Dårlig opførsel findes i mange afskygninger, men bag rattet finder vi nogle af de værste eksempler. Denne morgen var Bilbasens redaktør vidne til endnu en anspændt situation i den tætte morgentrafik, og en særlig detalje har sat tankerne i gang.
Af: Esben Skrumsager / d. 10 september 2018
Der kan være masser af grunde til at blive irriteret i trafikken. Personligt bliver jeg hamrende frustreret, når bilister ikke holder til højre på motorvejen. Jeg bliver utålmodig, når trafikken går i stå, og jeg skulle have hentet sønnike for et kvarter siden. Og jeg bliver decideret harm, når bilister med en smartphone plantet på næsen vælter rundt mellem vognbanerne som 19-årige på en gågade kl. 4 en lørdag morgen.
Men en aktuel oplevelse har sat mine irritationsmomenter i perspektiv.
Tæt trafik i trance
Morgentrafik gør intet godt for nogen. I de større byer kan du knapt nå at sætte bilen i tredje gear, før du atter må koble ud og træde på bremsen. Og tålmodigheden bag rattet svinder kraftigt ind, efterhånden som antallet af forsinkede mødetider stiger.
Læs også: 9 ting der gør mig glad i trafikken
Med en gennemsnitsfart på 6 km/t gennem indre by i København kan tålmodigheden hurtigt komme på en prøve.
Jeg har hver morgen fornøjelsen af en tur fra Lyngby nord for København til Christianshavn i indre by. Det er en tålmodighedsprøve af de større, og denne morgen er absolut ingen undtagelse. Et lille skilt ved siden af vejen gør fint opmærksom på, at turen fra Søerne til Langebro – en strækning på knap to kilometer – tager syv minutter. På cykel vel at mærke. Er man i bil, er den estimerede tid 20 minutter!
De tre vognbaner ind mod centrum er tætpakkede. Sneglefarten får nærmest lullet bilisterne ind i en trance, hvor kun de skiftende lysreguleringer og de sporadiske trafikmeldinger i radioen aktiverer en håndfuld hjerneceller.
Jeg triller i den midterste vognbane, da en Skoda Fabia foran mig ser et hul i vognbanen til venstre og foretager et hurtigt skift. Problemet er, at hullet er nærmest ikke-eksisterende, og skiftet kommer derfor bag på bilisten i en Fiat Punto. Ikke overraskende kommer der lige et fesent dyt fra den gamle Punto. Men det stopper ikke her.
Hornet i bund
Med langefingeren klistret til forruden og den anden hånd på hornet fortsætter hun svineren mod den anden bilist. Og ja, det er da dårlig stil. Men det er først, da jeg ser ind i bilen, filmen knækker.
For det første sidder Punto-kvinden med en mobil i hånden. Det er altså svært at klandre en medtrafikant for dårlig dømmekraft, når man selv har opmærksomheden andetsteds. Men det værste er, at der på passagersædet sidder en lille pige. Hun er ikke mere end 6-7 år og kan knapt kigge ud af sideruden. Hun stirrer tomt ud i luften, mens moderens fagter tager til i styrke.
Hun ser ikke overrasket ud. Det er næppe første gang, mor går grassat.
Jeg prøver at smile til Punto-kvinden og med hånden signalere, hun skulle tage det roligt. Men okay, hvad havde jeg forestillet mig? Hvorfor skulle hendes reaktion på en dæmpende hånd være anderledes, end hvis jeg forsøger at sige til konen, hun skal slappe af under en ophedet diskussion om valget af ny sofa? Resultatet var – ikke så overraskende – at der også blev langet en høj finger i min retning.
SE OGSÅ: Video: Tag med på smadretur i en Citroën C4 Cactus
Episoden får mig til at tænke på den meget karikerede – men alligevel tankevækkende – reklame for teleselskabet Call Me med budskabet om, at den hårde tone smitter.
Jeg tror ikke, Punto-kvinden er en idiot. Hun er sikkert en kærlig mor, der var alt for sent på den. Måske endda typen, der kysser sin datter farvel og skriver ”Elsker dig skat” i hver tredje SMS.
Det er nok ikke en besked, man får fra et barn på 6 år. Men at vurdere ud fra udtrykket i hendes ansigt, var det, hvad hun tænkte.
Men det klinger forbandet hult, når hun kører med en telefon i den ene hånd og langefingeren på den anden hånd viftende mod de andre trafikanter. Hvad i alverden er det for en trafikkultur at lære sit barn?
Kære læser. Du er sikkert heller ikke en idiot. Men jeg håber, at du – når du næste gang oplever et fjols af en medtrafikant – vil være i stand til at tælle til 10 eller på anden måde styre dit temperament og bidrage positivt til en bedre kultur trafikken. Gerne altid. Men vigtigst af alt når du har ungerne siddende på bagsædet. De fortjener bedre.
