Strøm bremser elbil
Elbiler
5. juli 2022

Video: Vigtigt – pas på elbilens bremser

Jacob Dalby

Jacob Dalby

Din elbils bremser kræver særlig opmærksomhed og hvis de ikke får det, kan det blive dyrt.

Video: Jacob Dalby & Anders Berner

Det ligner bremser som på almindelige benzin- og dieselbiler – og det er det egentlig også. Men måden vi bruger bremserne på i de to forskellige biltyper er forskelligt.

I almindelige benzin- og dieselbiler aktiveres klodserne mod skiverne hver gang man foretager en opbremsning men i elbiler er det en anden snak. Her er det oftest elmotoren, der bruges til at bremse bilen.

SE OGSÅ | Elbilen til syn – hvad skal du være opmærksom på?

Det er smart fordi energien fra nedbremsningen lagres i batteriet og genanvendes til at drive bilen frem. Det er til gengæld ikke smart, at de konventionelle bremser, klodserne og skiverne, ofte bliver aktiveret meget lidt. Det kan nemlig skabe rust og i værste fald ødelægge skiverne – og en udskiftning af skiverne kan hurtigt blive en bekostelig affære. Se med, når Bilbasen Strøm undersøger, hvad du kan gøre.

Video

Det skal du ikke gøre

Der er mange, der har gode ideer til, hvordan problemet kommes til livs men det er langt fra dem alle, der er lige gode. For eksempel metoden med at holde speeder og bremse nede samtidigt. Bilen er ikke bygget til det og alt afhængig af model vil bilen melde fejl eller nægte at accelerere.

SE OGSÅ | Kan man spare penge på strømmen til sin elbil?

Rustbeskyttelse direkte på bremseskiverne er også en skidt ide. Det kan i starten mindske bremseevnen og ret hurtigt vil skiverne blive så varme, at rustbeskyttelsen blot fordamper – og så er de penge spildt.

Det skal du gøre

Hvad du derimod bør gøre er at lade batteriet op til 100% og lige efter køre en tur, hvor du bremser. Med et fuldt batteri har strømmen energien fra nedbremsninger ingen steder at løbe hen og bilen er derfor nødt til at bruge skiverne og klodserne.

SE OGSÅ | Sådan får du mere rækkevidde i din elbil

En anden metode er at bremse lidt hårdere end normalt – eksempelvis ved en motorvejsfrakørsel. Her er det naturligvis vigtigt, at du sørger for at orientere dig grundigt, om der er bilister bagved. I så fald bør du naturligvis ikke bremse hårdere end normalt.

Det er særligt vigtigt at motionere klodserne og skiverne i fugtigt og vådt vejr, hvor der er større risiko for rust. Det vil altså sige, at det er særligt vigtigt i efteråret og om vinteren.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen