vend brand image mobility 007
Forbrugerstof
27. juni 2025

Undersøgelse: Danske unge elsker bilen – og de vil eje den selv

Unge, sunde mennesker cykler! Eller gør de? Nye tal fra Bilbasen viser, at de unge danskere i overraskende grad foretrækker egen bil.

Simon Hallenslev

Simon Hallenslev

I vores undersøgelse ‘De unge Mobilitetsforbrugere’ ser vi nærmere på, hvilket forhold de unge danskere har til bilen, købet og ejerskabet. Og selvom der skal meget til at overraske Bilbasens erfarne markedsanalytiker, Jan Lang, så har tallene formået at gøre netop det.

Med udgangspunkt i 1.085 respondenter i alderen 18-30 år fra hele Danmark tegner der sig nemlig et tydeligt billede af, at de unge elsker bilen. Hvis ikke de allerede har en bil, går de med overvejelser om at erhverve sig en, og når først nøglerne er i hus, er livet uden egen bil nærmest utænkeligt.

Brugtbiler banker leasingaftaler

Der sker meget i livet, når man er 25 år. Det er typisk her, at studielivet så småt skal skiftes ud med det første faste arbejde, kollegieværelset bliver til en lejlighed, og de løse kaffedates bliver til et fast parforhold. Uanset hvad, der gør skiftet i livssituationen, så er det tydeligt i forholdet til mobilitet.

vend brand image mobility 001
Foto: Vend

Ifølge vores undersøgelse, er det når man er omkring 25 år, at cykel og buskort skiftes ud med en bil. Selve overvejelserne om at anskaffe sig en bil sker allerede en del tidligere, da over halvdelen af de 18-20 årige i undersøgelsen har overvejet at erhverve sig en bil. At interessen for bilejerskab starter så tidligt, var noget, der fik Jan Lang til at løbe tallene igennem en ekstra gang.

60 procent af de helt unge 18-20 årige har adgang til en bil, mens kun 18 procent ejer bilen selv. Om det er forældrenes, vennens eller kærestens bil, der slides på her, melder tallene ikke noget om.

Bilen vælges til, fordi den sparer tid, og de unge respondenter mellem 18 og 30 år oplever ikke, at bilen medfører væsentligt forøgede transportomkostninger. Det er måske fordi, at de er gode til at købe både brugt og billigt.

vend brand image mobility 006
Foto: Vend

Over 70 procent af de unge bilejere har købt brugt, og bilen blev i snit købt for 122.000 kr. mens det generelle gennemsnit for bilkøb er 249.000 kr. De unge bilejere bruger i gennemsnit 3.100 kr. om måneden på transport mod det generelle gennemsnit på 5.500 kr.

Af samme økonomiske årsager er det kun 6 procent af respondenterne, der leaser, fordi leasing opleves som værende en dyrere løsning end ejerskabet af en brugt bil. Det generelle gennemsnit for leasing i Danmark er 34 procent.

Elbilen er smart, bussen er dyr

Uanset hvordan de unge erhverver sig en bil, og hvilken livssituation de står i, når bilen erhverves, så står det klart, at den hurtigt bliver en afhængighed. Hele 91 procent af respondenterne i undersøgelsen kan ikke se en virkelighed, hvor de skifter væk fra bilen, når den først er erhvervet.

Og mens de unge, som nævnt, køber både billigt og brugt, når de køber bil, så er det elbilen, der er udgangspunktet. Budgettet tillader måske ikke, at den første bil er elektrisk, men elbilen er det naturlige valg så snart, der er råd. Og hvis du tror, at det er miljøet, de unge tænker på her, tager du fejl. Elbilen foretrækkes nemlig primært, fordi den er smart!

vend brand image mobility 009
Foto: Vend

Her arbejder markedet i de unges favør med et udbud af billige, brugte elbiler, der kun vokser. Særligt tilkomsten af elbiler fra europæiske lande, der ikke er lige så sultne på elbiler som Danmark, giver gunstige forhold.

I forhold til demografi og regionale forskelle, er det næppe en overraskelse, at unge i mindre byer kører mest i bil, mens storbyfolket kører mindst i bil. Mere interessant er det, at bilejerskabet ikke kun er funderet i tidsbesparelse, men også et aktivt fravalg af offentlig transport – særligt for de unge uden for storbyerne.

De unge synes, at den offentlige transport bliver for dyr og tidskrævende, når studierabatterne forsvinder, og der skal betales fuld pris for tog og bus. Her peger Jan Lang på en regulær krise for den offentlige transport uden for storbyerne, hvor de unge i stor stil vælger bilen til.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Andre fandt dette interessant