Lexus LS 500h er luksus på den stærkt nedtonede måde. Det kan være en fordel, men desværre føles den store sedan forældet og forvirrende.

TEKST OG FOTO Morten Bek

Den store luksussedan. Symbolet på magt, prestige, overflod og forskellen på rig og fattig. Hvem har ikke set en Mercedes S-Klasse køre forbi og set den tyske kolos som en rullende pengetank og et tegn på en verden, man ikke selv er en del af?

Jeg vil sige, at den store luksussedan som symbol i dag er stærkere end den har været i årtier. Jo flere enorme SUV-modeller der kommer, jo færre luksussedaner bliver der, og det giver mere eksklusivitet til de store biler og til de heldige.

Det er enten en kongelig, en topdirektør eller ministeren for et eller andet, der gemmer sig bag de stærkt tonede ruder, når en stor luksussedan af nyere årgang glider forbi. Private? De køber en SUV, og sådan er det bare.

Lexus LS har altid stået som det hemmelige kort i den eksklusive klub, der aldrig er vokset sig mere større end Audi A8, BMW 7-serie, Jaguar XJ og Mercedes S-Klasse. LS har sin egen symbolik som den perfekt forarbejdede, den underspillede og den som kun ganske få vælger.

Er det en Camry med vokseværk? – Nej, det er Lexus LS

Den store Lexus var også den første Lexus. LS introduceredes i USA i 1989, og amerikanske luksusbilskøbere viste sig at være lige så illoyale, som europæiske luksusbilskøbere er loyale. De forstod, at luksus til lavpris, og en viden om at man fik rigtig meget for pengene, var vigtigere end en stjerne på køleren. 

Men i Europa har kunderne aldrig helt kunne greje Lexus. Hverken de store eller små modeller, men de første generationer blev da også solgt i nogle eksemplarer i Danmark. I alt, siden 1995, er der solgt 89 styk Lexus LS i Danmark. Eksklusiviteten er i hvert fald i top.

Den nyeste LS er ikke ny, men fra 2017 med et par opdateringer undervejs. Senest i 2023, som testbilen desværre er for gammel til at nyde godt af. Heldigvis for gammel, hvis man elsker sin CD-samling, for mens CD-afspilleren (og en uforståeligt ringe pegeplade ved gearvælgeren til infotainmentsystemet) er med i testbilen, forsvandt den med sidste års opdatering (sammen med pegepladen).

Lexus LS er stor, og i kongeblå ser den statelig ud, men den er hverken elegant, lækker eller moderne. Den minder mig alt for meget om en Toyota Camry, der er udvidet med 10-15 procent. Ingen kigger på LS, så den opfylder et krav om at være usynlig, hvis man ellers har det krav.

Et sammensurium af tidsaldre

Lexus er blevet overhældt med roser for sin byggekvalitet og bilernes holdbarhed, og selv en halvgammel svend som testbilen, der har kørt omkring 14.000 kilometer, hænger sammen som var den helt frisk ude af hænderne på de nænsomme folk fra det særlige produktionsapparat i den japanske by Tahari. 

Bare meget ærgerligt, at meget lidt i den seneste generation LS virker til at hænge sammen. Jeg har, tror jeg, ikke prøvet en LS i halvandet årti, men mit indtryk er, at de moderne tider har været svære for Lexus at omsætte på en god måde i den seneste.

Jeg skal ikke gøre mig til smagsdommer over interiørets design. I mine øjne er det et sammensurium af kiksede løsninger – som køreindstillingerne, der sidder som små drejegreb på siden af instrumenthuset – og forældet design. Infotainmentsystemet kunne lige så godt stamme fra den LS, jeg kørte for halvandet årti siden. Det er langt ringere end det, moderskibet Toyota sender ud i Corolla.

Pegepladen, som er destrueret i nyere LS-modeller, er uværdig og unødvendig, og den digitale instrumentering er er både lille og overbelastet. Der er knapper til rigtig mange ting, men en del af dem er bare genveje til massage eller sædevarme, og så skal man trykke videre på den belastende og belastede infotainmentskærm.

Et par ekstra små til mellemstore skuffelser åbenbarer sig under kørslen (de store skuffelser kommer jeg til om lidt). Det lille soltag har en manuel solskærm, man trækker for. Er den trukket fra for at lade lyset falde ind, er der markant forskel i bilens støjniveau på forsæderne på motorvejen. Det er altså pinligt. Den anden skuffelse er, at den testede Executive-models Mark Levinson-lydanlæg er undervældende. Mark Levenson har leveret til Lexus i årtier, og det har været et af mine favoritmærker for lydanlæg i biler, men det stopper brat med LS.

