november 19, 2018

BMW-ejer blæste gennem by med 190 km/t: “Jeg testede bare nye dele”

Det er sjældent, du ligefrem ryger i fængsel for at køre for stærkt. Men det præsterede denne unge mand. Ifølge det lokale politi er det da også en af de højeste hastigheder, der nogensinde er målt i byen.

Af: Esben Skrumsager / d. 19. november 2018

I Danmark har man besluttet, at at en overskridelse af farten på mere end 30% er så alvorlig, at det som udgangspunkt skal udløse et klip i kørekortet. Den alvorlige overtrædelse blegner dog ret så heftigt, hvis du sammenligner med en oplevelse, som det lokale politi i Duluth, Atlanta, havde for nylig.

Her stoppede man nemlig en ung mand, der på en af de brede boulevarder i byen lagde speederen vandret i sin BMW. Knap 190 km/t (118 mph) målte politiet ham til i en zone, hvor det er tilladt at trille afsted med 70 km/t (45 mph). Det er altså en overskridelse af farten på mere end 160 procent!

SE OGSÅ: Fotovogne: Sådan ved du, om du er blevet fotograferet

Som du kan se i videoen herunder, havde manden havde dog en undskyldning for at køre så stærkt. Han skulle teste nogle nye dele på bilen…

“Er du klar over, hvor hurtigt du kørte?” spørger betjenten.

“Omkring 145 km/t?” svarer bilisten (hvilket vel at mærke er dobbelt så meget som det tilladte).

LÆS OGSÅ: 3 biler der får dig til at ligne en civilbetjent

“Jeg målte dig til 190,” siger betjenten og spørger:

“Hvad er grunden til, at du kører så hurtigt?”

“Vi har lige fikset en del på bilen, og vi ville bare sikre os, at det var  i orden” lyder svaret fra bilisten.

Hurtigste bil i byen bag tremmer

Politiet fortæller til den lokale TV-station, at det er en af ​​de hurtigste hastigheder, de nogensinde har målt i byen. Du kan se hele indslaget fra WSB-TV her.

Udover den moralske prædiken er bilisten både sigtet for hensynsløs kørsel og for at have kørt for stærkt. Den vanvittige tur ned af boulevarden endte således med en tur til fængsel for den unge bilist.

Ifølge TV-stationen er han nu løsladt igen. Men der venter formodentlig en gedigen bøde i postkassen, og det stykke plastik, som har udgjort mandens kørekort, er næppe gyldigt længere.

LÆS OGSÅ: Sådan spotter du en civil politibil

LÆS OGSÅ: Her skal nye stærekasser fange fartsyndere

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Esben Skrumsager

Bilnyheder fra ind- og udland samt tests af nye biler med fokus på praktiske egenskaber for familien er Esben Skrumsagers fokusområder.

Med erfaring fra blandt andet Ekstra Bladet, Søndagsavisen og Bil Magasinet er Esben på trods af sine blot 30 år en erfaren herre inden for motorjournalistik.

Esben har en forkærlighed for de tyske bilmærker. Porsche er blandt favoritterne, og privat fragter han familien rundt i en BMW 3-serie fra 2014 (F31). Når vejret tillader det, foretrækker han dog ofte sin motorcykel.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS