Test: Nio ET5 har, hvad der skal til – men prisen spænder ben
Nio ET5 lægger sig solidt i slipstrømmen på storebror ET7 med en pris, der er mere spiselig – men er den spiselig nok?
TEKST Morten Bek FOTO Simon Hallenslev
Det perfekte storm er ved at bygge sig op over salget af nye biler i Danmark. Som om det ikke var nok, at bilforhandlere og kunder i længere tid har kæmpet med leveringstider, som aldrig tidligere er set så endeløse, så er bilerne over få måneder blevet meget dyrere.
LÆS OGSÅ | Ingen elbil i top 10 i første halvdel af 2022
Men der er et nyt element, som forstærker den perfekte storm: Forbrugerusikkerhed. Hvis der er noget, der kan bremse lysten til at købe noget stort og dyrt – en bil er det bedste eksempel – så er det usikkerhed om fremtiden. Jobbet, økonomien, boligen.
Det er ikke længere nok at skyde skylden for svigtende bilsalg på manglende printplader og tusind andre vanskeligheder i produktionen af nye biler.
I de kommende måneder kan pessimistiske forbrugere give nye vanskeligheder i bilbranchen. Nervøse forbrugere vil ikke stå klar til pludselig at betale 50.-70.000 kr. mere for en ny bil end før.
Når jeg kigger på indregistreringen af nye personbiler i august måned, er det stadig tal som primært er påvirket af leveringsvanskeligheder. I forhold til august 2021 faldt nyregistreringerne med 19,5 procent.
LÆS OGSÅ | Årets Brugtbil 2022 – fem fornuftige i finalen
I august 2021 fik 15.837 nye personbiler nummerplader på – i dette års august kunne forhandlerne klare i alt 12.756 biler.
Det pibler frem i bilbranchen med nyheder om, at der er lysere tider på vej – når det kommer til levering. Der kommer styr på manglende komponenter, så vi igen kan få biler i en lind strøm.
LÆS OGSÅ | Duel: Renault Megane Electric vs. Kia EV6 – fede og vidt forskellige
De Danske Bilimportører (DBI), brancheorganisationen, har stirret intenst i kaffegrums for at spå om fremtiden. Direktør Mads Rørvig udtaler, at “Vi er (dog) optimistiske i forhold til at have set de længste leveringstider, og vi håber, at det resulterer i forbedringer i leveringstiderne for forbrugerne i løbet af de næste 12 måneder.”
Det er svært at udtale sig mere uklart og mere overordnet, men DBI har selvfølgelig ikke lyst til at stikke næsen for meget frem og love noget, som medlemmerne – de forskellige bilimportører – så skal holde overfor kunderne.
Mange af de biler som leveres nu, som indregistreres og kommer ud til kunder, som har ventet i evigheder, er solgt for måneder tilbage, før priserne på de fleste nye biler gik helt amok.
Jeg er sikker på, Opel gerne ville have introduceret deres nye Astra Plug-in Hybrid til en pris, der var meget lavere end de 340.000 kr., den skrabede af dem er endt med at koste.
LÆS OGSÅ | Vision 7S viser det nye Skoda
Af de 12.756 nye personbiler, som fik funklende nye plader skruet på i august, er 18 procent plug-in hybrider – selv om mange af de del-elektriske biler har fået et voldsomt prisløft. Men når alle slags biler har fået et mærkbart prisløft, så er plug-in hybriderne stadig forholdsmæssigt billigere end benzin- og dieselbiler.
Elbilerne står i august for 19,2 procent af de nye biler. Hver femte ny bil er altså en elbil. Mest populær er lige nu Skoda Enyaq, som i august blev sendt ud i 277 eksemplarer.
Mest populære bil i august? Den evigt populære Peugeot 208. 531 styk nye 208’ere blev indregistreret. Ikke så underligt, for Peugeot falbyder minibilen på 12 måneders privatleasing til samlet cirka 30.000 kr. Det er en pris og et tidsrum, som er til at forholde sig til for bekymrede forbrugere.
Nio ET5 lægger sig solidt i slipstrømmen på storebror ET7 med en pris, der er mere spiselig – men er den spiselig nok?
Hvornår kan det egentlig betale sig at reparere på en gammel bil, man gerne vil sælge? Læs med her og find ud af det.
Føler du, at livet bag rattet af din Golf eller Focus er lidt langtrukkent? Vi har samlet tre bud på biler med over 250 hk, der kan gøre livet lidt sjovere, uden det koster spidsen af en F-35.
Det ser ud til, at Volvo EX90 bliver præcist den strømførte luksusssvensker, vi alle regner med. Vi har fået første kig på flagskibet.
EQS SUV 680 er den første elbil fra Mercedes-Maybach, og den 658 hk stærke SUV er smurt ind i luksus og overflod.
Volkswagen har premiere på sit nye elektriske flagskib – ID.7. Den store model kommer med ny elmotor med 286 hk og rækkevidde op til 700 km.
Lancia skal tilbage på landkortet, og det sker med en genstart. Ny designlinje, italiensk luksus – og i 2024 den første nye model. Konceptbilen Pu+Ra viser vejen.
Launch control. To ord du nok ikke havde forventet at høre i sammenhæng med en Volkswagen Lupo, men den er god nok. Ugens fund er et komplet sindssygt et af slagsen.