BYD Dolphin var reelt det første eksempel på en prisbillig elbil. Startprisen på 234.995 kr. var lidt af en sensation ved den danske lancering sidste år, men er nu, grundet en vedvarende priskrig, blevet ledsaget af blandt andet MG4, der fås til en ny skarp pris fra 199.999 kr.
Den atypiske og underfundige Dolphin har dog, udover sin iøjnefaldende formgivning, stadig en klemme på konkurrenten med en flottere rækkevidde til prisen. Og nu får den en klemme mere. BYD udbyder den nemlig på privatleasing til 2.495 kr. om måneden.
Flot rækkevidde til små penge
Privatleasingtilbuddet er med en leasingperiode på 36 måneder (12 måneders binding). Det kan gøres så billigt som 9.995 kr. i førstegangsydelse med en månedlig leasingydelse på 2.495 kr. Totalprisen efter 36 måneder bliver 100.415 kr. med 10.000 km om året.
Til prisen får man en flot rækkevidde på 427 km med et forbrug på 15,9 kWh/100 km. Disse tal er naturligvis fundet i et WLTP-laboratorium, men BYD Dolphin leverer faktisk udmærket på forbruget.
Over en blandet testrute på 152 km kunne Bilbasens Morten Bek nemlig konkludere et forbrug på 17,5 kWh i sin forbrugstest af BYD Dolphin tilbage i oktober. Det giver en teoretisk rækkevidde på 345 km, og er ikke langt fra det, man kan forvente fra dyrere konkurrenter som VW ID.3.
Med et leasingtilbud på 2.495 kr. om måneden skaber BYD endnu en prismæssig sensation med Dolphin, der altså nu står som et af markedets skarpeste privatleasingtilbud. Her fås flot rækkevidde til små penge, og det skal, ifølge BYD, yderligere fremme elektrisk mobilitet i Danmark.
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Privatleasing er en stor del af Renaults danske forretning. For at være mere konkurrencedygtig sænkes priserne på elbilerne Megane E-Tech Electric og Scenic E-Tech Electric – i hvert fald i en periode.
Den nye Ford Explorer spiller i en vigtig klasse, og vores første test viser, at Ford med hjælp fra Volkswagen har lavet en velkørende elbil med lang rækkevidde.
Den faceliftede BMW 1-serie står lige nu for et af de bedste tilbud på privatleasing. Versionen 120 med 170 hestekræfter fås på 12 måneder kontrakt til 3.495 kr. om måneden.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.
Artikler om gamle såvel som nye biler, de seneste nyheder til bilentusiaster og afsendelse af Bilbasens nyhedsbrev er det, som Simon roder med.
I sit arbejde på Bilbasen kombinerer Simon en brændende passion for biler med sin viden fra Copenhagen Business School. Når artiklerne forfattes, er det derfor ikke kun med en dybtliggende interesse for biler, men også med omtanke for ting som SEO-optimering og korrekt markedskommunikation.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.
Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.