Test: VW ID.7 Tourer er en stationcar, der sparker opad
Den nye VW ID.7 Tourer er ikke bare en gennemført stationcar men en Volkswagen i højeste potens. Det er nok til, at Audi og BMW nappes i haserne.
Af: Morten Bek / d. 20. juni 2020
Seat Leon er den spanske Golf. Men hvor fedt er det lige for Seat at blive sat i bås med sin tyske fætter, som er både konservativ og kedelig, når spaniernes Leon, lige siden den første model kom på markedet i 1998, har stået som den sjovere, mere spændende (Viva Espana!) og frækkere bil?
SE OGSÅ | Sommerferien er reddet: Guide til de små autocampere
Leon har aldrig vundet den respekt i bredere kredse i Danmark, som bilen fortjener. Dens tre koncernsøskende, hvor VW Golf er den ene, Audi A3 og Skoda Octavia de to andre, har solide fundamenter i mange køberes hukommelse; Golf er god til det hele, og den holder prisen og kan køres af både direktøren og damefrisøren. A3 er den fine og adgangen til den store premium-verden. Og Octavia er så gennemført fornuftig og rummelig. Leon? Der var noget med den anden generation Leon (og Altea) og gule plader, som gav ridser i lakken og et blakket ry. Noget med armen-i-karmen-typer med hang til høj fart.
Motor: R4 benzin, 1.498 ccm
Ydelse: 150 hk / 250 Nm
0-100 km/t: 8,4 sek.
Tophastighed: 221 km/t
Forbrug: 17,2 km/l
Startpris: 289.990 kr.
Min påstand har længe været, at dét image blev visket bort af den nu udgåede tredje generation Leon. Min nye påstand er, at den nye Leon, som jeg har testet forud for denne artikel, er så god, at man kan være ligeglad. Selvom hvis nogen stadig mener, Seat og/eller Leon har et dårligt ry, for den er fuldt ud på højde med de nye udgaver af Audi A3 og VW Golf.
Min hang til rødvin blandet med juice, rom og appelsinskiver er godt nok ikke så lille endda, men der var ingen alkohol involveret i skabelsen af denne test. Leon har fået samme moderniserede MQB-platform som de tyske fætre (og den nye Octavia, som jeg er meget spændt på at teste). Det betyder flere og bedre assistentsystemer, nye infotainmentsystemer og mere elektrificering i motorrummet.
Den gamle Leon spillede rollen som det billige, ikke helt så rummelige alternativ til Golf. Priserne er stadig en meget pæn sjat lavere end hos Volkswagen. Men Leon er vokset, så den nu er mere rummelig på bagsædet end Golf. Den har også en mindst lige så fed og lækker kabine. Det skyldes på den ene side, at Golf nu nogle føles og helt tydeligt er et billigere produkt end før. På den anden side at spanierne har designet en mere attraktiv kabine og førerplads.
LÆS OGSÅ | 3x hurtige familiebiler til under 100.000 kr.
Tidligere var Golf også i udpræget grad den mere komfortable af de to hatchbacks. Ikke mere. Min test af den nye Golf 1,5 TSI med 130 hk afslørede en lettere problematisk affjedringskomfort (16” dæk, standardundervogn), mens det går bedre i den dyrere 1,5 TSI med 150 hk, som har en dyrere og bedre konstruktion af bagakslen. Den røde Leon lever på 18” dæk og fælge (17” er standard på FR-versionen), og testbilen har Dynamic-pakke med adaptiv undervogn, hvor dæmpningen kan justeres i små trin fra blød til ret fast. Blød eller fast, affjedringskomforten er spot-on og tæt på at være så god som i Mercedes-Benz A-Klasse.
Jeg tager designet med som et punkt her, fordi jeg synes, Leon er en decideret flot og lækkert udført bil. Den er, i mine øjne, mere interessant at se på end den nye Golf.
