Har du råd? – Priserne i top 10 udelukker mange
Gennemsnitsprisen på de 10 mest populære biler i 2024 i Danmark er langt over, hvad mange har råd til. Måske derfor er salget af nye personbiler i Danmark lavt lige nu.
TEKST Morten B. Bek FOTO Bilbasen/PR
Der er udsigt til, at mange biler – især elbiler – stiger i pris fra nytår. Det har i hvert fald været den umiddelbare udsigt, for kigger man nærmere på prislisterne for tilfældige elbiler, så er der ingen forskel på prisen i 2023 og prisen i 2024. Afgifterne stiger, men producenterne kan ikke risikere at miste markedsandele, så det giver mening at holde priserne kunstigt nede.
LÆS OGSÅ | 340.000 kr. for en fabriksny Tesla Model Y
Frygten for prisstigninger (som alligevel ikke kommer) kan være medvirkende til, at det i efteråret er gået rigtig godt med at sælge og indregistrere nye biler i Danmark; i november fik 16.354 nye personbiler nummerplader på for første gang – i november 2022 var tallet 13.124 biler. En solid stigning på 3.230 biler eller, hvis man er mere til procentregning, 25 procent.
Den største fremgang står elbilerne for. I forhold til november måned sidste år hoppede indregistreringstallet med 124 procent. November 2023 gav i alt 7.233 nye elbiler på de danske veje.
Og hvad er det så for elbiler, der gemmer sig bag tallet 7.233? Vi kommer ikke med noget nyt her, heller ikke noget overraskende. Det er en stor variation af biler, men næsten helt præcist 1/3 af de nye elbiler, som blev sluppet løs i november, kommer fra Tesla.
Det er forbløffende, at Tesla efter mere end 10 måneder med ekstremt høje tal for salg og indregistreringer af Model Y også i november kunne indregistrere 1.701 styk af den runde crossover. Der er så langt ned til konkurrenterne, at man skulle tro, Tesla gav sine biler væk.
LÆS OGSÅ | Faceliftet Tesla Model 3 til 339.990 kr.
Skoda Enyaq, en direkte konkurrent, kom der 452 af på gaden i november – og 243 styk af dens sidestykke, VW ID.4. Kan Skoda, men måske især VW, rykke tættere på Tesla, når de opdaterede udgaver af Enyaq og ID.4 med 286 hk begynder at komme til landet efter nytår?
På listen over de 10 mest indregistrerede nye elbiler i november finder vi også BMW i4 (277 eksemplarer), Mercedes EQA (234 eksemplarer), Polestar 2 (221 eksemplarer), XPeng G9 (182 eksemplarer), Audi Q4 E-Tron (181 eksemplarer) og Volvo XC40 Recharge (178 eksemplarer). Ingen af de biler er dog på listens nummer to, efter Model Y. Der ligger Tesla Model 3, der i efteråret kom i faceliftet udgave, med 707 eksemplarer. Læg det til de 1.701 styk Model Y, 13 styk Model S og 6 styk Model X, og så lander Tesla på 2.427 nye biler på vejene i Danmark i november.
Gennemsnitsprisen på de 10 mest populære biler i 2024 i Danmark er langt over, hvad mange har råd til. Måske derfor er salget af nye personbiler i Danmark lavt lige nu.
Her er tre biler, der ved første øjekast ligner noget, der er skabt til børnebefordring og indkøbsture – men lad dig ikke narre! Bag det afdæmpede ydre gemmer der sig kræfter nok til at gøre selv den mest selvsikre GTI-ejer nervøs.
Den lille elektriske Renault 5 E-Tech Electric med rækkevidde op til 410 kilometer fås på privatleasing fra 2.995 kr. Alle varianter er med i privatleasingvarianter, og engangsydelsen er 4.995 kr.
Den elektriske Ford Explorer har høstet ros for at udnytte det fulde potentiale af den VW-platform, den er bygget på. Spørgsmålet er bare, om det er nok til at hamle op med en stærkt prissat Renault Scenic E-Tech Electric?
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.