november 27, 2020

VIDEO: Kæmpestor kinesisk elbil slår VW på flere punkter

Aiways U5. Kender du den? Nej vel? Det gjorde Anders, Ebbe og Christian heller ikke, før de testede den til Årets Bil 2021. Selvom fordommene er mange, bliver de tre sure motorjournalister positivt overraskede.

Video: Anders Berner  | Dato: 27. november 2020

Aiways U5 er en elbil fra Kina, der måler omtrent det samme som en BMW X5. Til gengæld koster den omkring en tredjedel af, hvad en X5 koster.

De tre halvgamle og småsure motorjournalister Anders, Ebbe og Christian bliver i hvert fald blæst bagover, da de til Årets Bil-arrangementet testkører en Aiways for første gang.

Kigger man på de tekniske specifikationer, kan Aiways U5 minde om VW ID.3, der løb med titlen som Årets Bil 2021. Men faktisk kan den noget, som den elektriske folkevogn ikke kan. Hør hvad dét er, når Anders, Ebbe og Christian får hjælp til at udtale Aiways, for dernæst at teste den på landevejene omkring Jyllandsringen.

Specifikationer

Aiways U5

Motor: Elektrisk

Batteristørrelse: 63 kWh

Ydelse: 201 hk / 310 Nm

0-100 km/t: 7,5 sek.

Tophastighed: 150 km/t

Rækkevidde på el: 335 km

Startpris: ca. 300.000 kr.

Kinesiske elbiler på agendaen

De kinesiske elbiler er allerede så småt kommet på agendaen i Europa, og der er næppe nogen tvivl om, at der kommer flere af dem i den nærmeste fremtid. Mens skeptikerne står i kø for at betvivle de kinesiske elbilers kvalitet, bygger Kina elbilfabrikker og udviklingscentre i et væk.

Tidligere på året introducerede det tidligere britiske sportsvognsmærke MG deres nye elektriske og prisbillige crossover til det europæiske marked; MG ZS EV. Nok er fortegnet britisk, men ejerskabet såvel som produktionen er kinesisk. Herhjemme er det Kia Danmark, der er importør.

LÆS OGSÅ | Elektrisk fremtid: 5 nye elbilmærker lover vilde specifikationer

Så snart Aiways er klar med en dansk importør, får vi U5 på landevejene. I mellemtiden kan det være, at der er kommet en kinesisk spiller mere på banen i form af Polestar 2. Her er fortegnet svensk, hvor Polestar længe har været Volvos in-house tuningsfirma. Men Volvo såvel som Polestar er købt af kinesiske Geely, som ligeledes har fuld fart fremad mod Europa.

Polestar 2 kommer til Danmark i løbet af 2021 og skal konkurrere med Tesla Model 3 — som jo også blandt andet bliver bygget i Kina nu. Fra den mere usikre skuffe har vi også et mærke som Byton, der lover, at vi får deres elektriske crossover Byton M-Byte at se i Europa i løbet af 2021. Produktionen skulle dog eftersigende være sat på hold grundet Corona.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Gammel Hyundai lærer nye tricks

Hyundai i30 er et godt eksempel på en benzinbil, som betyder langt mindre, end den gjorde tidligere. Den er senest fornyet i 2016, og nu faceliftes den for anden gang.

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Simon Petry Hallenslev

Artikler om gamle såvel som nye biler, de seneste nyheder til bilentusiaster og afsendelse af Bilbasens nyhedsbrev er det, som Simon roder med.

I sit arbejde på Bilbasen kombinerer Simon en brændende passion for biler med sin viden fra Copenhagen Business School. Når artiklerne forfattes, er det derfor ikke kun med en dybtliggende interesse for biler, men også med omtanke for ting som SEO-optimering og korrekt markedskommunikation.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS