Du vil først til Italien. Har masser af penge til brændstof, men ikke til indkøb af bilen. Hvis det rammer dit behov eller hvis du bare elsker en hurtig bil, så er her en Mickey Mouse-håndfuld af biler, der kan ramme de magiske 250 km/t. Der er rigtig mange andre, der kan runde 240, og en del der klarer 245-247 km/t, men det skal hedde 250 km/t for at være med i den eksklusive klub. Her tynder det ud i kandidaterne, når vi skal holde prisen under 100.000 kr. Her er nogle af de mere interessante.
4 muligheder for at ramme 250 km/t i en bil til under 100.000 kr. (i indkøb)
Vellydende V8 fra Bayern – BMW 540i
Det her er en vaskeægte sleeper – altså en bil der ikke syner af så meget, men som kører fra de fleste. 286 hk rækker til at trække den klassiske sedan til 100 km/t på 6,4 sekunder, mens de otte cylindre synger fornøjet. Nyprisen var lige omkring en rund million, nu kan den blive din for 74.800 kr.
Da jeg var ung, var det som at vinde i lotteriet, når hjemturen fra Crazy Daisy i Herning foregik i en 320 CDI. Især når det var en chauffør og ikke vognmanden selv, der skulle betjene speeder og rat. 224 hk og ikke mindst et killermoment på 510 Nm imponerede dengang, og gør det stadig. 250 km/t er muligt og så er brændstoføkonomien endda til at leve med i hverdagen – selvom ejerafgiften napper lidt i tegnedrengen
BMW 330i er lillefingeren, hvis der findes sådan en på en Mickey Mouse-hånd. En klasse mindre end 540i og Mercedes-Benz E-klasse. To klasser mindre end Audi A8. Kompakt karrosseri og en stor motor er en sikker vinder, når det gælder præstationer – det gælder også her. Hurtigere til 100 km/t end Mercedes-Benz og Audi, men en my langsommere end storebror 540i. Her får du til gengæld den velkendte lyd fra en rækkesekser – den er bare lækker.
Når man skal køre 250 km i timen, så er det meget rart med firhjulstræk – og fire gode dæk. Med Audi A8 træder vi lige en klasse op. Det her er ministerbilsterritorium – eller det var det, dengang ministrene kun kørte i de største biler fra tyske prestigemærker. Poul Nyrup Rasmussen kørte for eksempel A8. Nyprisen var langt over en mio. kroner for den elegante aluminiumsbil, men nu er prisen 80.000 kr.
Seat Leon kører stadig parløb med Cupra Leon, men faceliftet af Cupra-modellen gør det trods alt muligt at se forskel. Leon er nu også opdateret med nye motorer og nyt infotainment, men uden designændringer.
Den elektriske SUV Voyah Free sælges i meget få eksemplarer, og importøren har taget konsekvensen og igen skrællet noget af prisen. Denne gang sænkes prisen med 200.000 kr. til 399.990 kr.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.
Nye biler kan være fine, men Ebbe Sommerlund sværger til de brugte af slagsen. Han vil nødig kaldes ekspert, men hans enorme viden er ikke til at tage fejl af, hvorfor han også er den primære drivkraft bag Bilbasens brevkasse.
Den motorjournalistiske baggrund har han fået hos blandt andre Bil Magasinet, V-Max og elbilmagasinet GO, hvilket har gjort ham til et omvandrende leksikon.
Ebbe er som sagt glad for brugte biler, og særligt de japanske af slagsen giver julelys i øjnene. Han er dog efterhånden blevet så voksen, at drengedrømmen af en toptunet Honda Civic er blevet erstattet af en fornuftig Renault Laguna.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.
Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.