Første tur: MG ZS Hybrid+ er den folkelige familie-hybrid
MG ZS Hybrid+ er en 194 hk stærk hybridbil med plads til fire voksne til kun 249.999 kr. Vi kører de første kilometer for at se, om andet og mere end prisen gør den attraktiv.
Af: Simon Hallenslev / d. 29. september 2021
Det er som om, de bedste biler bliver skabt, når racerløb er førsteprioritet. Ikoniske biler som Lancia Stratos og Lancia Delta Integrale, Subaru Impreza WRX og Ford Sierra RS Cosworth, er alle blevet til, fordi bilproducenterne var påkrævet at bygge en gadeversion af deres racerbil for at deltage i et givent løb.
Det samme er historien med den første BMW M3. Tyske BMW ville deltage i DTM, Deutsche Tourenwagen Meisterschaft, i midten af 80’erne, og her var det påkrævet, at der blev bygget mindst 5.000 gadeversioner. Det gjorde BMW, og fordi de bayerske bilbyggere fra M-afdelingen er utrættelige perfektionister, gik de all-in.
Vi ser nærmere på denne Ugens fund, en BMW M3 fra 1989, der står til salg for 695.000 kr. uden afgift hos forhandleren DinLeasing i Silkeborg. Du kan se den her, hvis ikke den er solgt.
Motor: R4 benzin, 2.301 ccm
Ydelse: 215 hk / 230 Nm
0-100 km/t: 6,7 sek.
Tophastighed: 241 km/t
Forbrug: 11,4 km/l
Vægt: 1.150 kg
Nypris i 89′: Ca. 700.000 kr.
En BMW M3 fra den første E30-generation er i sig selv ganske sjælden. I alt er der produceret lige under 18.000 biler i både USA- og Europa-specifikationer, med og uden katalysator, samt i en håndfuld cabriolet-udgaver. Graver man lidt i denne Ugens fund, vil man dog finde ud af, at den er ekstra sjælden.
Denne Ugens fund er nemlig importeret fra Japan, og til Japan leverede BMW kun en såkaldt AK05-version med enten 195 hk eller 215 hk. Som denne Ugens fund står, i japansk variant med 215 hk, er den således én af godt 1.500 produceret. Denne Japan-variant deler ting som gearkasse, elruder og centrallås med den amerikanske variant.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: Alfa Romeo GTV6 er en sand italiensk legende
Bilen er hentet til Danmark fra Japan i 2018 og står i følge forhandleren i en helt exceptionel stand med kun 44.000 kilometer på klokken. Der er alle de japanske stempler, der skal være i servicebogen, ligesom alle papirer og historik følger med på bilen. Selv det originale værktøjssæt i bagsmækken er intakt.
Selvfølgelig havde BMW ikke tænkt sig at lave en halvslatten gadeversion af den racerbil, de ville dominere DTM med. BMW M3 skulle være et direkte produkt af racerbilen, og det blev den.
Eksempelvis beholdt BMW de brede og markante udbyggede skærme på M3, selvom de egentlig kun var udviklet til at huse racerversionens brede slickdæk. Gadeversionen med almindelige dæk behøvede reelt ikke de store skærme. Et godt kald at beholde dem alligevel, da de kantede skærme er et af de bærende elementer for M3’erens bøffede udseende.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: Den smukkeste Toyota på Bilbasen?
Skærmene er dog langt fra det eneste sted, M3’eren adskiller sig fra en almindelig E30 3-Serie. Det er kun kølerhjelmen og dørene, som BMW M3 deler med en almindelig BMW 3-Serie Coupé. For at fremme aerodynamikken blev vinklen på C-stolpe og bagrude ændret alene for at sikre bedre luftgennemstrømning.
Jep. En ret teknisk og markant ændring for at sikre luftgennemstrømning. Naturligt blev M3 også udstyret med aerodynamiske skørter, ligesom bagklappen blev hævet og udbygget i et let, glasforstærket plastmateriale. Mange krumspring blev gjort for at gøre M3 mere aerodynamisk end 3-Serien, og som resultat fik bilen markant bedre stabilitet ved højere hastigheder samt en lavere aerodynamisk Cd-værdi.
Ligesom det var tilfældet med bilens udvendige opbygning, er der heller ikke meget almindelig 3-Serie tilbage, når man kigger på bilens teknik. De ventilerede bremseskiver, bremsekalibrene og det tilhørende bremsesystem var unikt for BMW M3.
Det samme gør sig gældende med undervognen, hvor BMW M3 både kører med større sporvidde samt på hårdere og 6mm lavere fjedre, med stærkere hjullejer og meget andet nørdet, teknisk hejs. Den allerstørste tekniske forskel og bedrift er selvfølgelig motoren.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: Hårdkogt Mercedes fra før AMG tog over
Motoren, der blev døbt S14, er lidt af et mesterværk i Frankenstein-stil. BMW ønskede at holde motoren let og kompakt. Derfor valgte de at gå med en 4-cylindret sugemotor, mens de fleste andre konkurrenter i diverse raceklasser kørte med enten turboladning, flere cylindre eller begge dele.
BMW tog motorblokken fra en almindelig BMW 318i, men tilføjede hertil teknik fra de 6-cylindrede S38- og M88-motorer, der blev brugt i BMW M5 og superbilen BMW M1. Slagvolumen blev hævet til 2,3-liter, ligesom ting som indtag, udstødning og krumtap blev finpudset specifikt til M3’eren. Resultatet blev en mesterlig motor, der i denne Ugens fund yder 215 hk ved 6.750 skrigende omdrejninger.
Den 4-cylindrede herlighed blev først testet og tæsket på utallige testomgange om Nürburgring. Dernæst blev den hevet til højhastighedsbanen Nardo i Italien. Den samme bil og motor, der havde fået tæsk på Nürburgring, gennemførte efterfølgende 150.000 kilometer med fuld pedal på Nardo uden at hoste.
Motoren og opsætningen af M3 duede, og det gjorde den også i hårdtpumpet racetrim. Til race kørte M3-motoren med omkring 300 hk og sikrede BMW adskillige titler og trofæer i Touring Car-klasser i hele verden – fra Italien og Tyskland til Australien og Japan. Den kørte også BMW til sejren fem gange i 24-timers løbet på Nürburgring og fire gange i 24-timers løbet på Spa.
Den gamle BMW M3 har fået de tæsk, den skal, og selvom denne Ugens fund kun har kørt 44.000 km, bør du nok passe lidt på den. Ikke alene fordi den efterhånden er en halvgammel dame, men også fordi den er et ganske sjældent, utroligt velholdt og dyrt investeringsobjekt, som med al sandsynlighed kun bliver mere værd i fremtiden. Du kan se denne BMW M3 til salg lige her, hvis ikke den er solgt i mellemtiden.
MG ZS Hybrid+ er en 194 hk stærk hybridbil med plads til fire voksne til kun 249.999 kr. Vi kører de første kilometer for at se, om andet og mere end prisen gør den attraktiv.
229.990 kr. for en 476 centimeter lang SUV med plug-in-teknologi og syv sæder er en vild pris. Det er prisen på den kinesiske Navor 5, som allerede i februar kommer til salg i Danmark.
Dongfeng Box er den mest nuttede af de kinesiske elbiler, og nu er det officielt, at minibilen i år kommer til Danmark. Box kører med 95 hestekræfter og batteri på 42,3 kWh.
2024 blev det første år, hvor elbilerne stod for mere end halvdelen af de nye personbiler. Modeller som Skoda Enyaq og VW ID.4 solgte som varmt brød, men andre elbiler gik det mindre godt for.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.