s-l1600
Ugens fund
20. juni 2018

Ugens fund: Denne sprøde Saab 9-5 Aero har Hirsch-kit og 330 hk

Ebbe Sommerlund

Saab er død. Saab længe leve. Den sidste generation af 9-5 er en slags straks-klassiker. Her er en af de vilde!

Af: Ebbe Sommerlund / d. 20. juni 2018

Den sidste Saab 9-5 er en af de biler, der er sikret klassikerstatus, selvom den ikke er ret gammel. Og selv om onde tunger vil sige, at den bare er en Opel Insignia i svensk folkedragt, så er klassikerstatussen sikker for den store sedan, der kun er produceret i 11.280 eksemplarer. Og én af de mere grove varianter er til salg her. Hvis ikke den allerede er solgt.

Okay, kabinens plastmaterialer kunne måske være lidt bedre kvalitet, og vægten er lidt til den høje side, men de ydre linjer spiller da fuldstændig som en skurkebil i en dystopisk sci-fi-film. Desværre kom produktionen af stationcar-varianten aldrig rigtig op at stå, så der findes kun meget få på verdensplan.

Saab

Jeg indrømmer, at jeg har et blødt punkt for Saab med alle de særheder, der følger med. For eksempel er Nightpanel, der slukker alt lys undtagen speedometeret fuldstændig genialt.

Det er helt modsat næsten alle andre bilmodellers irriterende lysorgier med ambient-belysning og store skærme, der ikke kan slukkes. Knappen til Nightpanel sidder lige til højre for rattet, hvor mange har Start/stop-knap, men en Saab skal jo naturligvis startes mellem forsæderne.

saab 3
Saab2
Saab
saab 8
saab 7
saab 4
saab5

Motormæssigt har Saab i mange år været synonym med turbomotorer, og sidste aftapning af Saab 9-5 er ingen undtagelse. I bilen på billederne er vi i Grand Cru-land med en turboladet V6-motor med 300 hk og 400 Nm (tænk Opel Insignia OPC). Motoren er hidset lidt ekstra op med et Hisrsch-kit, der hæver ydelsen til 330 hk. Fuldt lovligt selvfølgelig.

Saab er desværre lagt i graven, selvom der efter sigende stadig ruller gamle 9-3’ere ud fra fabrikken i Trollhättan – de hedder bare ikke Saab og kører i øvrigt på strøm. Men det er en helt anden historie.

TIL SALG: Søg efter Saab 9-5 på Bilbasen

Specifikationer Saab 9-5 Aero Hirsch (2012)

Motor: 6 cylindre, Turbo, 330 hk Gear: 6 (automat) Acceleration: under 6,9 sek

Tophastighed: mindst 250 km/t Forbrug: 9,4 km/l Vægt: 1.795 kg Nypris: ca. 930.000 kr.

SE BILEN PÅ BILBASEN

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om: