Audi Q3
juli 27, 2018

Endelig ny Audi Q3: Større og meget smartere SUV

Den nuværende Audi Q3 er den ældste model i programmet hos den tyske bilproducent, så det er mildest talt på tide at gøre plads til en ny generation. Nu er de første billeder og informationer endelig lækket.

Af: Esben Skrumsager  / d. 25. juli 2018

Der er fuld fart på biksen i Ingolstadt, hvor Audi fornyer og udvider sit modelprogram med mere end 20 nye lanceringer alene i 2018.

Et af højdepunkterne er den helt nye Audi Q3, der netop er blevet præsenteret. Anden generation af bilen er mere rummelig, og på samme måde som Audis topmodeller byder den nye Audi Q3 på et komplet digitalt betjenings- og visningskoncept samt moderne assistentsystemer.

Rummelige og fleksible pladsforhold

I forhold til forgængeren er den nye Audi Q3 vokset på næsten alle områder. Den er 449 cm lang, 186 cm bred og 159 cm høj, og de 7,7 cm mere mellem akslerne sørger for bedre pladsforhold i kabinen.

I det hele taget er kabinen blevet mere familievenlig. Bagsædet kan forskydes 15 cm i længderetningen, og det tredelte ryglæn i forholdet 40:20:40 kan indstilles i syv trin i hældningen.

LÆS OGSÅ: Test af spritny Audi A6: Nu med ægte køreglæde

Afhængigt af bagsædets og ryglænenes position rækker bagagerumsvolumenen fra 530 til 1.525 liter. Bagagerumsbunden kan varieres i tre forskellige niveauer, og bagagerumsafdækningen kan opbevares under bunden, når den ikke skal bruges.

Som ekstraudstyr fås der en elektrisk bagklap, som også kan åbnes og lukkes med en fodbevægelse.

Audi afskaffer analoge instrumenter

Betjenings- og visningskonceptet i Audi Q3 er nykonstrueret helt fra bunden, hvilket har betydet et farvel til de analoge instrumenter.

Allerede som standardudstyr er der et skærm på 10”, som føreren kan betjene via multifunktionsrattet.

LÆS OGSÅ: Audi, Volvo og Jaguar blandt de mindst pålidelige biler

Som ekstraudstyr kan føreren vælge et større “Audi virtual cockpit plus” med tre forskellige visninger, herunder en ny, ekstra sportslig visning, og så er det muligt at bruge stemmestyring. Audi lover, at bilen også forstår frie formuleringer, men som forventet bliver det ikke muligt med dansk tale, så du før øvet dit skoleengelsk, hvis du vil benytte dig af den funktion.

Intelligent opkobling og infotainment

Topversionen af infotainmentsystemer til Audi Q3 byder rent teknisk på de samme funktioner, som kendes fra de større og dyrere modeller. Udstyret omfatter et Wi-Fi-hotspot til passagerernes mobile enheder, mens navigationen registrerer førerens præferencer på baggrund af de kørte strækninger og kan derudfra komme med passende ruteforslag.

LÆS OGSÅ: Audi SQ5 koster mere end et hus – og den er det hele værd

“Audi connect” supplerer guidningen med trafikinformationer online samt angivelser af parkeringspladser og tankstationer. Rent faktisk bruger Audi Q3 data fra søsterbiler på vejene til at lave prognoser om parkeringspladsers tilgængelighed langs vejene samt informationer om farlige steder og aktuelle hastighedsgrænser.

Som ekstraudstyr fås Google Earth og en hybridradio, som automatisk skifter mellem FM, DAB og onlinestreaming for hele tiden at sikre den bedst mulige modtagelse.

Motorprogrammet i den nye Audi Q3

Ved lanceringen leverer Audi den nye Q3 med tre forskellige benzinmotorer og en enkelt dieselmotor i kombination med forhjulstræk eller quattro-firehjulstræk.

SE OGSÅ: Audi, BMW eller Mercedes? Her er den bedste tysker

Alle motorer er firecylindrede med direkte indsprøjtning og turboladning, og deres ydelse ligger mellem 150 hk og 230 hk. Kraftoverførslen udføres af en 6-trins manuel gearkasse eller en 7-trins S tronic.

Audi Q3 i Danmark

Audi Q3 lander hos de danske forhandlere i slutningen af efteråret. Der er ikke danske priser på Audi Q3 endnu.

Hvis du ikke vil vente så længe, kan du i skrivende stund søge blandt mere end 80 brugte Q3-modeller til salg på Bilbasen med priser fra ca. 200.000 kroner.

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Andre fandt dette interessant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Esben Skrumsager

Bilnyheder fra ind- og udland samt tests af nye biler med fokus på praktiske egenskaber for familien er Esben Skrumsagers fokusområder.

Med erfaring fra blandt andet Ekstra Bladet, Søndagsavisen og Bil Magasinet er Esben på trods af sine blot 30 år en erfaren herre inden for motorjournalistik.

Esben har en forkærlighed for de tyske bilmærker. Porsche er blandt favoritterne, og privat fragter han familien rundt i en BMW 3-serie fra 2014 (F31). Når vejret tillader det, foretrækker han dog ofte sin motorcykel.
Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS