Var det noget med en elektrisk Mercedes G-Klasse?
Den første elektriske G-Klasse har stor vægt, store kræfter og avanceret teknologi, der gør terrænkørsel legende let.
Af: Simon Hallenslev / d. 2. marts 2020
Når Nissan smider bogstavet ’Z’ på deres biler, så ved du, at der er tale om godter fra skuffen. Det er ikke nødvendigvis det hurtigste, markedet kan byde dig, men du er garanteret en velkørende sportsvogn.
Sådan har det været siden 1970’erne, hvor Nissan spyttede den første 240Z ud fra fabrikken i Hiratsuka. Hvis ikke 240Z siger dig noget, så gør navnet ’Fairlady Z’ måske. Det er i hvert fald under dette navn, de ikoniske kileformede sportsvogne fra Nissan er blevet nærmest legendariske – fra den første 240Z til den seneste 370Z.
Vi har fundet en overset Nissan 300 ZX frem til dig, som skriger på søndagseventyr!
Det er nemt at blive forvirret. De flotte japanske sportsvogne går også under navnet Datsun 240Z eller Datsun Fairlady Z, ikke Nissan. Det gør de fordi, Datsun var ejet af Nissan, og i perioden mellem 1958 og 1986 fik alle Nissans eksportbiler til udenlandske markeder af uransagelige årsager et Datsun-logo i stedet for et Nissan-logo. Det er altså præcist de samme biler men med forskellige logoer.
Denne uges fund er venstrestyret og derfor tiltænkt det europæiske marked, men heldigvis er den produceret i 1989: Tre år efter Nissan besluttede sig for at kalde alle deres biler for Nissan. Derfor har vi med en Nissan 300 ZX at gøre og ikke en Datsun 300 ZX. Det lyder bare bedre!
Ugens fund er første generation af Nissan 300 ZX – også kaldet Z31. Denne generation blev produceret fra 1983 til 1989, og kom desværre til at leve i skyggen af efterfølgeren, generation Z32.
Selvom den nye generation blev rundere at se på og mistede sine klaplygter, fik den højere legende-status. Det har muligvis noget at gøre med, at den blev produceret i den gyldne japanske 90’er-æra, hvor biler som Honda NSX, Mazda RX-7 og Toyota Supra alle så dagens lys.
Selvom første generation Z31 leverede fine tal med i alt 330.000 producerede biler, fik den aldrig samme legende-status som efterfølgeren. Det betyder, at du kan få fingrende i denne uges fund for omtrent det samme som en veludstyret VW Up.
Den første Z31 generation af Nissan 300 ZX blev produceret med fem forskellige motorpakker. Denne uges fund er udstyret med den bedste af dem; Den store 3-liters V6 turbomotor.
På det japanske såvel som det amerikanske marked ydede denne V6 lige på den gode side af 200 hk. Her i Europa havde vi heldigvis mindre strenge regler for katalysatorer, hvorfor de europæiske versioner yder 240 hk. Det er nok til at skyde den fra 0 til 100 km/t på et sted omkring 6 sekunder.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: Skal denne GTI blive din første franske forelskelse?
Derudover denne uges fund også udstyret med den manuelle 5-trins gearkasse, og det er fedt! Ikke fordi netop denne gearkasse er noget særligt, men fordi alternativet er en 4-trins automatgearkasse. En automatgearkasse fra starten af 90’erne vil alle dage være for sløv til, at kunne indbyde til noget som helst sjov.
Med den store motor fulgte de største 16-tommer sportsfælge, som virkelig klæder denne røde sag. At farven så er trukket med ind i kabinen er måske lidt … vulgært? Ikke desto mindre er det også en lille smule charmerende. Hvilken bilproducent i dag kunne finde på at smøre kabinen ind i rødt velour?
Med denne røde skønhed får du klaplygter, targa-tag og rødt velour samt muligheden for en masse kvalitetstid bag rattet på varme sommerdage. Den er udbudt til salg for 139.900 kr. og har ikke engang rundet 150.000 km endnu.
Bilen holder hos Kinnerup Auto Kommission i Randers, hvor den faktisk har været til salg før. Første ejer havde haft bilen parkeret i en lade i mange år, før han solgte den til anden ejer gennem Kinnerup Auto Kommission. Nu har ejer nummer to haft sine sommerture i den, og bruger igen Kinnerup til at sælge bilen.
Derfor har du nu muligheden for at køre igennem sommeren i en glemt legende, du ikke ser mange af på landevejene. Hvis ikke der er nogen, der har været hurtigere til lommerne end dig, kan du se den røde Nissan 300 ZX her.
Den første elektriske G-Klasse har stor vægt, store kræfter og avanceret teknologi, der gør terrænkørsel legende let.
Nyt fra bilmessen Auto China i Beijing: Kinesiske Hongqi lancerer to helt nye elbiler, SUV’en E-HS7 og sedanen E-H7, der har opladning med helt op til 365 kW!
Hvilke fordele og ulemper er der ved at bruge vinterdæk i sommerperioden? Det kan du læse om her.
Den nye Mercedes-Benz CLE Coupe trækker lange blikke fra misundelige forbipasserende, men skønheden kommer med et stort kompromis.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.