Den lille Kia EV2 er på vej
EV3 får kun lov at være den mindste elbil fra Kia i en kort periode. En mindre model, EV2, er godt på vej, og sidst i februar vises konceptudgaven sammen med den færdige udgave af EV4.
AF: Zacharias Lund FOTO: Zacharias Lund/PR
Toyota har fremtiden på plads, og den er, ligesom så mange andre bilmærker, elektrisk. Ambitionen for 2024 er, at 75% af Toyotas solgte biler i Europa skal være elektrificeret.
I 2023 var 71% af Toyotas solgte biler elektrificeret i Europa. Elektrificeret indebærer i Toyota-regi både hybrid- og elbiler. Sidstnævnte bliver frem mod 2026 udvidet med fem nye modeller.
Bilbasen har taget et kig på de to nye koncepter, der i løbet af året offentliggøres, og hørt lidt om fremtiden for Toyota. Sådan ser det ud.
På nuværende tidspunkt har Toyota kun én fuldelektrisk model i form af Bz4x, men det bliver der lavet om på inden længe.
Den såkaldte Sport Crossover Concept er den første af de to nye præsenterede konceptbiler, der forventes at blive præsenteret og køreklar i 2025. Den vil dog have sin verdenspremiere allerede senere i år. Designudtrykket er fortsat i konceptfasen, men hvis det endelige produkt kommer bare i nærheden af dette koncept, så har Toyota for alvor ramt en god designlinje.
Med titlen som Toyotas nye elektriske topmodel er der også høje forventninger til den nye crossover. Sport Crossover Concept får mere sporty udtryk med en stram aerodynamisk profil, og skal efter planen bidrage til at brede Toyotas modelprogram ud til helt nye Toyota-kunder.
Toyota melder selv, at denne model bliver høj på komfort og yderst anvendelig, hvilket vi først kan be- eller afkræfte, når bilen endegyldigt er klar. På nuværende tidspunkt kan der ikke siges meget om rækkevidde, priser og interiør, men designet har på nuværende tidspunkt elementer af det endelige produkt og det ser rigtigt godt ud.
Udover Sport Crossover Concept løftede Toyota også sløret for Urban SUV Concept, der er lidt længere i konceptfasen. Faktisk er dette design meget tæt det endelige produkt, der forventes at være på vejene inden længe.
Toyotas nye B-SUV måler 4,3 meter i længden, 1,82 meter i bredden og lidt over 1,7 meter i højden, hvilket er i nærheden af størrelsen på en Corolla Cross. Man får altså SUV-fornemmelser og en høj siddeposition. Det vides allerede nu, at denne nye model kan fås med forhjulstræk eller firehjulstræk.
Modellen kommer desuden kun som fuldelektrisk og med to batteristørrelser.
LÆS OGSÅ | Kompakt elektrisk Toyota klar i 2024
Den nye B-SUV er Toyotas store satsning på det europæiske marked. B-SUV’erne er yderst populære i Europa, hvilket gør det attraktivt for at Toyota at angribe. Urban SUV Concept forventes at få verdenspremiere i løbet af 2024, hvorfor vi på nuværende tidspunkt ikke har de store informationer om rækkevidde, priser og interiør.
Designet, som meldes tæt på færdigt, ser rigtigt godt ud og sammen med Sport Crossover Concept ser det lovende ud for det japanske bilmærke.
Toyota arbejder konstant op mod målet om nulemission i 2035 og det er ikke kun i form af elbiler, men også i udviklingen af batteriteknologier.
Toyota forventer, at deres elbiler udgør 20% af salget i 2026 og at de sælger 250.000 elbiler om året i Europa fra 2026 og frem. På længere sigt bliver Toyotas elbiler udstyret med ny batteriteknologi, som japanerne selv skal udvikle.
Toyota arbejder blandt andet videre med deres ‘Solid State‘-batteri, der skal sikre lynhurtig opladning og over 1.000 km rækkevidde. Udsigterne til denne type teknologi er dog en del længere. Fra Toyotas side forventes det, at de første biler udstyres med solid state i omkring 2028.
Toyota vil også udvikle et såkaldt folkeligt batteri med lavere omkostninger. Den folkelige batteriteknologi skal gøre elbilen mere tilgængelig for forbrugerne og samtidig levere 20% længere rækkevidde, men med 40% lavere omkostninger.
LÆS OGSÅ | Forbedret Toyota BZ4X fås fra 359.990 kr.
Dernæst kommer to ‘Performance’-batteriteknologier. Den ene skal sikre lynhurtig opladning og 20% reducerede omkostninger. Den anden teknologi skal kunne præstere over 1.000 km på en opladning ved hjælp af energitæthed og optimering.
Toyota har på mange måder en skarp og tilrettelagt plan for den elektriske fremtid, der bliver interessant at følge med i. Med de to koncepter får vi et fint indblik i designet, men ved de forestående premiere får vi endnu mere at vide om bilerne.
EV3 får kun lov at være den mindste elbil fra Kia i en kort periode. En mindre model, EV2, er godt på vej, og sidst i februar vises konceptudgaven sammen med den færdige udgave af EV4.
Audi Q4 40 E-Tron er tilbage, og denne gang spiller den basismodel med 204 hestekræfter og rækkevidde op til 412 kilometer. Som Sportback klarer den op til 423 kilometer på en opladning.
Udviklingen går fortsat i en positiv retning for danske elbilejere. Ny statistik viser nemlig, at antallet af offentlige ladestandere vokser hurtigere end antallet af elbiler.
Det kører generelt ikke særlig godt for kinesiske bilmærker i Danmark. 2024 var et fint år for nogle få kinesiske mærker, men starten på 2025 ser ikke godt ud.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.