Der er langt til et velkørende bil

Store dele af de ting, jeg har beskrevet indtil nu er, for så vidt, et udtryk for smag og indsigt i, hvilket niveau andre luksussedaner i segmentet kan levere i dag. Hvis man så tager de ting med et træk på skulderen, så skal man vide, at det gammeldags og forældede desværre gælder hele den store Lexus.

Hvis Lexus har sat sig for at LS skal være konkurrencedygtig overfor A8, 7-serie og S-Klasse, så må japanerne have taget fejl og have taget udgangspunkt i 20 år gamle udgaver af konkurrenterne. På køregenskaber og motor føles LS 500h slet ikke som en moderne luksusbil.

Den silkebløde V8-motor, som var med til at løfte LS, har ikke eksisteret siden forgængeren. Skiftet til en V6-motor skete for økonomiens skyld, og da den nyeste LS kom i 2017, fandtes den med turboladning. I Europa er det kun hybriden, også med V6-motor, der eksisterer, men her har V6-motoren ingen turbo, og selv med elmotorernes ydelse er systemydelsen kun 359 hk.

Det er en langt fra imponerende, forvirret drivlinje, der er upassende for LS og for en bil i segmentet. Det hele sker dovent, når jeg gerne vil have acceleration, og mange ting sker i ryk, når jeg bare vil køre afslappet. Der er 10 geartrin, og alligevel kører det bare ikke, og jeg bliver ikke imponeret af, at LS 500h kører 9 km/l. Forestil dig en sedan i den her størrelse med en cremet dieselmotor – og forestil dig så, hvor langt den kan køre på literen.     

Køreegenskaberne er endnu en ting, der skuffer mig. I mindre grad, men stadig. Affjedringen sejler, og komforten er kun så som så, selv om LS kører på en luftaffjedring. Den ligger såmænd udmærket på motorvejen, men på landevejen er den en stor skude, der med sit helt flade styretøj virker ufærdig.

Du kan få en Lexus LS eller to Audi A8 til samme pris

En stærkt medvirkende årsag til, at Lexus fik amerikanske luksusborgere til at komme løbende i mange år var, at LS var meget, meget billigere end en S-Klasse. De kunne i de første år ikke prale af mærket, som var ukendt, men af værdi for pengene i en bil, der var næsten så god som en S-Klasse.

I dag er LS på ikke en eneste måde lige så god som S-Klasse, og heller ikke A8 og 7-serie skal Lexus drømme om, den på nogen måde kan følge. Den er visnet, som om Lexus har glemt, hvordan man virkelig er med i den hårde konkurrence.

LS har aldrig været opsigtsvækkende billig i Danmark, men nu er den opsigtsvækkende dyr. Lexus kan føle sig ramt, fordi det lukkede hybridsystem ikke giver afgiftsrabat, men det er tingenes tilstand. Den billigste udstyrsvariant, Comfort, koster 1.923.500 kr., og den testede Executive med udstyr, der er mere passende for biltypen, koster 2.265.500 kr.

Med rabat fra staten koster Mercedes S 580 e, en plug-in hybrid med 510 hk, 1.599.106 kr. Hos Audi kan de sælge A8 55 TFSI e, en plug-in hybrid med 462 hk, til 1.092.690 kr. Tænk, at Audi kan sælge sin luksussedan til den halve pris af det, LS 500h Executive koster. En luksussedan, der på alle, virkelig alle, måder er bedre end LS.

SPECIFIKATIONER

Lexus LS 500h Executive

Motor: V6, 3.456 cm3 + elmotorer
Ydelse: 359 hk/- Nm
0-100 km/t: 5,5 sekunder
Tophastighed: 250 km/t
Forbrug: 10,5 km/l
CO2-udledning: 215 gram/km
Mål (L/B/H): 524/190/146 cm
Køreklar vægt: Op til 2.410 kilo
Trækvægt: Ikke oplyst
Bagagerumsvolumen: 430 liter

Pris: 2.265.500 kr. (LS fås fra 1.923.500 kr.)
Privatleasing (engangsydelse/mnd. ydelse): Ikke oplyst
Beskatningsgrundlag, firmabil: Ikke oplyst