2fbe9293-caee-4a52-a81b-ba5920860031
Ugens fund
10. marts 2023

Ugens fund: En Oscar-vinders britiske sportsvogn

Zacharias Lund

Lotus Esprit har medvirket i diverse store film. James Bond kører i en i ‘For Your Eyes Only’ og Richard Gere forfører Julia Roberts i en Esprit i ‘Pretty Woman’. Men netop denne Esprit har en helt særlig fortid.

TEKST: Zacharias Lund FOTO: Salgsbilleder

Richard Gere kører i den i Pretty Woman. Roger Moore spiller James Bond og har ski på taget af sin Esprit, når han kører gennem det sneklædte Italien i ‘For Your Eyes Only‘. Og apropos film, så har denne Ugens fund en tidligere ejer, der har opnået det ypperste indenfor film. En Oscar-statuette.

Selvom Lotus Esprit i sig selv er en Oscar værdig, er Ugens fund meget mere end blot en Hollywood-statist. Den er et stykke britisk bilhistorie og med kun 767 eksemplarer på verdensplan, er den også en sjælden en af slagsen, som nu udbydes af forhandleren Roaring Eighties. Den kan blive din for 199.900 kr.

639f7b08-a7cb-4554-8acf-82b11f92912b

Lotus Esprit 2,2 S3

Motor: R4, 2.174 cm3, benzin Ydelse: 162 hk 0-100 km/t: 6,5 sekunder Tophastighed: 222 km/t Forbrug: 10,3 km/l Mål (L/B/H): 419/185/111 cm Køreklar vægt: 1.100 kiloBagagerumsvolumen: 298 literPris: 199.900 kr. uden afgift


Vær kritisk – kør britisk

Det efterhånden et fåtal af de klassiske britiske bilmærker, der fortsat er på britiske hænder. Jaguar og Land Rover er blevet overtaget af indiske TATA Group, Rolls Royce og Mini Cooper er ejet af BMW, Aston Martin af Saudere og sidst, men ikke mindst, Lotus, der er ejet af kinesiske Geely.

Men hey! Sjælen er fortsat britisk, og det kan man ikke tage fra dem. Vil man finde ind til roden af det britiske, skal man dog et godt stykke tilbage i tiden. Tilbage til McLaren F1, Jaguar E-Type, Land Rover-Series og Lotus Esprit.

dfe22c3b-9561-4e48-8d5a-889dfb2a7f85

Det er netop tanken om, at man her får noget ærkebritisk, der afspejler tiden, hvor ejerkredsen ikke gik med tobe eller turban, men i langt højere grad svingede om sig med britisk nonsense og banter, mens fabrikkerne spyttede den ene britiske sportsvogn ud efter den anden.

Calypso-rød og BBS-fælge

Denne Ugens fund står yderst original. Lakken, der bærer præg af en smule patina, er den originale fra 1983. BBS-fælgene var et tilvalg fra fabrikken, men det gør bilen godt at have lidt kant med de guldfarvede fælge. Bilen her har fået monteret nogle dele fra Lotus Esprit Turbo. Det er blandt andet skørterne og den luftventilerede bagklap, der er eftermonteret, men det kan man kun værdsætte.

Ligesom Lamborghini Countach, Porsche 928 og Maserati Ghibli har Lotus Esprit også pop-up-lygter, og det er en fræk detalje.

Bilen er højrestyret, så det er en fuldkommen britisk oplevelse man får, når man sætter sig ind i den lysebrune læderstue.

7230b9a5-5f01-4b54-bdb0-a808c95318d2
f1efa41e-2efc-4cbf-a1cd-630c6a42672d
13fed79c-629b-4350-97ff-d58bf52d7fc0

Filosofien

Da Colin Chapman tilbage i 1948 grundlagde Lotus, var filosofien at lave letvægtsbiler. Her 75 år senere forbinder man stadig Lotus med letvægtsbiler.

Og netop filosofien er noget, denne Esprit også peger ind i. Med en vægt på 1.100 kilo tør jeg godt kalde den for en letvægtsbil. Motoren er en lille 2,2-liters motor med fire cylindre, der producerer 162 hk.

Grundet den lave vægt behøvede motoren ikke at være større for at præstere godt, og 6,5 sekunder til 100 km/t er nu meget godt. Dengang var det i hvert fald nok til at følge med Ferrarier.

e2c47988-e77e-4597-a695-4f6b6829825c
2471a3ce-18ed-4416-9d4f-16e88aa3ad51

En Oscar-vinder

Du har måske set de seneste tre Star Wars-film eller oplevet ‘Babe den kække Gris‘ i tv’et. Men hvad har Babe og Master Yoda at gøre med en 40 år gammel Lotus? Det handler såmænd om den tidligere ejer af netop denne bil. Neal Scanlan er nok ikke det første man tænker på, når man hører ordene Star Wars, men han har været geniet bag special effects i den seneste trilogi.

Han er dog mest kendt for sit Oscar-vindende arbejde med ‘Babe den kække Gris’.

Nu tænker du nok: Hvad rager det mig? Det er da lidt sejt at kunne sige, at man ejer en Oscar-vinders bil. Lad det være en gåde og mystik, hvem personen er, så kan passageren spekulere over, om det er DiCaprio eller Pitt og leve i illusionen.

Selv kan du gå rundt og tænke, at geniet bag ‘Babe den kække Gris’ har samme gode smag som dig.

8511b116-ba43-40fb-a9ef-d358a3155195
aba91100-9d5a-46f0-8c81-6fdb5ce40c01-1

Gyldne 80’ere

Navnet Giorgetto Giugiaro ringer måske en klokke hos nogen. Han har designet biler som Volkswagen Golf 1, BMW M1, Fiat Panda og DMC DeLorean for bare at nævne nogle af hans yderst velkendte designs.

Udover de ovennævnte biler har han designet denne Ugens fund og givet den det karakteristiske udtryk, den har fået. Pop-up-lygterne er et greb, han har arbejdet meget med, og det fungerer også på denne Esprit.

Køber du denne fantastiske Lotus Esprit, får du ikke bare en britisk sportsvogn. Du får ærkebritisk højrestyret håndværk, der med sin lave vægt og lyse læderstue vil bevise, at netop 80’ernes biler er noget helt særligt.

At den så tidligere har været ejet af en Oscar-vinder, kan man se som en bonus, men vigtigst er det dog, at man får en britisk sportsvogn med sjæl.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om: