Nu er der færre end 10 elbiler til hver ladestander i Danmark
Udviklingen går fortsat i en positiv retning for danske elbilejere. Ny statistik viser nemlig, at antallet af offentlige ladestandere vokser hurtigere end antallet af elbiler.
Tekst: Simon Hallenslev
Foto: Salgsbilleder
Selvom biler bygges for at blive kørt, insisterer velhavere på at fylde garager og lagerbygninger med imponerende maskiner, der parkeres for at blive beundret men aldrig kørt i. Det er en synd, hvis man spørger mig.
Alligevel har jeg nu måske fundet undtagelsen, der bekræfter reglen. En bil, der nærmest er bygget for at blive beundret mere, end den er bygget til at køre.
Denne Ugens fund er en Alfa Romeo 8C Competizione. Et gudesmukt samlerobjekt limiteret til bare 500 eksemplarer, og som nu udbydes til salg på Bilbasen af Fleasing. Den kan også købes for 2.400.000 kr. uden afgift.
Motor: V8, 4.691 cm3, benzin
Ydelse: 450 hk / 480 hk
0-100 km/t: 4 sekunder
Tophastighed: 306 km/t
Forbrug: 6,3 km/l
Mål (L/B/H): 438/189/134 cm
Køreklar vægt: 1.4585 kilo
Bagagerumsvolumen: 549-1.464 liter
Pris: 2.400.000 kr. uden afgift
Det er Mikkel fra Fleasing, jeg får fat i, og ham har jeg snakket med før. Hele to gange før har Fleasing haft biler med i vores faste ‘Ugens fund‘-artikelserie: En topløs Aston Martin DB9 og en Mercedes-AMG SLS.
Mikkel fortæller, at bilen er solgt fra ny til en heldig franskmand, der fik lov til at købe. Længe før Alfa Romeo 8C overhovedet gik i produktion, havde Alfa Romeo nemlig modtaget over 1.500 forudbestillinger – altså, tre gange flere end de havde tænkt sig at producere. Kunderne blev derfor nøje udvalgt.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: Verdens hurtigste SUV er til salg på Bilbasen
Efter den heldige franskmand har denne Ugens fund skiftet ejer et par gange og derfor indgået i flere private samlinger. Og samlere har de tidligere ejere været. For trods 15 år på bagen har den røde bandit kun kørt samlet 9.000 km. Der er med andre ord tale om en vaskeægte garagedronning.
Mikkel fortæller, at der følger læssevis af dokumentation med på bilen foruden en 1:18-model i samme specs og rejsetasker, der er udført i samme læder som kabinen. Bilen kan privatleases for 24.733 kr. om måneden eller købes kontant for 2,4 mio. kr. uden afgift. Se bilen her.
Du skal ikke tage mit ord for, at Alfa Romeo 8C Competizione er en af de smukkeste biler – hvis ikke den smukkeste. Bilikonet Jeremy Clarkson havde i 2008 fingrene i bilen, hvor han kaldte den for smukkeste bil, der nogensinde var bygget. Det er store ord.
Clarkson mente, at Alfa Romeo 8C Competizione i højere grad var et stykke kunst end en køremaskine. En udtalelse, der blev understøttet, da Top Gear senere kårede den som Årets Flotteste Bil.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: Abarth 695 er den eneste minibil fra Ferrari
I sin test udtrykker Clarkson også stor begejstring for motoren. Under hjelmen banker et italiensk V8-hjerte, der er udviklet af Ferrari. En motor, der findes i forskellige afskygninger i alt fra Maserati Quattroporte og Ferrari 458 Italia.
Til gengæld var Clarkson ikke stor fan af, hvordan bilen kørte, når den fik tæsk, og foretrak mest af alt at beundre den udefra som et stykke kunst. Og den holdning virker til at være bredt delt blandt ejerne af 8C Competizione, da 10 ud af de 14, der er til salg i Tyskland, har kørt under 15.000 km.
Alfa Romeo 8C Competizione var skabt til at være en smuk og limiteret bil, der skulle få folk til at falde i svime. Modellen skulle nemlig forme Alfa Romeos nye designsprog og fungere som et kig ind i fremtiden, hvor det italienske mærke ville tilbage til deres rødder.
Der er derfor intet ved denne Ugens fund, der er tilfældigt. Navnet ‘8C’ refererer til de 8-cylindrede racere fra Alfa Romeo, der dominerede Le Mans og Mille Miglia i 30’erne. Navnet ‘Competizione’ refererer til den bil, som F1-legenden Fangio kørte i Mille Miglia i 1950.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: Bilbasens dyreste bil er en benhård AMG Black Series
Designet på Alfa Romeo 8C Competizione er også kraftigt præget af den glorværdige, italienske historie. Forlygterne er inspireret af 33 Stradale fra ‘67, baglygterne af Giulia TZ fra ‘65 og bagenden af Giulietta SZ fra ‘61.
Med en stærk reference til historien skulle designet forme fremtiden, og kigger man på personbiler som Alfa Romeo MiTo og Giulietta, kan man klart se noget af 8C Competizione. Sportsvognen Alfa Romeo 4C er naturligvis også kraftigt præget af denne Ugens fund på både design og navngivning.
Hvis du ikke synes, at det gudeskønne design alene er nok til at parkere Alfa Romeo 8C Competizione på en piedestal i dagligstuen, så er sjældenheden det måske. Denne Ugens fund er nemlig mere end almindeligt sjælden.
Alfa Romeo brugte, som nævnt, 8C Competizione, som en promovering af fremtiden såvel som en fejring af fortiden. Den var aldrig tiltænkt som en sællert. Derfor producerede de kun 500 eksemplarer, hvoraf alle for længst var solgt, før den første italiener havde grebet svensknøglen på fabrikken.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: Den vildeste BMW nogensinde
Af de 500 eksemplarer, der er bygget, røg 84 eksemplarer til USA og 69 til Japan, hvilket begrænser antallet af biler på vores breddegrader. Tag dertil, at 295 af bilerne blev i lakeringen Rosso Competizione som denne Ugens fund.
Køber du denne fabelagtige Alfa Romeo 8C Competizione får du med andre ord en bil, som du næppe kommer til at møde én magen til af i hverken sejl- eller golfklubben. Det er selvfølgelig også et tænkt eksempel, da den med al sandsynlighed kommer til at stå som ballets dronning i en stor bilsamling et sted. Og med rette.
Udviklingen går fortsat i en positiv retning for danske elbilejere. Ny statistik viser nemlig, at antallet af offentlige ladestandere vokser hurtigere end antallet af elbiler.
Det kører generelt ikke særlig godt for kinesiske bilmærker i Danmark. 2024 var et fint år for nogle få kinesiske mærker, men starten på 2025 ser ikke godt ud.
Du behøver ikke en fed bonus og et hjørnekontor for at køre direktørbil. Vi finder 3 elegante slæder, der engang var forbeholdt erhvervseliten, men som nu kan blive dine for en slik.
Knaldtilbud og importerede biler fra Europa har gjort elbilerne billigere at købe. Nu viser tal fra 2024, at elbilerne også er blevet billigere at eje målt på totalomkostninger.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.