Video: Kæmpe prisfald på elbiler i luksusklassen
1.000.000 kroner. Så meget har du sparet, hvis du ventede med at købe en særlig udgave af elbilen Mercedes EQS.
TEKST: Zacharias Lund
FOTO: Salgsbilleder
Lotus har en lang tradition for at lave utroligt lette og aerodynamiske biler, der sjældent kommer over et ton i kampvægt. Denne Ugens fund er ingen undtagelse. Tværtimod er den en hæsblæsende Lotus og en prototype på Lotus 3-Eleven, der er den hurtigste Lotus i sin tid.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: Launch control i en VW Lupo?
Med et samlet antal på tre prototyper er det som at finde en nål i en høstak, hvis man er på jagt efter en Lotus 3-Eleven P002, men nu er der altså en til salg i lille Danmark. Prisen er, ligesom bilen, yderst iøjnefaldende. 1.269.000 kr. koster det at eje en prototype, og den kan opleves her.
Motor: V6, 3.456 cm3, benzin
Ydelse: 500 hk
0-100 km/t: 2,9 sekunder
Tophastighed: 290 km/t
Forbrug: 10,8 km/l
Mål (L/B/H): 412/186/120 cm
Køreklar vægt: 890 kilo
Jeg får fat i Lasse Johnsen fra MyGarage, der har bilen til salg. Han fortæller, at der faktisk kun er to tilbage på markedet, da den sidste af de i alt tre prototyper er på fabrikken i Hethel, England. Bilen har kørt 2.000 km i alt, hvoraf en stor del af disse kilometer er sket på banen, hvor den hører hjemme.
Lasse fortæller også om det indbyggede brandslukningssystem, der findes i bilen. Den store trykbeholder, der er at finde i kabinen, er altså ikke nitro, men en avanceret brandslukker. Trykker man på den store, røde knap i midterkonsollen afbrydes alt elektronisk og kabinen indhylles i en pulversky.
Hvis man går med en idé om, at man gerne vil have sin Lotus 3-Eleven prototype på de danske veje, må man desværre skyde en hvid pind efter den. Det er vist for alles bedste, at dette banemonster bliver holdt inden for baneanlæggets indhegning – men selv her er letvægteren svær at tæmme.
Vægten på 890 kg og de 500 hk er en skræmmende fordeling af kræfter og vægt. Ført over i en mere forståelig målestok, svarer det til, at din VW Golf skulle have godt 1.000 hk for at opnå samme fordeling.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: Flotteste Alfa efter 1996
Den lette vægt er ikke kun imponerende, den er også brugbar på racerbanen. Normalt ville man nok ikke sætte en lille Lotus op mod hyperbiler som Porsche 918, Gumpert Apollo eller en Radical SR3, men det kan man gøre uden at få sved på panden. Den lette lotus præsterer nemlig at runde Hockenheimringen hurtigere end de tre førnævnte.
De 500 hk kommer fra en 3.5-liters V6-motor fra Toyota. Lotus har gjort brug af motoren i biler som Evora, Exige og bruge den faktisk også i deres seneste sportsvogn Emira. I Toyota-regi blev den brugt i lidt kedeligere biler som Camry og RAV4. Jeg kan nu bedst lide Lotus’ måde at bruge motoren på.
Navnet P002 antyder, at det er nummer to af en prototypeserie, vi har med at gøre. En bil, hvor der blev eksperimenteret og leget med teknikken for at opnå det bedste slutprodukt.
Det betyder, at Ugens fund er forløberen til den endegyldige og komplette 3-Eleven. De endelige versioner fik færre kræfter, mens gadeversionen fik tilført vægt for at opnå godkendelse til offentlig vej. Man kan således vælge sin 3-Eleven som enten gadeversion eller baneversion.
Prototypen, som er denne Ugens fund, ligger teknisk tættest på baneversionen, da de to deler vægt, gearkasse, chassis og accelerationstid.
Motoren kommer fra en Toyota Camry og allerede der, falder nogen måske fra, men at sammenligne Ugens fund med en Toyota Camry er som at sammenligne en gammel Toyota Aygo med en Formel 1. Lotus 3-eleven P002 er motorteknik og finesse af allerhøjeste kaliber og vil man eje noget yderst unikt, er dette nok en såkaldt ‘once in a lifetime opportunity’.
Prisskiltet er på 1.269.000 kr., men for den pris får du et banemonster, der med garanti forbløffer selv de hurtigste racere på banerne. Lyder det som noget for dig? Så er der syn for sagerne lige her.
Lotus til salg på Bilbasen.
Find flere Lotus til salg på Bilbasen her.
1.000.000 kroner. Så meget har du sparet, hvis du ventede med at købe en særlig udgave af elbilen Mercedes EQS.
Leder du efter firehjulstræk til vinterens sne og slud? Med ugens fund her får selv nybagte lotto-vindere brug for en ekstra tænkepause, før de hiver tegnebogen frem.
Den kompakte Cupra Born VZ har 326 hestekræfter, baghjulstræk og elektronisk styret undervogn – og lang rækkevidde. Er den bare hurtig eller også sjov?
Den store Kia EV9 bliver nu hurtigere og sjovere. Med cirka 509 hestekræfter, adaptiv undervogn og kunstige gearskift kan den blive den sjoveste store elbil.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.