Internettet raser over det nye Jaguar
En god gammeldags shitstorm har ramt det britiske bilmærke Jaguar, der i en moderne og nærmest woke genfødsel af brandet har fået det forenede internet på nakken.
Af: Simon Hallenslev / d. 1. marts 2020
Med den nye Clio rammer Renault et bredere publikum. Den gamle Clio var til dem, som kun skulle bruge et transportmiddel og var fløjtende ligeglad med kabinekvalitet og køreegenskaber. Nu er det en bil, du faktisk har lyst til at køre.
Det lyder måske lidt vildt, at Renault har fundet sig selv i mellem to generationer – men det er ikke meget galt. I sin videotest af Renault Clio, var Anders Berner også ret godt tilfreds med den opdaterede franskmand.
Vi tager et nærmere kig på den nye Renault Clio.
Det er i kabinen, at Renault Clio har fået den største overhaling. Selvom det er sent, sammenlignet med konkurrenterne Ford Fiesta og VW Polo, er Clio endelig blevet moderne. I midterkonsollen fylder en stor, trykfølsom og tablet-lignende skærm, der står skarpt med høj opløsning.
Systemet er meget intuitivt og trykfølsomheden er, som du vil forvente den på en håndholdt tablet. Under skærmen er der heldigvis bibeholdt en række fysiske knapper – men der mangler én: Lydstyrke- og muteknappen. Lydstyrken kan kun styres fra skærmen eller fra en akavet placeret stilk under rattet.
Når det er sagt, så er kabinen et behageligt sted at opholde sig. Sæderne har god komfort og kørepositionen er spot-on. Startprisen på 148.900 kr. taget i betragtning, er kvaliteten på plastmaterialerne også virkelig fin. Bevares, det er ingen Mercedes, men det føles ikke billigt. Så hvis du kan se bort fra den manglende muteknap, og det kan du nok godt, er kabinen gennemført.
Sammenlignet med den gamle Clio, er styretøjet strammet gevaldigt op. Ikke at det er blevet tungt – du har bare fået lidt mere føling med, hvad der sker med forhjulene, når du drejer på rattet.
Det er fordi, den nye Clio er blevet udstyret med et et stivere og mere vridningsstabilt chassis. Hertil må du ikke tro, at fordi chassiset er stivere, så er undervognen også blevet det. Clio er stadig hverdagsblød, og klarer brosten med bravour.
LÆS OGSÅ | VW Polo 1,5 er en stor, men dyr fornøjelse
Renault markedsfører den nye Clio på, at den er støjsvag i kabinen – og de lyver ikke! Det må være en af de mest tyste i minibilsklassen. Det er særligt rart, hvis du kører lange ture ad motorvejen.
Som en ægte franskmand er Clio blevet udstyret med en for lang gearstang. Den lange vandring er irriterende i længden, hvilket er ærgerligt, fordi den manuelle gearkasse ellers har et rigtigt fint skifte. Selvom den kun har fem gear, komplimenterer gearkassen den lille 3-cylindret benzinmotor godt.
Selve motoren er en lille fætter på 1 liter med turbo, som yder 100 hk. Den gør et hæderligt arbejde, og da den kun skal skubbe rundt på lige over ét ton, føles den ganske kvik. Benzinøkonomien er stadig respektabel med et opgivet forbrug på 19,2 km/l efter WLTP-standard.
Denne testbil har fået en gavmild håndfuld ekstraudstyr, men holder sig stadig under 200.000 kr. – helt præcist står den til 190.800 kr. Ekstraudstyret inkluderer en premiumpakke til 14.900 kr., der blandt andet giver 360 graders kamera og den store multimedieskærm på 9,3 tommer (standardskærmen er 7 tommer). Den har også en style-pakke med 17 tommer alufælge og tonede ruder til 3.200 kr. samt en BOSE-pakke til 9.900 kr., der spiller virkelig godt.
Selvom ekstraudstyret koster, er det udstyr som dette, der bidrager til, at den nye Clio bliver en hverdagsbil lidt over det sædvanlige. Men selv med ekstraudstyret er det svært at sige, om det er Clio du skal vælge; for konkurrencen i minibilsklassen er hård. Det er dog vigtigt at hæfte sig ved, at Renault Clio ikke længere halter efter konkurrencen. Den er nu deroppe, hvor det er sjovt at høre til.
LÆS OGSÅ | Test: Peugeot 208 og den tunge arv
Hvis du vil have udstyr som i testbilen, stikker prisen på en konkurrent som VW Polo hurtigt af. Med en startpris på 173.150 kr. bliver en Ford Fiesta Titanium med samme mængde udstyr dyrere, men til gengæld kører den også bedre. Du har også den velkørende Seat Ibiza eller det andet franske bud på en minibil; Peugeot 208, der også får meget ros med på vejen.
Barren for minibiler er løftet gevaldigt de senere år, og med den nyeste Clio, har Renault fundet sig selv og formået at hægte sig bedre på konkurrenterne. Det er en velbygget og velkørende bil, som fortjener en plads i puljen, når du er på jagt efter din næste minibil.
En god gammeldags shitstorm har ramt det britiske bilmærke Jaguar, der i en moderne og nærmest woke genfødsel af brandet har fået det forenede internet på nakken.
BMW har brug for en ny iX3 her og nu, men produktionen af den nye elektriske SUV starter først i slutningen af 2025 på fabrikken i Ungarn – og den eksisterende iX3 udgår nu af produktion i Kina.
Renault 5 E-Tech Electric kommer i foråret 2025 med retro-charme og rækkevidde op til 410 kilometer. En sammenligning med den første Zoe viser, hvor langt batteriteknologien er kommet.
Med den nye MMA-platform, som debuterer i den elektriske CLA, vil Mercedes ramme ekstremt høj effektivitet. En udgave med benzinmotor skal desuden byde på forbrug som en diesel.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.