-Klasse, nemlig Mercedes EQE. I virkeligheden er der ikke meget, der forbinder EQE med denne Mercedes-Benz E300 e, og det er ikke kun fordi, at den elektriske pendant ikke fås som stationcar.

Trods øget elektrisk fokus er E-Klassen stadig sin egen. Den kører på en anden platform end EQE og er på ingen måde et restprodukt af det, der er tilovers fra elbilerne. Faktisk er den nærmere gjort af et andet stof end EQE, selvom den er fin i sig selv.

Det kan ses med det blotte øje, fordi der alene i designet er gjort flere æstetiske overvejelser. Som stationcar er E-Klasse underspillet men elegant på en måde, så den lugter lidt af penge. Der er bare mere for øjnene at tage stilling til, end der er i den bolsjeformede EQE, der har fået sine former i en vindtunnel.

Velkommen til wow-faktoren

Har man bestilt en Mercedes-Benz E300 e stationcar, er det min anbefaling, at man henter den ved skumringstid. Da vil man få førnævnte wow-faktor, fordi man mødes af et omfattende lysshow, men stadig kan se kabinens konturer.

Her er en Mercedes-kabine, som den bør være. Testbilen er ikke udstyret med såkaldt Superscreen, hvor man foruden 12,3” instrumentering og 14,4” infotainmentskærm også får en skærm til passageren. Med mindre man død og pine vil give sin 6-årige mulighed for at spille vendespil fra passagersædet, mangler den tredje skærm ikke.

Omvendt giver fraværet af Superscreen en mere rolig og elegant kabine, da det gør plads til lidt imiteret træ i instrumentbordet, som matcher det i midterkonsollen. På den måde bliver det lidt mindre smykkebazar med glas og lysshow; lidt mere tysk luksus-stationcar.

Den 14,4” store infotainmentskærm har desuden alt det, man skal bruge, inklusive den seneste aftapning af MBUX-systemet, der er blandt de bedste systemer på markedet, når det kommer til brugervenlighed og layout.

Designmæssigt deler E-Klasse en del med de elektriske søskende indvendigt. Kvalitetsmæssigt er den fra et andet samlebånd. Her er mindre knirken og knagen, mindre pianolakeret plastik, og i stedet større robusthed. Ikke helt så meget som i BMW 5-Serie, men det er der få biler, der har.

Af kritikpunkter findes kun det nye Mercedes-rat, som er djævlens svært at elske. De besværlige touch-knapper hører ikke til i en bil af E-Klassens kaliber. Af mindre alvorlige ting står testbilen med standard lydanlægget, der spiller fint, men mangler volumen. Her kan Burmester tilkøbes for 20.000 kr., og det er virkelig pengene værd, hvis man værdsætter lyd.

Ligeglad med luft

Den nye E-Klasse kan udstyres med Airmatic-luftundervogn og bagakselstyring, hvilket virkelig gør underværker. Det har både jeg og min kollega Morten Bek mærket, senest da han testede Mercedes E400 e. Det fås bare ikke til stationcar-versionerne!

Selv hvis du har de 50.000 kr. det koster på ekstraudstyrslisten, kan den såkaldte Undervognsteknikpakke ikke fås til Mercedes E-Klasse stationcar. Det er heldigvis ikke værd at græde snot over. Selv som helt konventionel baghjulstrækker er den herlig og velafstemt.

Det, man mister i køreoplevelsen, er den overraskende agilitet, som bagakselstyringen giver. Spørgsmålet er, hvor ofte man i virkeligheden har lyst til at køre sin store stationcar som en hot hatch? Kører man den, som staturen og de 2.200 kg indbyder til, har man fortsat en gennemgribende komfortabel følgesvend i E-Klassen.

Styretøjet er måske ikke så skalpel skarpt, som det er i en 5-Serie, men det er tungt og bidrager til den følelse af stabilitet, som hele bilen emmer af.

Stille, stabil og komfortabel er kvaliteter der gør, at Mercedes-Benz E300 e giver en lyst til at lave planerne om og køre langt, langt væk, hver gang man sætter sig i sædet. Det gælder i øvrigt bagsædet så meget som forsædet, da man sidder godt til rette i hele kabinen.

Kan man så det?

Altså, køre langt, langt væk? Ja. På ren batterijuice er Mercedes som vanligt klasseledende blandt plug-in hybrider, hvorfor man kommer 112 km på en opladning. Strømmen hældes på med 11 kW mens 50 kW DC opladning kan tilkøbes, så man faktisk orker at toppe batteriet op, selv når man er på langfart gennem Europa.

Når strømmen løber op, er der en 2-liters turbobenziner til at klare ærterne, der henter sin suppe fra en tank på 50 liter. Her alene er der til ca. 550 km på en tankfuld, plus hvad man får ud af batteriet. I kolde tider klarer det 25,4 kWh store batteri gerne 80 km.

Benzinmotoren er af den lidt grovkornede slags og kan på de værste tidspunkter mistænkes for at være en dieselhakker. Her drømmer man lidt om blid rækkesekser. Grovkornet eller ej, så arbejder benzinmotoren flot sammen med gearkasse og elmotor, således man får en sømløs igangsætning fra lyskurven, selv når batteriet er kørt tomt.

Det eneste i hybridsystemet, som godt kunne bruge en finjustering, er bremserne. Det kan til tider være svært at vurdere, hvornår systemet skifter fra rekuperation til de almindelige bremser. Derfor bliver nogle nedbremsninger lidt klodsede.

Lugten af penge

I anmeldelsens begyndelse skrev jeg, at Mercedes-Benz E300 e med sin elegance lugter lidt af penge. Det har den også bare at gøre! Den starter nemlig i 790.389 kr. mens testbilen koster knapt 100.000 kr. mere (887.617 kr.) med blandt andet en AMG-pakke, der til 57.100 kr. kommer med velvalgt pynt som kromdetaljer, større fælge og skørter.

Det er noget dyrere end konkurrenten Audi A6 Avant TFSI e, der starter i 675.990 kr., men som også kommer med et noget uddateret hybridsystem med halvt så lang elektrisk rækkevidde og langsommere opladning.

Faktisk er A6’eren den eneste reelle konkurrent i skrivende stund. For Volvo V90 Recharge er udgået, og BMW har kun en dieselvariant af den nye 5-Serie på hylderne endnu. Når (hvis?) der kommer en 5-Serie Touring som plug-in hybrid, vil den prismæssigt lande et sted mellem Audi og E-Klasse.

Mercedes-Benz E-Klasse er med andre ord den dyre dreng i klassen, og det er ikke noget nyt. Det er heller ikke et problem, når den gør det så godt, som den gør. Her er komfort og klasse, stabilitet og stil, samt et hybridsystem, der muliggør elektrisk pendling i hverdagene samt lange, lækre stræk gennem Europa.

Mercedes-Benz E 300 e Stationcar

Motor: R4, 1.999 cm3 + elmotor
Ydelse: 313 hk / 650 Nm
0-100 km/t: 6,5 sekunder
Tophastighed: 227 km/t
Forbrug: 166,7 km/l
CO2-udledning: 13 gram/km
Batteristørrelse: 25,4 kWh
Ladekapacitet: 50 kW
Elektrisk rækkevidde: 113 kilometer
Mål (L/B/H): 495/206/147 cm
Køreklar vægt: 2.200 kilo
Trækvægt: 2.100 kilo
Bagagerumsvolumen: 460-1.675 liter

Pris: 790.389 kr. (E-Klasse fås fra 753.181 kr.)
Privatleasing (engangsydelse/mnd. ydelse): Ikke oplyst
Beskatningsgrundlag, firmabil: 667.204 kr.