Mercedes har med den nye A-Klasse haft én ting for øje; at gøre bilen eksklusiv, uden at prisen stikker af. Men grænsen mellem elegant luksus og russisk smykkebazar er hårfin.
Af: Anders Berner / d. 26. september 2018
Mercedes, Audi og BMW. En klassisk kamp mellem ærkerivalerne, og denne gang har vi taget fat i tre modeller fra den kompakte ende af skalaen.
Audi A3 er feltets næstældste bil. A3 Sportback blev lanceret i 2013 og fik et mindre facelift i 2017. Den er kedelig, men den er både pæn og nydelig. Og af en Audi at være kører den faktisk også relativt dynamisk.
Den faceliftede Mercedes A-Klasse kører sindssygt komfortabelt, men der er ingen følelse i styretøjet. Som i INGEN. Hvilket er bizart, når de er så gode til at lave det på flere af de andre biler i modelprogrammet.
Læs også: Tre topløse tyskere til under 200.000
BMW 1-serie er den ældste bil. Men et par facelift sikrer, at bilen opleves moderne. I kabinen skinner alderen klart igennem, men hele redaktionen er enige om, at baghjulstrækket vægter højt. Den balance, der er i en BMW, fordi vægtfordelingen er 50/50, den kan du ikke få i en forhjulstrækker. Det er også en af de primære grunde til, at vi for nylig kårede den til Årets Brugtbil 2018.
A-Klasse, 1-serie eller A3? Her er den bedste tysker?
I jagten på en vinder skal vi naturligvis gennem både den klassiske bagsædetest og dørlukker-testen. Hvilken af bilerne, der klarede sig bedst, kan du se i videoen her:

Hvis de kompakte tyskere ikke er store nok til dit behov, kan du se vores test af firma- og familiebilerne C-Klasse, A4 og 3-serie. Alternativt har Ebbe fundet tre brugte luksusbiler som ingen tænker på.
SE OGSÅ: Fantastisk BMW i8 Roadster gør din hverdag til et helvede