Det gør den virkelig. Måske 10 procent mindre skarpt end den gamle, men med langt mere nuanceret affjedring og bedre motorvejsopførsel. Der er forbehold, for testbilen er 1) en FR med Dynamik-pakke med den avancerede undervogn og såkaldt progressivt styretøj, som ændrer udveksling og skarphed alt efter udslaget på rattet. Og 2) den kører med andre dæk og hjul end standardversionen.
Udstyret som testbilen er Leon både rigtig god til komforten og med på noget underholdning på landeveje, som ikke er lige. 1,5-liters TSI-benzinmotoren kender vi efterhånden rigtig, rigtig godt fra næsten ufattelig mange bilmodeller. Som i Golf er den let elektrificeret, når den samarbejder med dobbeltkoblingsgearkassen. 48 volt-batteri og en starter-generator samler energi under nedbremsning og sørger for lynhurtigt start-stop-system. Men man mærker ellers intet til elektrificeringen – på godt og ondt.
LÆS OGSÅ | 3x designklassikere der er til at betale
Motoren er udmærket og en forholdsvis kraftig sag i Leon, men ikke mere end forholdsvis kraftig. Jeg regner med, at 2-liters dieselmotoren med 150 hk sammenlagt vil føles kraftigere.
Motorprogrammet omfatter også en 3-cylindret benzinmotor på 1 liter med enten 90 hk eller 110 hk. Men den kraftige har endnu ikke fundet vej til den danske prisliste. Det samme gælder 2-liters benzinmotoren med 190 hk og 2-liters diesel med 110 hk. I spænding venter vi også på plug-in-hybriden, som får 204 hk og en el-rækkevidde på cirka 60 km.
Den nye Leon lander cirka midt i klassen, når vi snakker om prisen for den billigste version – fra 214.990 kr. for 1,0 TSI Reference med 90 hk. Fiat Tipo er meget billigere, Kia Ceed og Opel Astra ligger et stykke under, mens Honda Civic, Mazda 3 og VW Golf ligger noget eller meget over Leon (her tager jeg ikke højde for ydelse og udstyr, kun for prisen for den billigste).
Et godt valg blandt de fire udstyrsversioner og indtil videre blot tre motorer er den testede 1,5’er med 150 hk, men med Style-udstyr og manuel gearkasse til 244.990 kr. 5 kr. færre end prisen for en basis-Golf med 110 hk. Leon Sport Tourer, familiens stationcar, starter ved 224.990 kr.
LÆS OGSÅ | Stor undersøgelse: Her er de mest – og mindst – pålidelige brugte biler
Man kommer meget langt med 300.000 kr. i Seat-regi. Testbilens grundpris er 289.990 kr., og den har som standard 17” alufælge, LED-lygter, infotainmentsystem med 10” skærm, trådløs Apple CarPlay, fulddigital instrumentering, varme i rattet, sportsundervogn, adaptiv fartpilot, trådløs opladning af smartphones og meget mere. Jeg ville dog ønske, at den havde sportssæder med mere støtte.
På bilbasen.dk er der et kæmpe udvalg af Seat Leon af de tre første generationer. Et fornuftigt og godt bud er en 1,4 TSI med 150 hk, og jeg zoomer ind på blandt andet en Leon ST Style med DSG-gear fra 2017, som har kørt 54.000 km. Prisen er 185.000 kr. Med så stort et udvalg er der store forskelle på biler og priser, og man kan eksempelvis få en stationcar fra slutningen af 2016 med 1,6-liters dieselmotor, Style-udstyr og 156.000 kr. på tælleren til 124.900 kr.
Den nye VW ID.7 Tourer er ikke bare en gennemført stationcar men en Volkswagen i højeste potens. Det er nok til, at Audi og BMW nappes i haserne.
Der er ikke solgt mange eksemplarer af den nye Mercedes-AMG C 63 S – og det forstår vi godt. Læs med og find ud af hvorfor.
Vi hylder tre tyske baghjulstrækkere med V8-motor, der tager dig tilbage i tiden, hvor køreglæde handlede om dækrøg og dramatik frem for assistentsystemer og acceleration.
Den nye Mini Cooper SE på el kan køre meget længere på en opladning end den gamle. Det gør den meget tungere, men ikke alt er tabt.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.