september 14, 2021

VIDEO: Hvor holdbart er en elbils batteri?

Batteriet i elbiler har en begrænset levetid, men hvor lang tid eller hvor mange kilometer kan du køre i din nye bil, før batteriet skal udskiftes? I denne artikel får du svar på, hvor holdbart batteriet er.

Video: Jacob Dalby & Anders Berner | Dato: 14. september 2021

Den præcise levetid på en elbils batteri afhænger af modellen, og hvordan du behandler bilen.

Hvor holdbart er en elbils batteri generelt? Det kan også være svært at svare på, da nye elbiler stadig har været på markedet i relativ kort tid. Det viser sig faktisk, at det er sjældent, at et batteri går i stykker og det kan være svært at skaffe brugte batterier eller batterier, der er går i stykker.

Bilfabrikkerne stoler også mere på batterierne og giver længere garantier på dem. Garantien kan sige noget om, hvor lang tid bilfabrikkerne tør garantere, at batterierne holder.

LÆS OGSÅ | 2021 oversigt: Se alle elbiler i Danmark samt rækkevidde og pris

I dag har mange elbiler en decideret batterigaranti på otte år og 160.000 kilometer alt efter, hvad der kommer først. Garantien starter, når du køber elbilen fra ny. Det gælder eksempelvis for fem af de mest populære elbiler på det danske marked:

  • Tesla Model 3: Otte år og 160.000 km
  • VW ID.3: Otte år og 160.000 km
  • Hyundai Kona: Otte år og 160.000 km
  • Renault ZOE: Otte år og 160.000 km
  • Ford Mustang Mach-e: Otte år og 160.000 km

Forvent ikke 100%

Du skal være opmærksom på, at elbilers batteri forringes gradvist. Garantierne dækker ikke, at batteriet har en kapacitet på 100% alle otte år. For eksempelvis på Tesla Model 3 omfatter garantien en ydeevne på minimum 70% batterikapacitet i løbet af de første otte år. De andre modeller er omfattet af lignende betingelser.

LÆS OGSÅ | Elbil og anhænger: Kan en elbil trække en campingvogn?

Der er ikke fuldstændig klarhed over prisen for et nyt batteri til en elbil. Det skyldes blandt andet, at mange af modellerne har været for kort tid på markedet til at fastsætte en pris for et nyt batteri. Prisen for et nyt batteri til de mindre og billigere elbiler ligger dog omkring 60.000 kr., imens de dyre modeller med et større batteri ligger omkring 125.000 kr. for et nyt batteri.

Hvad koster et batteri til en elbil?

Hvordan forlænger du levetiden på batteriet?

Hvis du ønsker at forlænge batteriets levetid, er der en række ting, du kan være opmærksom på:

1. Varme er no-go

Du skal for så vidt muligt undgå at køre bilen i alt for varme temperaturer. Og du skal aldrig parkere elbilen i solen i længere tid ad gangen.

2. Undgå at bruge hele batterikapaciteten

Du skal helst lade op, når batteriet er nede omkring 20% kapacitet. Det slider på batteriet, hvis det ofte bliver kørt fladt.

3. Du skal ikke køre for stærkt

Det slider på batteriet, hvis du tømmer det for hurtigt. Kør i et stabilt tempo og undgå at køre for stærkt.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Jacob Dalby

Med baggrund i motorsporten fylder biler med sportslige egenskaber det meste af Jacobs bevidsthed – både nye og brugte giver smil på læben.

Det siges i øvrigt, at Jacob kunne køre før han kunne gå, så interessen for biler startede tidligt. Interessen udviklede sig til passion og siden har arbejdet som motorjournalist på blandt andet Bil Magasinet fyldt det meste af de vågne timer.

Forbrugerstof og vejledning er også blandt Jacobs kernekompetencer og han er ikke ked af at fortælle dig, hvilken bil du skal købe næste gang.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS