Test og anmeldelser

Test: Mini Clubman er livstilsbil for velhavere

Af i Test og anmeldelser
Mini Cooper S Clubman er ikke så mini igen. Til gengæld kører den, som det må forventes af en sportslig Mini — sjovt og friskt! Men er du villig til at betale prisen for at se smart ud?

Af: Simon Hallenslev / d. 13. februar 2020

Mini Clubman i sin nuværende form blev lanceret i 2015. Det er den andenstørste model, Mini har sat sit navn på, kun overgået af Mini Countryman. Med en længde på 425 cm og en bredde på 180 cm er det tydeligt, at Clubman er en ikke så mini, Mini.

Anden generation af Clubman har i år fået et lille facelift. Vi har haft fingrene i Mini Cooper S Clubman – som den rigtigt hedder – der med sine små 200 hk er en af de mere sportslige varianter. Siger du ordene ”sportslig” og ”Mini” i samme sætning, forventes der gokart-agtige køreegenskaber, og spørgsmålet er, om den knap halvandet tons tunge og fire meter lange Clubman kan leve op til sit ry.

Hvilket facelift?

Ved allerførste øjekast kan det være svært at udpege præcist, hvad der er sket med 2020-modellen. Går du bilen efter i sømmene, vil du dog finde, at der er tale om generel modernisering, der som helhed klæder bilen rigtig godt.

Den har først og fremmest fået en håndfuld LED-lys. Forlygterne er nu flot omkranset af en LED-ring, der både fungerer som kørelys og blinklys, og tågelygterne har ligeledes fået lidt LED. Baglygterne er nu også med LED og formet som britiske flag, Union Jack. Kølergrillen er også blevet overhalet, og fremstår nu mere sportslig.

LÆS OGSÅ | Test: Ford Puma får os til at glemme alt om EcoSport

I småtingsafdelingen har 2020-generationen af Clubman fået nye sidespejle. De minder mere om almindelige sidespejle, end de helt kuglerunde sidespejle, som sad på før. Der er også nye farver at vælge, når du skal udsmykke din Clubman. Den mest markante af de nye farver, er nok den, der er at finde på testbilen. Mini kalder den ”Indian Summer Red”, jeg kalder den ”Halvdårlig Røget Laks”.

Mini har indsnævret antallet af Clubman-varianter, så der nu kun kan vælges imellem fire forskellige: Indgangsmodellen Cooper Clubman med 136 hk, Cooper S Clubman med 192 hk, Cooper S Clubman All4 med 192 hk og træk på alle fire samt John Cooper Works Clubman All4, der er topmodellen med 231 hk.

Den største gokart i byen

Du kan være helt rolig. Trods Cooper S Clubman er overdimensioneret sammenlignet med sit ophav, bibeholder den de klassiske Mini-glæder. Det betyder med andre ord, at her er tale om en meget velkørende bil. Undervognen er stram uden at blive utilgiveligt hård. Styretøjet er tungt uden at blive en belastning. Fuldstændigt som det skal være, når vi har med en sportsorienteret Mini at gøre.

Når vi trykker den lidt på maven, glemmer vi hurtigt, at vi sidder i en stor Mini – for vi sidder først og fremmest i en Mini. Den indbyder til sjov, ballade og hurtige retningsskift, og kan gøre en smuttur til supermarkedet mere spændende. Specielt når du sætter den i sport, som gør styretøjet endnu tungere og sender lidt ekstra motorlyd ind i kabinen via højtalerne. Dobbeltkoblingsgearkassen er velskiftende og det er generelt svært, at fange den på det forkerte ben.

Det kan dog til gengæld mærkes på motoren, at vi har med en halvtung Mini at gøre. De 192 hk skal mases ud af den, og føles måske i virkeligheden mere som 150 hk. Det betyder ikke, at den ikke er frisk. For det er den. Den lyder og føles bare lidt anstrengt, når du rigtigt trykker til den.

Kuriøs kabine

Kabinen er en, man skal vende sig til. Den er ikke forbeholdt Clubman, men moderne Minier generelt. Den store runde del, der udgør midterkonsollen og danner rammen for infotainmentsystemet, er blevet pyntet lidt med ambient belysning. Generelt er der runde former overalt i kabinen, og det kan altså se lidt spøjst ud og kræve lidt tilvænning.

Måske det bare er fordi, vi er blevet vante til mørk plast og pianolak, som efterhånden kendetegner kabinerne i samtlige tyske og koreanske biler, som Clubman konkurrerer med; værende eksempelvis VW Golf Variant og Ford Focus Stc. De runde former, der går igen i kabinen, er naturligvis et historisk vink til bilens ophav; den originale Mini Cooper. Det er med til at adskille Clubman fra de kedelige kabiner, man finder hos konkurrenterne.

Mens denne differentiering bør modtages med kyshånd, mangler Clubman alligevel lidt. Den mangler finish og konsistens. Vi bliver hurtigt betaget af de halv-skøre knappeløsninger, hvor du vipper en pind i stedet for at trykke på en knap, men det er som om, at jagten på at gøre noget skørt og anderledes har taget lidt overhånd.

Der er vippeknapper, drejeknapper og trykknapper – nogle er runde og ovale, andre er firkantede. Vippeknapperne er udført i køligt aluminium, som føles dyrt. Men mellem sæderne findes en samling knapper, der er udført i billigt plastik, ligesom midterkonsollen omkring gearvælgeren også er pakket ind i billigt plastik. Kontrasten mellem de dyre vippeknapper og de billige trykknapper er stor.

Bayersk byggekvalitet

Uanset om man kan lide udseendet af kabinen eller ej, så er der ikke en finger at sætte på byggekvaliteten. Som du sikkert ved, er Mini i dag ejet af BMW, og det kan mærkes i kabinen. De søgende fingre kan godt finde lidt billigt plastik hist og her, men det hele er den-unten-fløjteme godt skruet sammen.

Selv med pæn hastighed over bumlende brosten, er der ikke en raslen eller knirken at høre. Generelt er Clubman også godt støjisoleret, så både vind- og dækstøj dæmpes med bravour.

Det koster at se smart ud

Det er vigtigt at pointere, at Clubman er en livsstilsbil. Den er smart og den kører godt. Men fuldstændigt som med mærkevaretøj, betaler du for at se smart ud. Clubman er utvivlsomt et større statement, end en Ford Focus er det – men det får du også lov til at betale for.

Testbilen som den står koster 509.875 kr. med ”Essential”-pakke, som inkluderer armlæn (??), parkeringssensor for og bag, parkeringsassistent, fartpilot med bremsefunktion og LED-lygter. Dertil har den fået ekstraudstyr som John Cooper Works rat, head-up display og et navigationssystem, som har trådløst Apple CarPlay, der bare fungerer og er pengene værd!

LÆS OGSÅ | Test: Ny BMW 1-Serie kan mere end den gamle

Men for de 509.875 kr. får du ikke udstyr som bakkamera eller lædersæder. Infotainmentskærmen der følger med navigationspakken, som testbilen er udstyret med, er en lille fætter på bare 6,5 tommer. Vil du have den større skærm på 8,8 tommer, skal du betale 49.022 kr. ekstra — med mindre du altså har udstyrspakken Maximize, som starter fra 593.367 kr. i Cooper S Clubman.

Det er værd at nævne, at du for cirka 5.000 kr. mere end testbilens pris kan få en veludstyret Ford Focus stationcar. Her taler vi 2,3-liters Ecoboost motor med 280 hk og den helt store ST3-udstyrspakke, som blandt andet betyder Recaro-stole i ruskind og bakkamera. Byggekvaliteten i Focus er ikke i nærheden af Mini, men du får altså godt 90 hk mere og ALT i udstyr til omtrent den samme pris. Vil du have Clubman skal det være for at se smart ud – for det kommer du helt utvivlsomt til!

Simon - billede
Om forfatteren

Simon Hallenslev

Artikler om gamle såvel som nye biler, de seneste nyheder til bilentusiaster og afsendelse af Bilbasens nyhedsbrev er det, som Simon i det daglige roder med. På Bilbasen kombinerer han sin viden om ting som SEO og klik-rater fra CBS med den brændende passion for biler.