april 25, 2016

Ny Cayman: Porsche ryster posen

Så er der nok engang spændende nyheder fra Porsche. Den tyske bilmastodont har netop løftet sløret for deres 2017 Cayman, og selvom den ligner sig selv, er der under motorhjelmen sket markante ændringer. Og som vi kender det fra Porsche 911, er standardversionen af Cayman blevet tildelt sit eget nummer og hedder nu officielt også 718.

landscape-1461537650-porsche-718-cayman-2017-1600-03

Fremtidens Cayman kommer i to versioner. 718 Cayman og sportsversionen, Cayman S. Fælles for begge er, at motoren ikke længere har 6 cylindre. I stedet har Porsche udstyret begge versioner af Cayman med en debuterende turboladet flat-four motor, der giver bedre ydelse på stort set alle parametre.

BILBASEN Køb din egen Porsche i dag

Starter vi med standardversionen, 718 Cayman, så kan kommende ejere forvente en 4-cylindret 2,0L motor, der yder 300 hestekræfter og klarer 0-100 på blot 4,5 sekunder. Storebror Cayman S kommer med en 2,5L motor, der har 350 hestekræfter og en acceleration fra 0 – 100 på 4 sekunder rent. Begge versioner får også et højere drejningsmoment end forgængeren.

gallery-1461537724-porsche-718-cayman-2017-1600-08

Derudover har Porsche re-designet chassiset og gjort affjedringen en anelse hårdere. Cayman får også samme rat-system som Porsche 911, og bliver derfor efter sigende endnu sjovere at køre i end tidligere versioner.

LÆS OGSÅ Tøm sparegrisen: Seinfeld sælger ud af Porsche-samlingen

2017-versionen af Porsche Boxster blev præsenteret tilbage i januar og har indtil nu imponeret eksperter med sin turboladede 4-cylindrede motor, der er identisk med den, der ligger i den kommende Cayman. Desuden er Cayman for første gang siden 2005 billigere end sit åbne modstykke, Porsche Boxster.    

gallery-1461537774-porsche-718-cayman-2017-1600-06

Leveringen af den nye Cayman forventes i sidste kvartal af 2016 og prisen forventes at starte i omegnen af 1 mio. kroner.

FACEBOOK Bliv ven med Bilbasen

INSTAGRAM Følg os på Instagram

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Bilbasen

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS