august 30, 2022

Video: Hvilken biltype holder prisen bedst? Elbiler, benzinbiler eller dieselbiler?

Se med og find ud af, om det er elbilen, benzinbilen eller dieselbilen, der taber mindst i værdi. Bilbasen Strøm har svaret.

Video: Jacob Dalby & Anders Berner

Udviklingen sker med hastige skridt, når vi taler elbiler. Mange nye mærker kommer til og vi hører konstant om længere rækkevidde og hurtigere ladetider. Betyder det, at man risikerer at stå med en forældet vare, man ikke kan sælge igen, når den engang skal skiftes ud?

Og vil det i virkeligheden bedre kunne betale sig, i forhold til værditab, at købe en benzin- eller dieselbil?

SE OGSÅ | Hvilke ladestandere findes der?

I dette afsnit af Bilbasen Strøm undersøger vi, sammen med Bilbasens markedsanalytiker, Jan Lang, hvilken biltype, der taber mest og hvilken der taber mindst i værdi – og hvor stor forskellen egentlig er. Vi finder også ud af hvilke valg du skal træffe, for at sikre, at din bil falder mindst muligt.

Elbilen taber mindst i værdi

Brugtbilmarkedet handler om relevans og lige nu er der rigtig mange købere, der søger i retning af elbilerne. Og når mange efterspørger en vare, er det med til at holde priserne oppe på et højt niveau og altså afskrivningen lav.

Ifølge Bilbasens markedsanalytiker gælder det elbiler i alle prisklasser. Allerede tilbage i 2020 var første år, at elbilerne helt generelt fik et lavere værditab end diesel- og benzinbilerne – og sådan har det forholdt sig siden.

SE OGSÅ | Sådan får du mere rækkevidde i din elbil

Særligt med elbiler til omkring 100.000 til 150.000 kr. vil der være et meget lavt værditab. Der er nemlig ikke blevet solgt særligt mange elbiler de seneste år i dén prisklasse og der er ikke mange til salg på Bilbasen. Til gengæld er der mange, der kigger elbil i netop det prisleje, hvilket er med til at holde priserne oppe.

Tænk smart når du køber elbil

For at gentage Jan Lang, igen; Brugtbilmarkedet handler om relevans. Det er altså smart at vælge en elbil, der opfylder flest muliges behov generelt i dagligdagen. Det gælder eksempelvis batteristørrelse og ladehastighed.

SE OGSÅ | Kan man spare penge på strømmen til sin elbil?

Det er altså smart at vælge en elbil, der kan lade med tre faser i stedet for en fase, for så kan den lade hurtigere hjemme i carporten og det er vigtigt for dem, der bruger elbilen meget.

Det samme gælder batteristørrelsen. Hvis man eksempelvis står med en model, der kan fås med forskellige batteristørrelser, skal man vælge den med det største batteri, hvis man har råd til det, for at sikre sig det mindste værditab. Eksempelvis Fiat 500e. Samtidig skal det dog siges, at der er så stor efterspørgsel på de små elbiler, at selvom man vælger modellen med det lille batteri, vil værditabet være lavt.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Jacob Dalby

Med baggrund i motorsporten fylder biler med sportslige egenskaber det meste af Jacobs bevidsthed – både nye og brugte giver smil på læben.

Det siges i øvrigt, at Jacob kunne køre før han kunne gå, så interessen for biler startede tidligt. Interessen udviklede sig til passion og siden har arbejdet som motorjournalist på blandt andet Bil Magasinet fyldt det meste af de vågne timer.

Forbrugerstof og vejledning er også blandt Jacobs kernekompetencer og han er ikke ked af at fortælle dig, hvilken bil du skal købe næste gang.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS