Kategorier
Forbrugerstof Video

Video: Danskerne køber langt færre, men langt dyrere biler

Gennemsnitsprisen en dansker betaler for en ny bil er steget voldsomt på bare to år. Det skyldes ikke bare, at bilerne er blevet dyrere.

TEKST & VIDEO: Morten Bek

Danskerne bruger i gennemsnit langt flere penge på den nye bil, når de køber den privat, end de gjorde for bare to år siden. I 2020 var gennemsnitsprisen på private danskeres bilkøb på cirka 254.000 kr. – i 2022 var gennemsnitsprisen eksploderet til cirka 360.000 kr.

Inflation og øvrige prisstigninger på bilerne er en del af forklaringen, men det fortæller slet ikke hele historien.

LÆS OGSÅ | Video: Dash cam. Har det lille overvågningskamera en værdi?

Langt færre danskere købte i 2022 ny bil i forhold til 2020, og den høje gennemsnitspris fortæller, at en ny bil er en mulighed for færre danskere end tidligere.

Der er færre prisbillige modeller at vælge mellem – og praktiske elbiler med god rækkevidde er så dyre, at mange ikke kan være med.

Gennemsnitlig elbil og PHEV ligger over 450.000 kr.

For 255.000 kr. kunne man i 2020 få en veludstyret Ford Puma. Det stemmer med den gennemsnitlige pris på en ny bil, som private danskere købte i 2020.

LÆS OGSÅ | Video: Når elbilens 12-Volt batteri dør

I 2022 købte langt færre danskere ny bil, og de biler de købte, var langt dyrere end i 2020. Udrulningen af elbiler, især de store, har hevet gennemsnitsprisen op på cirka 360.000 kr.

Mens gennem og gennemsnitsprisen for benzinbiler er forholdsvis lav, er den for elbiler, plug-in-hybrider og dieselbiler over 450.000 kr.

LÆS OGSÅ | Video: Tagteltet er genvejen til billig camping

Hvorfor er gennemsnitsprisen steget så voldsomt, og hvad betyder det generelt for danskernes bilkøb? Se med i denne udgave af Bilbasen Guide.


Brugte Peugeot 208 til salg på Bilbasen

Se flere brugte Peugeot 208 til salg på Bilbasen

Af Morten Bek

Som uddannet journalist og med biler som en af de helt store interesser er Morten opvokset på flere af de helt store bilmedier — Bilmagasinet, Berlingske og Auto Bild.

Morten har også tidligere investeret sin tid i sit eget projekt, Biler.nu.

Morten elsker “almindelige” biler. Han vil meget gerne sidde bag rattet af en ny AMG, men han brænder lige så meget for at teste den seneste nye Seat Leon eller Peugeot 208.

Hos Bilbasen bruger han sin viden, analyseevner og sunde fornuft som nyhedsskribent, videojournalist og biltester.