3x vilde varebiler, der gør livet lidt sjovere
Når kørepengene skal tælles op, er det altså lidt sjovere at have tilbragt tid bag rattet af en af disse tre end i en kassevogn fra Iveco.
Af: Simon Hallenslev / d. 25. marts 2020
Det er vigtigt, at vi bliver hjemme; at vi står sammen ved at holde afstand. Men når vejret er godt, og der er tilbragt mange timer på hjemmekontoret, kan hjemmets fire vægge føles mere trænge end normalt.
Når man ovenikøbet er bilglad, og foråret kalder på lange køreture uden destination, kan det krible i kroppen for at komme ud og køre. Den eneste umiddelbare løsning på dét problem er selvfølgelig en autocamper! Her kan du blive hjemme og samtidig skifte rammerne for det, du kalder hjem. Lige så ofte du har lyst; strand den ene dag, skov den anden dag.
Vi har fundet tre autocampere, som du kan blive hjemme i.
”Det var et liv i sus og dus, i mormors kolonihavehus”. Sådan lyder den gode gamle sang af Eva Madsen. Dette skrummel af en amerikansk autocamper er det tætteste, du kommer på et kolonihavehus på hjul, som kan give dig et liv i sus og dus, mens du er på farten.
Du får dybe stole i velour, falsk mahogni, persienner for vinduerne og sågar en udestue at nyde kaffen i. Men du må ikke lade dig narre af det lidt gammeldaws’ look.
LÆS OGSÅ | 3x biler med 12 cylindre på budget
Denne Chevrolet er proppet med udstyr. Du får udstyr som bakkamera, et solcelle anlæg, stort badeværelse med nyt toilet, udendørsbruser, internet og Apple TV. Alt sammen til mindre, end hvad du skal give for et kolonihavehus i udkanten af København.
Autocamperen her hedder ’El Jefe’, som betyder chefen på spansk. Det er svært at komme på et bedre navn, til dette guldfarvede monstrum, som du måske har stiftet bekendtskab med før.
El Jefe fik nemlig en statistrolle i den seneste Klovn-film, og har siden været en ombejlet fætter i diverse medier. Vores søsterside DBA Guide, har også lavet en video, hvor sælgeren Michael viser autocamperen frem.
LÆS OGSÅ | 3x biler med over 400 hk, der koster under 300.000 kr
Det er ikke småting, der er blevet lavet om i El Jefe, og der skulle ifølge sælgeren være kvitteringer for cirka 300.000 kr. Udover tekniske tiltag som luftaffjedring, skivebremser og opgraderet aircondition kan man se, at der er lagt tid, kræfter og ikke mindst penge i at gøre El Jefe til et hjem.
Har du lidt mere på kistebunden, og foretrækker du, at tingene skal være nyt? Så er her en Bürstner fra 2020, bygget på en Mercedes Sprinter, hvor møblerne stadig er belagt med beskyttelsesplastik.
Her får du et helt hjem, der dufter af ny bil! Hvem kunne ikke tænke sig dét? Derudover får du inventar fra Bürstner, der kan deres kram med campingvogne og autocampere, sat oven på et varevognschassis fra Mercedes – dét spiller.
LÆS OGSÅ | 3x elbiler til under 150.000 kr
Du får luksus, som en 2-værelses på Vesterbro ikke har, til en tredjedel af prisen. Her kan blandt andet nævnes et fuldt digitalt-styret fyr og airconditionanlæg, lys i skabe og skuffer samt tre gasblus og et stort køleskab i køkkenet. Den store lyspakke omfatter også ambientbelysning, så der er hyggelys til filmaftener.
Når kørepengene skal tælles op, er det altså lidt sjovere at have tilbragt tid bag rattet af en af disse tre end i en kassevogn fra Iveco.
Godt og vel halvvejs gennem vores langtidstest, har vi fundet fem finurlige funktioner, der kan gøre hverdagen lidt sødere.
Hvad er større end Renault Captur, men mindre end Renault Austral? – Den nye Renault Symbioz, der er en fornuftig hybridbil med god plads og 145 hk. En konkurrent til Nissan Qashqai.
Der er ikke længere nogen tvivl: XPeng G6 bliver en storkonkurrent til Tesla Model Y med skarpe priser og en lang liste af standardudstyr.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.