351368 The XC60 overtakes the 240 to become Volvo s best-seller
Nyheder
30. juni 2025

Den bedst sælgende Volvo nogensinde? Det er ikke længere 240

Volvo 240 har indtil nu været den bedst sælgende og mest producerede Volvo-model. Den er blevet overhalet af XC60, der næste år afløses af EX60.

Morten B. Bek

Morten Bek

Volvo 240 er Volvo i en nøddeskal: robust, genkendelig, sikker. Den firkantede svensker, især udbredt som stationcar, var ikke til at slå ihjel - heller ikke da Volvo ellers selv prøvede ved at introducere først 740 og så langt senere 850.

Produktionen af 240-serien startede i 1974, og gennem årene blev den produceret i Gøteborg og Kalmar i Sverige - og i Ghent i Belgien, som nu blandt andet producerer EX30. 240 var i en af de første biler med decideret sidekollisionsbeskyttelse, og i 1978 var der verdenspremiere på den indbyggede selepude til børn.

Den klassiske Volvo blev ved med at sælge så godt, at det først var i 1993, at samlebåndet endegyldigt spyttede den sidste 240 ud. Det skete den 5. maj 1993 på fabrikken i Gøteborg - og det sidste eksemplar blev 240 nummer 2.685.171.

Med næsten 2,7 millioner eksemplarer produceret over 19 år har 240 været den mest producerede og bedst sælgende Volvo nogensinde. Har været, for her i 2025 er den blevet overhalet af XC60.

351374 The XC60 overtakes the 240 to become Volvo s best-seller
FOTO: Volvo
351373 The XC60 overtakes the 240 to become Volvo s best-seller
FOTO: Volvo
351371 The XC60 overtakes the 240 to become Volvo s best-seller
FOTO: Volvo
351370 The XC60 overtakes the 240 to become Volvo s best-seller
FOTO: Volvo
351368 The XC60 overtakes the 240 to become Volvo s best-seller
FOTO: Volvo

XC60 er fortid i Danmark

Mens det altså tog Volvo omkring 19 år at producere lige under 2,7 millioner eksemplarer af 240-serien, så har det taget kortere tid for svenskerne at producere flere end 2,7 eksemplarer af XC60; den første generation blev introduceret i 2008, så det har taget cirka 17 år med XC60 for at gøre den til alle tiders mest populære Volvo.

Første generation kørte fra 2008 til 2017, og den blev faktisk slet ikke produceret i Sverige. Europæiske biler kom fra Belgien, mens andre markeder blev serviceret af fabrikker i Kina, Indien og Malaysia.

Med generation to fra 2017 kom produktionen til Torslanda ved Gøteborg i Sverige, hvor biler lavet til Danmark kom fra, mens fabrikkerne i landene østpå også laver eller har lavet XC60.

Men Danmark er ikke længere medvirkende til at udvide rekorden for XC60. Den danske Volvo-importør er gået over til kun at sælge elbiler, så finder man en fabriksny XC60 hos en dansk forhandler, så er det en version, der er produceret før seneste facelift.

EX60 01
FOTO: Volvo
EX60 02
FOTO: Volvo

EX60 er klar til 2026

Engang om lang tid kan det måske blive den kommende nyhed fra Volvo, der overhaler XC60 som den mest populære Volvo nogensinde: den nye EX60, der bliver den elektriske afløser til XC60. Den når sandsynligvis at blive vist inden udgangen af 2025, og i 2026 kommer den på markedet.

EX60 bliver den første elektriske Volvo, der fra starten har 800V-platform. Platformen er i det hele taget en stor opgradering i forhold til teknologierne i den store EX90.

De første bidder af designet på EX60 er allerede kommet: et officielt billede af venstre bagerste del med baglygte og modelnavn - og et videoskud, hvor EX60 er ved at blive dækket til.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om:

Andre fandt dette interessant