Suzuki S-Cross-23
Test og anmeldelser
21. februar 2023

Test: Mere overskud i Suzuki S-Cross med større hybridsystem

Jacob Dalby

Jacob Dalby

Lukkede hybridsystemer sparer dig for bøvlet med kabler og hjælper alligevel på forbruget. Nyt system giver S-Cross flere kræfter.

TEKST & FOTO: Jacob Dalby

Prisbillig SUV siger du? Med god plads og masser af udstyr? Så er der ingen, der er på niveau med Suzuki.

Det lyder som en salgsannonce, men ikke desto mindre er det virkeligheden. Også når det gælder den nye, reviderede S-Cross med en startpris på 255.000 kr.

LÆS OGSÅ | Første tur: Suzuki S-Cross er ærlighed i bilformat

Til den pris er der plads til voksne på bagsæderne og standardudstyret tæller automatisk nødbremse, adaptiv fartpilot, LED-lygter, alufælge, infotainmentsystem med 7” touchscreen, Apple CarPlay/Android Auto, bakkamera, tyverialarm og armlæn foran.

Suzuki-S-Cross-12

Bevares. Træerne vokser ikke ind i himlen. For kabinen er som at sætte sig ind i en bil, der var ny for 10 år siden, med analoge instrumenter til speedometer og omdrejningstæller, ligesom knapperne til klimaanlæg, ESC-system og start-stop ligner nye gamle. Men det er snusfornuft i sin reneste forstand; så velkendt og almindeligt som det bliver og uden det mindste spræl eller vovemod. Og så virker det solidt.

Suzuki-S-Cross-04
Suzuki-S-Cross-05
Suzuki-S-Cross-06
Suzuki-S-Cross-09

Den reviderede S-Cross har været på markedet længe, men nu er den her med et nyt hybridsystem.

Hybrid uden kabler

Det nye system havde premiere i lillebror Suzuki Vitara, men har nu fundet vej til den større S-Cross. Det er et lukket hybridsystem, hvor der hverken skal bruges kabel eller ladeboks. Sådan et har S-Cross allerede, men i det nye er batteriet vokset og bidrager med flere kræfter og længere elektrisk kørsel af gangen.

Suzuki-S-Cross-21

Elmotoren bidrager med 33 hk, så at den samlede ydelse, i kombination med en 1,5-liters benzinmotor, er 115 hk. Det gør langt fra S-Cross til en sprinter og under hård acceleration går det hele op i omdrejninger og støj – uden at man kommer nævneværdigt fremad. Det er dog tydeligt at mærke de ekstra kræfter fra elmotoren, der altid står klar.

Batteriet lades op under jævn kørsel og under nedbremsninger. Der kan gå helt sport i at holde øje med grafikken, der viser, hvornår der tappes og hvornår der lades på batteriet.

Sammenlignet med det mildere hybridsystem giver det større batteri mulighed for mere elektrisk kørsel over korte distancer. Det opleves mest ved bykørsel, ved (meget) let speedertråd og mange nedbremsninger til at lade batteriet op.

Suzuki-S-Cross-02

Det er også ved bykørsel, at systemet kommer til sin ret og jeg oplever et lidt bedre forbrug end S-Cross med det mildere system. Ved blandet kørsel er forbruget opgivet til 19,2 km/l. I byen er det nemt at komme omkring 21 – 22 km/l.

Manuelt men automatisk

Som det eneste hybridsystem på markedet er S-Hybrid-systemet udstyret med en manuel gearkasse. Det giver nemlig de lavest mulige udviklings- og produktionsomkostninger. Men man skifter ikke selv, medmindre man virkelig insisterer.

Suzuki-S-Cross-08-1

En skifterobot laver automatisk skiftene, så den manuelle gearkasse fungerer nogenlunde som en automatisk. Men kun nogenlunde for det er nemt at mærke, at det her ikke er en automatgearkasse. Skiftene sker ret langsomt omend de føles ret smidige takket være hybridsystemet.

LÆS OGSÅ | Billederne af Suzuki Jimny med 5 døre er til at græde over

Hvis du insisterer, kan du bruge skiftepaler bag rattet til at skifte, men det er der ikke mange, der kommer til at benytte sig af. I sjældne tilfælde kan det give mening, hvis du skal forberede en overhaling, så at du er i rette gear “når det går løs”.

Hold øje med prisen

Suzuki S-Cross med den større motor starter ved 328.000 kr. Et godt stykke over S-Cross med det mildere hybridsystem, med sin startpris på 255.000 kr. Og når vi bevæger os over 300.000 kr. er der konkurrenter, der kan virke mere attraktive og moderne.

Eksempelvis den nye Toyota Corolla Cross Hybrid. Den har 140 hk, på niveau med udstyr og så virker den som en meget nyere bil. Corolla Cross Hybrid starter ved 345.000 kr.

Suzuki-S-Cross-16

Skal det være billigt bør du altså holde dig til S-Cross som mildhybrid. Forbruget er stort set det samme med sine 18,9 km/l og de ekstra kræfter og længere distance på el er alligevel sjældent, du får at mærke.


SPECIFIKATIONER

Suzuki S-Cross 1,5 S-Hybrid Active

Motor: Benzin- og elmotor Ydelse: 115 hk / 138 Nm 0-100 km/t: 12,7 sekunder Tophastighed: 175 km/t Forbrug: 19,2 km/l Mål (L/B/H): 430/179/159 cm Køreklar vægt: 1.308 kilo Trækvægt: 1.200 kilo Bagagerumsvolumen: 430 liter Pris: 327.990 kr. (S-Cross fås fra 254.990 kr.) Privatleasing fra (engangsydelse/mnd. ydelse): Ikke angivet Beskatningsgrundlag, firmabil: Ikke angivet.


Se brugte Suzuki S-Cross til salg her

Find flere brugte Suzuki S-Cross på Bilbasen

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om: